Magiske pust i Londons gader

Lily er en helt normal teenagepige på sytten år. Hun fester, drikker, hygger sig med vennerne, følger ikke helt reglerne, laver pinlige ting
...og når ja, så er hun også en fe. En Sort fe for at være helt præcis.
Da feernes kronprinsesse forsvinder, må Lily finde hende. De har nemlig en del mere tilfælles end Lily lige går og tror. Men kan Lily overhovedet det? Og hvad med alt det andet der spøger i baggrunden?

12Likes
19Kommentarer
1801Visninger
AA

4. Uventede nyheder

 

Hurtigere end lynet er vi ude af værelset og inde i den store kælderstue. Alle ser ud til at være i oprør. ,,Hva' sker der?” spørger jeg en forbipasserende dreng.

,,Jeg ved det ik', men nogen siger at Tinkerbell er blevet kidnappet.” Han var væk lige så hurtigt som han kom, og jeg står bare og måber. Har nogen kidnappet Tinkerbell? Hvorfor dog det? Jo hun er bitch over for nogle, men det er da ikke så slemt, at jeg fx ville gøre hende ondt. Mine tanker er helt rodede og jeg kan ikke finde ud af noget. Så jeg står bare og kigger lidt. Efterhånden falder der ro på mængden igen. Jeg får øje på Ashley lidt længere fremme. ,,Ved du, hvad der skete?”

,,Tinkerbell er væk, men ingen ved om hun bare er taget hjem eller virkelig er blevet kidnappet. Men, hendes forældre er vist blevet kontaktet” Ashley tager fat i min hånd. ,,Kom, vi må væk fra det her gedemarked. Jeg trænger til noget afslappende.” Forvirret følger jeg bare med. Jeg er alt for fuld til at tænke en rationel tanke.

 

Vi er et stykke væk fra Mattys hus. Husene tårner sig op omkring mig. Den friske luft har vækket mig en smule, og jeg stopper op.

,,Hvor skal vi hen Ashley?” Spørger jeg, og fremtryller lidt selvlysende magi, her er jo bælgmørkt. Man kan ikke se en hånd for sig.

,,Ned til Themsen, mine nerver er helt flossede. Jeg skal have noget at slappe af på!”

,,Tryllestøv?” spørger jeg forsigtigt. Godt nok er jeg vild og elsker at drikke og gå i byen, men jeg ville ikke tage tryllestøv. Det er for farligt, man bliver så nemt afhængig.

,,Ja for helved Lily, tryllestøv. Hva' skulle det ellers være?” Ashley ser hånende på mig.

,,Men, hvorfor er jeg med?” Jeg trækker mig en smule tilbage fra Ashley. Jeg er ikke helt tryg ved situationen mere.

,,Jeg har ikke nogen penge, og du er bedre til magi end mig. Jeg har hørt om dig og dine små færdigheder. Du skulle eftersigende være den bedste Sorte fe i hele Europa,” siger Ashley og smiler bredt til mig. Jeg kan ikke helt tyde smilet. Er det ægte eller falsk? Og hvad var det med den bedste fe? ,,Hjælp mig nu bare denne her ene gang, så opsøger jeg dig aldrig mere. Det lover jeg!” fortsætter Ashley.

,,O-okay.” Usikkerheden blafrer stadig i mit indre, men den vilde og fulde Lily har taget over. Og hun roder sig altid ud i problemer.

,,Tusind tak Lily! Du er den bedste,” siger Ashley og smiler endnu bredere.

 

***

Noget kilder mig i panden. Jeg åbner det ene øje på klem. Det er grønt? Græs? Jeg sætter mig forvirret op. Hvor er jeg, og hvordan er jeg endt her? Jeg ser mig omkring, men en dundrende hovedpine har allerede lagt sig som en hjelm om min hjerne, kvalmen melder sig også på banen. Så jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om omgivelserne. Noget udflydende til højre for mig kunne godt være et hus. Men hvad for et hus? Mattys? Nej, det er alt for lille. Minderne fra natten kommer langsomt tilbage og jeg tager mig til hovedet. Både på grund af hovedpinen, men også fra moralske tømmermænd. Kyssede jeg virkelig med Ed? Dansede upassende op af, hver en dreng til festen. Åh gud. Det eneste jeg ikke kan huske er, hvordan jeg kom fra Mattys hus også hertil.

Mit blik bliver heldigvis mere og mere klart og jeg indser derefter hvilket hus det er. Mit hus. Det er mit hus. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor jeg ligger herude på græsset og ikke i min seng. Jeg var da ikke så fuld, at jeg ikke kunne flyve. Jeg flyver faktisk bedre når jeg er fuld, for så er jeg ligeglad med at jeg ikke længere har fast grund under fødderne.

Hoveddøren smækker højlydt op. Jeg ser missende derhen. En kvinde kommer stormende ned mod mig. ,,Hvad sker der?” halvt hvisker jeg. Min stemme er helt ru og mørk.

,,Hvad der sker? Det skal jeg sige dig! Her går jeg hjemme og tror min næsten voksne datter følger reglerne og bliver på sit værelse. Og hvad sker der så da jeg kommer op og vil sige godnat?” Hun ser anklagende på mig og fortsætter så: ,,Jo det skal jeg sige dig. Døren er låst og vinduet står åbent. Er du overhovedet klar over, hvor bekymret jeg har været? Også dukker du først op klokken halv 8,” hendes arme sitre helt af vrede, da hun rækker ned mod mig. Først tror jeg, at hun vil kramme mig, men jeg tager helt fejl. I stedet hiver hun mig brutalt op og slæber mig ind i huset.

,,Hvis du nogensinde gør det her igen, så lover jeg dig at du aldrig nogen sinde bliver dronning!”

Det tager mindst et minut eller to før hendes ord rigtig synker ind. Vi er allerde nået helt op på mit værelse.

,,Hva' sagde du mor? Hva' mener du? Jeg skal da ikke være dronning,” min rustne stemme lyder helt forkert i mine ører. Mors ansigt udtryk ændre sig fra vredt til helt blødt. Jeg bliver helt forvirret, hvad sker der? Hvad mente hun?

,,Vi ville først have fortalt dig det om et par måneder, når du blev atten. Der skal du starte på din uddannelse som dronning.”

,,Dronning over hvem?”

,,De Sorte feer selvfølgelig, hvem ellers?” Hun smiler blidt.

,,Men-men skal Tinkerbells søster ikke være det?”

,,Jo, det er dig. Du er Tinkerbells søster.” Mor holder en pause, som for at lade oplysningen synke ordentligt til bunds.

,,Men mor, vi kan da ikke være søstre. Vi hader hinanden!” siger jeg og ser opgivende ud i luften. Minderne om, hvad jeg lavede efter jeg tog væk fra Mattys hus er endnu ikke kommet tilbage. Jeg kan huske Ashley ville have mig med et eller andet sted hen, men hvor ved jeg ikke.

,,Skat, jeg ved godt der er hårdt at høre, så sov lidt på det, jeg vækker dig igen om et par timer. Jeg desuden stadig rasende på dig, men den snak tager vi senere.”

,,O-okay,” siger jeg og trækker O'et langt ud, hvilket jeg altid gør når jeg er usikker.

Jeg falder straks i søvn igen, efter at jeg lige har trukket kjolen af.

 

,,Lily du skal vågne... Lily! LILY!” Mors stemme når endelig igennem min tunge søvn.

,,Hvad?” mumler jeg og vender ryggen til hende.

,,Klokken er 12 og du skal op nu.”

,,Nej!” mumler jeg søvnigt, men jeg vågner dog hurtigt op, da jeg pludseligt ingen dyne har på.

,, For helved mor, hvis lige lidt hensyn,” siger jeg vredt til hende. Jeg er absolut ikke et morgenmenneske.

,,Giv mig en grund, efter i nat, til det?” Den søde mor fra i morges er væk, i stedet ser en sur og bister en ned på mig.

,,Jeg er din datter, er det ikke nok grund?”

,,Nej Lily, ikke når du går ud uden min tilladelse, og udover det også drikker dig fuld. Det er virkelig ikke i orden, og hvis ikke nogle pågældende omstændigheder havde været gældende, havde du fået stuearrest i et år.”

,,Hvilke pågældende omstændigheder?” min opmærksomhed er fanget, især fordi jeg slipper for stuearresten.

,,Tinkerbell er forsvundet, man mener hun er blevet kidnappet. I nat, til Mattys fest. Og du er den eneste der kan finde hende,”

,,Hvorfor er jeg den eneste der kan finde hende?”

,,I er som sagt tvillingesøstre, der er specielt bånd i mellem jer. Jeg ved ikke hvordan det virker, men jeres mor fortalte at det skulle være meget stærkt.”

,,O-okay, men vent! Sagde du lige jeres mor, er dig og far ikke mine rigtige forældre?” Jeg kan allerede mærke tårerne samle sig i øjenkrogen.

Mor ser bedrøvet på mig. ,,Nej, vi er ikke dine rigtige forældre. Vi elsker dig som vores egen, men du tilhører Kongen og hans kone.”

,,Men... men. Nej! Jeg tror ikke på dig mor. Du er min mor. Det har du altid været. Jeg kan drille og irritere dig alt det jeg vil, men du elsker mig stadig. Du skal være min mor.” Tårerne begynder at trille ned af mine kinder, jeg er helt i chok. Det hænger slet ikke sammen. Tinkerbell er min søster og mine forældre er ikke mine forældre alligevel. Mor lægger sine trygge arme omkring mig. ,,Jeg forstår godt, at det er hårdt at kapere, men du bliver nødt til at gøre det hurtigt. Tinkerbell er forsvundet og hun skal findes. Hendes far er meget syg og ingen af erstatningerne er gamle nok til at tage over.”

Et par minutter sidder jeg og snøfter lidt. Ønsker at jeg kunne gå tilbage i tiden, til før festen. Så jeg kunne leve lidt længere i uvisheden. Den var meget rarere end sandheden.

Men så tager jeg mig også sammen. ,,Okay, hvad er det helt præcis jeg skal gøre?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...