Koncentration

Min faster siger altid, at alle har en vis portion held, men tilføjer i smug, at den godt nok er begrænset for mig. Hun har ret... Jeg har ikke ligefrem gennem mit 14-15årige liv været heldig. Godt nok har jeg haft en utroligt god sæson, men det opvejede med at mit mål, som var verdensmesterskabet i cadetgruppen på øverste podie, blev degraderet til en 3plads, så hvorfor skulle heldet være med mig, når jeg uventet kvalificerer mig til OL i London? Nå, men jeg må ikke give op på forhånd. Jeg må bare træne og så ser vi hvad der sker.

1Likes
0Kommentarer
784Visninger
AA

1. Noget andet

 

Har du nogensinde prøvet, hvor du går så målrettet efter noget, og så får noget helt andet? Det er sådan cirka, sådan jeg havde det med min OL-kvalifikation.

Jeg gik forfærdeligt målrettet efter verdensmesterskabet i cadetgruppen, men fejlede. Jeg fik kun en 3 plads. Du siger, at hvilket som helst med metal er godt, men havde du ligesom jeg haft en sæson med guld, guld og lidt mere guld ville du have det ligesom med mig, da mit mål blev nedslået. Det var først, da jeg kom hjem, min træner ringede, med en mærkelig stemme.

”Ok, Gry, nu skal du høre årets joke… Du har kvalificeret dig til OL i London,” siger hun. Jeg griner gladelig af den. ”Det der gør det til en joke, er at det ikke er det,” siger hun så efter noget tid. Jeg taber telefonen og samler den hurtigt op. ”Hey, vent et minut. Det er ikke muligt. Lad mig lige gennemgå kriterierne,” siger jeg. ”Et, jeg er ikke gammel nok. Alle ved at man skal være 15 for at deltage. To, jeg er ikke engang debuteret på A landsholdet. Det gør jeg først i den nye sæson.” ”Gry, du fylder 15 den 26. juli,” påpeger hun. ”Dagen før åbningen.” Jeg ler endnu engang. ”Jeg når jo ikke en indledende runde mod verdens eliten,” erklærer jeg. Jeg kan høre tasten og research til den erklæring. ”Faktisk er dit samlede pointgennemsnit højere end nogen af Sydkoreanernes,” siger hun. ”Du skal bare træne.”

Ja, præcis! Det har hun sagt snart 4 år nu. Ikke fordi jeg ikke har måttet indrømme, at hun har ret, for det har jeg bittert erfaret. ”Det næste du vil sige, er at vi ses i morgen… Kun et problem. Det sner nu,” siger jeg. Hun skal til at sige noget, men jeg tror hun kigger ud af vinduet. ”Hvis bare du dukker op på et tidspunkt, er jeg tilfreds,” siger hun. Så lægger jeg på og kryber under dynen med fars ulykkelige kakao, at varme hænderne på. Jeg bor sådan set kun i Brabrand, men når det sner, kan man regne lige så meget med min bror, som med busserne. Altså overhovedet ikke.

Jeg trykker tilfreds på playknappen og går i gang med at se Narnia. Jeg vil gerne indrømme, at jeg er lidt sær, når det kommer til film. Jeg kan ikke holde romantiske dramaer ud, medmindre de er skjult i en historie, hvor der er mindst et drab med sværd. Jeg har en sær afhængighed af fantasyfilm, med sværd og magi, riddere og mærkelige væsner, på trods af at jeg bliver regnet for at være benhård realist.

Jeg bliver dog lidt irriteret, når jeg ser bueskytter i sådanne film, for det virker så fake, at de bare lige skyder og rammer. Jeg skulle nok nødigt tale, for det kan virke sådan for andre, når jeg selv skyder. Men forskellen er der jo, deres er fake, det er mit ikke ligefrem. Det er fuldkomment noget andet, at skyde på mit plan end i film. Folk tænker ah! Det der ser sejt ud og er også ret nemt. De har ret. Så længe man kæmper med begyndere er det. Jeg kommer godt nok ikke til det tidspunkt, hvor Susan øver med buen, da jeg falder i søvn inden.

Men hallo? Hvem kan bebrejde mig det? Jeg kom direkte fra Tokyo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...