Magiske pust i Londons gader

Lily er en helt normal teenagepige på sytten år. Hun fester, drikker, hygger sig med vennerne, følger ikke helt reglerne, laver pinlige ting
...og når ja, så er hun også en fe. En Sort fe for at være helt præcis.
Da feernes kronprinsesse forsvinder, må Lily finde hende. De har nemlig en del mere tilfælles end Lily lige går og tror. Men kan Lily overhovedet det? Og hvad med alt det andet der spøger i baggrunden?

12Likes
19Kommentarer
1773Visninger
AA

6. Hvad laver man før daggry?

 

Vi følger sporet hele dagen. Der er ret underligt, for det virker ikke som om hun har skjult sig på nogen måde, følger de store gader og veje, men ingen har set hende. Vi har været inde i flere butikker og kiosker, men ikke én har set hende. Hen på aftenen er vi nået ned til Themsen. Det tager lidt længere tid at følge Tinkerbells spor end jeg havde regnet med. Det er ikke ligesom i Mattys have, hvor hendes spor var som en ny vej, lige og uden huller. Men jo længere væk fra huset vi kommer, jo større huller er der mellem sporene. Så vi er gået forkert et par gange, og har måtte bruge tid på at finde sporene igen.

Nu er vi nået ned til Themsen og et nyt problem er opstået. Hendes spor er pist væk. De går hele vejen ned til vandkanten og stopper så bare. Jeg ser opgivende på Matty. ,,Hvad gør vi så nu?”

,,Det ved jeg ikke, men kunne vi i det mindste ikke spise lidt? Vi har jo ikke fået andet den lille pakke kiks og en cola,” siger Matty og tager sig til maven, som om han var ved at dø af sult.

,,Du har fat i noget, der er en pub et par gader væk. De har den bedste Fish n' chips!” Siger jeg og peger i retning af pubben.

,,Lige hvad jeg trænger til,” siger Matty med et stort smil.

 

,,Når, var det så ikke den bedste Fish n' chips du nogen sinde har smagt?” Spørger jeg Matty.

,,Er du gal,” siger Matty og holder (igen) over sin mave. ,,Aldrig i mit liv har spist så meget, og så god fisk! Jeg er propmæt.”

,,Jeg sagde jo det var fantastisk,” griner jeg og begynder at gå ned mod Themsen igen. Jeg finder nemt Tinkerbells spor igen og hurtigt er vi nede ved flodbredden igen.

,,Jeg har tænkt på noget Lil', sporene forsvinder jo her, men hvad, hvis de slet ikke er forsvundet alligevel?”

,,Hvad mener du, Matty?” Jeg ser undrende på ham.

,,Jo ser du Lil', hvad nu hvis sporene pludselig går opad?”

,,Åh,” siger jeg, og ser opad. ,,Men-men, du ved godt, hvordan jeg har det med at flyve!”

,,Lil' vil du finde din søster eller hvad?” spørger Matty og ser hårdt på mig. Jeg krymper mig lidt, jeg ved godt hvilken svækling jeg er. Min, fornyelige opdagede, tvillingesøster er blevet kidnappet og jeg er bange for en smule luft under vingerne.

,,Jeg vil jo gerne Matty, men kan du ikke gøre det sammen med mig?”

Han sukker højt, men rækker så sin hånd over til mig. ,,Jo, men vi skal gøre det nu, mens her ingen er!”

Jeg tager hans udstrakte hånd, og vi svæver sammen opad. Jeg kan mærke hendes spor med det samme, det fører ud over Themsens mudrede vand.

,,Du havde ret Matty, det fører opad, og så fortsætter det ud over floden. Vi bliver nødt til at vente til det bliver mørkt, også flyve langs floden,” siger jeg, mens vi stiger ned igen.

,,Jeg viste det! Jeg må være alt-vidende,” griner Matty og blinker til mig. Et andet blink fanger min opmærksomhed. Det er min telefon, en lille lyd følger lyset. Jeg trækker den hurtigt op ad min lomme, det er en SMS fra Ems.

- Hey, lever du endnu? Og hvor blev du af i nat og hvordan endte du nede ved havnen? <3

- Jeps lever i bedste velgående. Hvor blev du af???? pludselig var du bare væk :*

- Jeg skulle på wc, og da jeg kom tilbage var du væk? Først ved en syv-tiden i morges fandt jeg   dig igen. En eller anden ringede og sagde jeg skulle komme og hente dig nede ved havnen?

- HVAD? Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom fra Mattys hus og hjem

- Jeg bar dig ned fra havnen af. Du var helt væk. Havde du taget noget?

- Jeg ved ikke, men kan vi ikke tage den senere? Jeg skal finde Tinkerbell(lang historie) <3

- ??? men okay, ses :*

,,Hvem skriver du med?” Matty står bag ved mig og overbeglor min telefon.

,,Bare Ems,” sige jeg og lægger telefonen væk igen.

,,Okay, så nu skal vi bare vente. Hvornår går solen ned?”

,,Om et par timer,” siger jeg og sukker. ,,Så, hvad skal vi lave i mellem tiden?”

,,Du kunne jo få Emmeline herned, og vi kan finde ud af, hvad du lavede i morges.”

,,Hey! Læste du beskederne?”

Matty trækker bare på skuldrende og smiler et undskyldende smil.

,,Det gør man altså ikke Matty, du ved godt, at jeg hader folk der gør sådan!”

,,Sorry, men jeg nu stod du altså og viftede ret så meget med den,, siger han så og peger ned mod min bukselomme.

,,Jaja, så siger vi det. Men det med Ems lyder som en god ide. Jeg skriver straks til hende,” siger jeg og finder min telefon frem igen.

 

Ems er fremme i løbet af tyve minutter. ,,Hey,” råber hun, da hun næsten er nede ved os. ,,Har i fundet ud af noget om Tinkerbell? Alle er helt op og køre over det. Og jeg vil egentlig gerne have en forklaring på, hvorfor ligepræcis du skal finde hende,” fortsætter Ems og peger på mig.

Jeg giver hende en kort opsummering over dagen og, hvorfor jeg skal finde Tinkerbell.

,,Wauw, den havde jeg ikke set komme,” siger Ems bagefter, hendes kæbe hænger næsten helt nede om knæene.

,,Heller ikke jeg,” griner Matty.

,,Hvordan tror i lige jeg havde det?” mumler jeg, og ser ud over Themsens mudrede vand. Hele dagen har jeg været så optaget af at følge Tinkerbells spor, at jeg ikke har haft tid til at tænke. Jeg har nok også skubbet det lidt væk, har ikke rigtig haft lyst til at tænke på det. Men her hen på aftenen, hvor jeg pludselig ingenting skal, kommer det hele flyvende. Jeg dumper ned på græsset og prøver at trække vejret dybt, men snot og slim forhindre mig i det. I stedet kommer der en klam snøftende lyd.

I kender det godt ikke? Det er lige når tårerne begynder at trille også siger det ellers bare BANG! Og du har snot i hele fjæset.

,,Hvad er der galt, Lily?” Ems sætter sig ved siden af mig, og lægger sin arm om min skuldre. Matty sætter sig på den anden side og stryger mig på ryggen.

,,Jeg ved det ikke helt. Det er bare alt det her møg med Tinkerbell og mine forældre og alting. Det hele bliver bare rodet sammen og lige nu orker jeg det slet ikke!” Endnu mere snot flyver ud af næsen på mig, og jeg føler mig virkelig ynkelig.

,,Der gør ikke noget Lily! Vi er her for dig, du skal nok blive glad igen,” siger Ems og trykker mig ind til hende. Vi sidder lidt der i stilhed. Jeg putter mig op ad Ems og Matty stryger mig på ryggen.

Kun et par snøft, fra mig, bryder stilheden nu og af da.

 

,,Vi bliver altså nødt til at finde ud af, hvad du lavede i nat!” Siger Ems, hun lyder lidt bekymret. ,,Du kan have lavet alt mulig lort,” fortsætter hun.

,,Ej, så slem er jeg altså heller ikke. Jeg kan godt passe på mig selv!” siger jeg lidt vrissent.

,,Øh, jo du er,” griner Ems. ,,Hvad med dengang i fjor, da vi var i byen og du...” Jeg smadre min hånd op foran hendes mund.

,,Lad hellere være Ems, du ved, hvad der sker, hvis du afsløre det! Og det skete jo kun den ene gang.” Jeg ser irriteret på Ems. Hun har højt og helligt svoret på, aldrig nogensinde at nævne den aften igen.

,,Hvad skete kun den ene gang?” bryder Matty ind.

,,Ikke noget,” mumler jeg.

,,Lily-blev-så-stiv-at-hun-kyssede-en-mand-på-mindst-fyrre-og-sagde-han-var-den-lækreste-på-jorden,” siger Ems virkelig hurtigt og jeg kan ikke nå at stoppe hende.

,,OG det var faktisk en dame, bare klædt ud som en mand!” Fortsætter hun, mens hun griner meget højlydt.

Matty er nødt til at slippe mig for at grine. Hans hæse grin lyder højt her mellem industribygningerne. Mine kinder er brændende røde, men deres grin smitter og tilsidst griner jeg også.

Vi bliver ved lidt tid med at lave jokes og fortælle pinlige fuldemandshistorier.

Midt i grineflip går det op for mig, at Ems med vilje bragte den historie på banen. Kun for at jeg skulle blive glad igen. ,,Tak,” hvisker jeg til hende.

Hun smiler stort til mig.

,,Okay, nu skriver jeg til Ashley og beder hende om at forklarer.” Jeg ser på Matty og Ems, de nikker begge to.

- Hey Ashley, skete der noget i nat, mens vi var nede på havnen? Jeg kan ikke huske noget derfra.

Du tog tryllestøv og var helt væk. Var det første gang eller hvad?

Seriøst? Fuck dig Ashley!

Fuck dig selv, det var dit eget valg!

 

Jeg lader være med at svare på den sidste besked. Den glæde jeg følte lige før er forsvundet. Pist væk.

,,Nå, men så fik vi da opklaret det,” siger Ems med en trist stemme. ,,Det var virkelig dumt gjort Lily.”

,,Jeg ved det Ems. Jeg ved det virkelig godt.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...