Magiske pust i Londons gader

Lily er en helt normal teenagepige på sytten år. Hun fester, drikker, hygger sig med vennerne, følger ikke helt reglerne, laver pinlige ting
...og når ja, så er hun også en fe. En Sort fe for at være helt præcis.
Da feernes kronprinsesse forsvinder, må Lily finde hende. De har nemlig en del mere tilfælles end Lily lige går og tror. Men kan Lily overhovedet det? Og hvad med alt det andet der spøger i baggrunden?

12Likes
19Kommentarer
1760Visninger
AA

5. Spor

 

Mor forklarede i lang tid. Både om hvorfor jeg var endt hos hende og far, og ikke boede hos mine rigtige forældre. Kongen og hans kone. Det var noget med, at fordi jeg skal være de Sorte-feers dronning, skal jeg have levet et normalt liv. Jeg skal være tough. Derfor endte jeg også hos mor og far, for de var nogle af de fattigste feer her i London. Det ville lære mig at livet kan være hårdt og man ikke bare får alting serveret på et sølvfad.

Tinkerbell derimod blev nødt til at blive hos vores forældre(jeg kan stadig ikke få det at passe inde i mit hoved). Da hun skulle lære den specielle Hvide magi, som kun den hvide regent kender. Den der sikrer plantentens overlevelse.

Jeg fik ikke så meget at vide om, hvordan jeg skulle finde Tinkerbell. Kun, at vi havde den der form for tvillingeforbindelse. Du ved dem man høre om i tv, hvordan tvillinger kan mærke, hvis den anden er kommet til skade eller død. Ej, måske ikke helt sådan, men en eller anden forbindelse har vi. Mor var jo som sagt ikke helt sikker på, hvordan den virkede. Det var meningen, at jeg først skulle have alt der her at vide når jeg fylde atten, og det har aldrig været meningen, det var mor der skulle forklare mig det. Men der er ikke tid til at tage hen til Kongen, så jeg må møjes med denne korte forklaring.

 

Derfor står jeg nu her foran Mattys hus, og skal til at banke på. Tinkerbell blev jo bortført herfra, så derfor må det jo være det mest logiske sted at starte.

Bankene giver genlyd inde i hallen. Jeg krymper mig lidt, hovedpinen dunker stadig. ,,Lily?” Mit hovedet flyver op, hvilket ikke ligefrem hjælper på mit hoved.

,,Hey Matty,” siger jeg med den ene hånd på panden. Det gør aller helvedes ondt.

,,Godt at se dig i live, men øh, kom inden for. Jeg er i gang med at rydde op, så der er stadig en del rodet.” Med lille fnis følger jeg efter Matty, rødmede han virkelig lige før? Det tror jeg faktisk, at han gjorde. Så har jeg måske alligevel en chance.

,,Såe fik Jessica noget rent tøj på?” bliver jeg nødt til at spørge, jeg vil helst ikke virke som et koldt svin, der er fuldstændig ligeglad med, at hun voldbrækker sig udover andre.

,,Ja, hun lånte noget af min søsters. Det var altså virkelig ikke pænt gjort Lil'” Matty ser på mig med et belærende blik. Jeg kan dog ikke lade være med at bemærke trækningerne ved hans mund. Få sekunder efter bryder han da også ud i latter. ,,Men jeg må indrømme at det så ret sjovt ud, og ulækkert, men stadig virkelig sjovt! Jess var helt oppe og køre og det var faktisk lidt svært at lade være med at grine.” Jeg griner også. Mit grin er en smule skinger, men jeg sætter bare min lid til at Matty ikke lægger mærke til det. Jeg hader når han snakker om Jessica.

,,Nå men, hvorfor er du her?” siger Matty og sætter sig på et af bordene. ,,Jeg regner ikke med at det er fordi du vil hjælpe med at rydde op?” fortsætter han og slår ud med armene. Der ligner en losseplads. Plastickrus, dåser, sjatter af, hvad det nu end er, flyder overalt på gulvet, der er også noget bræk – som jeg stærkt regner med er mit. Flot Lily, du var den eneste der var så fuld, at du ikke engang kunne finde toilettet for at brække dig! Du må virkelig være Mattys drømmepige.

,,Jo Matty, selvfølgelig er jeg her for at rydde op. Jeg troede du kendte mig bedre,” siger jeg og ser væk med en påtaget fornærmet mine. Matty griner bare af mig og giver sig til at samle skrald i en stor sort sæk. ,,Ej, jeg er her egentlig for at se om jeg kan finde spor efter Tinkerbell,” Fortsætter jeg mere alvorligt.

,,Tinkerbell? Jeg hørte godt, at hun var blevet kidnappet eller væk, men hvorfor skal lige præcis du finde hende? Er i ikke dødsfjender?” Han fortsætter med at samle skrald op, men ser lige kort undrende på mig.

,,Jo, og her til morgen fandt jeg ud af, at hun er også er min tvillingesøster.” Jeg prøver at lyde ligeglad, men mine stemme knækker ved tvillingesøster.

,,For sygt man! Passer det virkelig?” han ser overrasket på mig, som om han ikke helt tror på mig.

,,Ja selvfølgelig passer det!”

,,Er du sikker på, at du ikke bare laver sjov?” Han har stadig en smule mistro i øjnene.

,,For helvede Matty, sådan kunne jeg ikke finde på at lyve om. På spejderære!”

,,Så du skal altså være dronning? Måske skulle jeg gifte mig med dig, så kunne jeg blive en slags konge.” Han griner lidt for sig selv, og blinker til mig. Selvom hans ord er helt uskyldige, blafrer et lille håb stadig i mig. Bare han mente det, sådan rigtigt.

,,Ja, og det er sgu ret sygt, men derfor er jeg altså den eneste der kan finde hende. Så det er det jeg er i gang med nu. Ved du, hvor hun var lige før hun forsvandt herfra?”

,,Jeg tror hun sad over på en af barstolene, lige under vinduet,” siger Matty og peger over mod baren.

,,Okay, tak.” Jeg går hurtigt derover, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Hvis jeg er heldig har hun efterladt nogle små stykker brød, ligesom i Hans og Grete.

Okay, så heldig var jeg ikke, men her noget andet. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det er. Jeg kan bare tydelig mærke, at hun var her. Det må være den der forbindelse mor snakkede om. Tvi-bindelse, joker jeg lidt for mig selv.

,,Finder du noget?” råber Matty.

,,Jeg er ikke helt sikker. Jeg kan mærke noget, jeg smutter lige ud i jeres have, er det okay?”

,,Okay, selvfølgelig må du det.”

Jeg smutter op af kælderen og ud af huset uden at svare. Omme ved vinduet er følelsen svagere, men den er der stadig. Det er egentlig ikke kun en følelse, mere en blanding af hendes duft og følelsen ”af hende”, som om hun har efterladt et mærke eller en skygge. ,,Matty?” råber jeg. ,,Kom lige herom.

Matty er hurtigt ved min side. ,,Hvad,” spørger han, og ser forvirret omkring. ,,Er hun her, eller hvad?”

,,Nej, men kan du ikke mærke det? Hendes duft er her og noget andet, som jeg ikke helt ved hvad er.” Jeg ser op på Matty. Han har den der søde lille rynke mellem øjenbrynene, som han altid for, når han skal tænke sig om.

,,Jeg kan altså ikke mærke noget.”

,,Kan du ikke?” siger jeg halvskuffet. Jeg havde lidt håbet, at Tvi-bindelsen bare var noget mor fandt på. ,,Var det egentlig Tinkerbell der skreg?”

,,Nej, det var en af hendes veninder. Hun havde vist siddet og snakket med Tinkerbell, og havde så vent sig bort et øjeblik og da hun igen kiggede på Tinkerbells plads, var hun væk. Pist borte,” Siger Matty og trækker let på skuldrene. ,,Jeg tror nu altså, at hun bare bestemte sig får at skride. Er det ikke det hun plejer at gøre?”

,,Jeg ved ikke helt Matty. Jeg kan jo tydelig mærke hendes ”spor” her, og hvordan skulle hun have bevæget sig fra den ene ende af kælderen til den anden, på et par sekunder? Kan vinduet egentlig åbnes?” Jeg peger ned mod kældervinduet.

,,Nej, det kan ikke åbnes. Min mor ville ikke have jord osv. ned i kælderen.”

,,Men, hvordan fanden kom hun så ud? Hun kunne ikke komme ud af vinduet, og nogen ville have set hende hvis hun var gået ud af døren.”

,,Hmm, måske kender hun en hemmelig usynlighedsremse? Ellers så prøv at følge de ”spor” du snakker om, måske hvis vi er heldige er hun gået kold ude i haven.”

,,Det tror jeg altså ikke findes, og tror du ikke en masse Sorte-feer allerede har været ude og lede? Grunden til at jeg skal afsted, er vel at de ikke kunne finde hende,” siger jeg og lyder en smule trist. Selvom jeg hader Tinkerbell, er hun jo min søster.

,,Måske har du ret, men hvis du følger sporene burde du vel finde hende på et tidspunkt.”

,,Ja. Godt så begynder jeg bare nu, hvis ses,” siger jeg og flytter hele min opmærksomhed over på Tinkerbells spor. De er heldigvis nemme nok at følge, går fra vinduet og ud mod vejen. ,,Hey Lil' vent!” lyder det bag mig, da jeg er nået ud på fortovet. Jeg vender mig om.

,,Matty?”

,,Jeg vil med, må jeg ikke nok?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...