Magiske pust i Londons gader

Lily er en helt normal teenagepige på sytten år. Hun fester, drikker, hygger sig med vennerne, følger ikke helt reglerne, laver pinlige ting
...og når ja, så er hun også en fe. En Sort fe for at være helt præcis.
Da feernes kronprinsesse forsvinder, må Lily finde hende. De har nemlig en del mere tilfælles end Lily lige går og tror. Men kan Lily overhovedet det? Og hvad med alt det andet der spøger i baggrunden?

12Likes
19Kommentarer
1747Visninger
AA

9. Epilog

Da jeg åbner mine øjne er alt hvidt og lyset skærer sig ind i mine øjne. En udtværet klat ved siden af mig rejser sig. ,,Lily? Lily, kan du høre mig?”

Jeg misser med øjnene og prøver at fokusere på personen foran mig.

,,Hvor er jeg,” får jeg kvækket frem. Min stemme er endnu mere ru end Tinkerbells. Tinkerbell! Jeg prøver at rejse mig, men jeg har ingen kræfter. Jeg må redde Tinkerbell.

,,Lil' det er Matty.” Jeg kan mærke et par stærke arme omkring mig og noget vådt rammer min kind.

,,Matty? Jeg er så forvirret,” jeg må hoste hvert ord op. ,,Hvor er Tinkerbell? Hvor er jeg?”

De trygge arme forsvinder igen. ,,Lily, du er hos Kongen. Inde i sygestuen. Tinkerbell har det godt, jeg forklare det hele når du har sovet lidt mere.”

Jeg lukker øjnene og nikker svagt.

***

,,Her,” siger Matty og rækker mig en skål med suppe. Jeg prøver at løfte min arm, men den vil ikke lystre.

,,Du bliver nødt til at hjælpe mig, igen” sukker jeg. Jeg har været vågen i tre dage, men jeg er stadig svag som en nyfødt baby.

,,Det okay Lil', vi prøver bare igen i aften,” smiler Matty og giver sig til at made mig.

Da vi er færdige ser jeg med et hårdt blik på ham. ,,Fortæl mig det hele nu Matty, jeg er ikke længere så svag, at jeg besvimer af ingenting. Jeg vil virkelig gerne vide det!” Mit ansigtsudtryk har ændret sig, nu ser jeg bedende på ham. Han tøver lidt, men trækker så vejret dybt ind. ,,Okay.”

,,Jeg må vel bare sprænge lige ud i det. Xavier er død og du har nok mistet de fleste af dine kræfter.” han ser med triste øjne på mig. Jeg kan mærke en hård knude samle sig i min mave. Xavier er død, hvilket vil sige, at jeg har dræbt ham. Jeg har dræbt et menneske, godt nok var han ond, men han var en levende person.

Jeg er morder.

Det er næsten endnu værre med magien, jeg har altid haft magi, og nu. Nu er det bare væk.

,,Men, hvordan kunne jeg slå ham ihjel? Han var jo meget stærkere end mig og hvordan slap du fri igen. Jeg troede-jeg troede, at du var død.” Mine øjne fyldes vand.

,,Du brugte din specielle sorte magi, ligesom Tinkerbell har den hvide magi, har du den sorte. Den Sorte Konge forklarede mig det. Den sorte magi bruges til at opretholde godt og ondt. Det er den magi der har skabt menneskets tro og den der sørger for at der også er dårlige mennesker. Der er nødt til at være balance i verden. Du ved lys og mørke, godt og ondt. Du brugte al din magi på at dræbe Xavier. Det var forkert og du har mistet dine kræfter i anstrengelsen, og din dronningetitel er røget fordi du er kraftløs, men det var det eneste rigtige at gøre. Han kunne ikke slåes ihjel på nogen anden måde. Og da Xavier døde, blev hans besværgelse over mig brudt. Jeg fik Tinkerbell ud og hentet hjælp.”

Jeg ser tomt ud i luften. Lader oplysningerne synke ind.

,,Så jeg er i princippet bare et menneske nu?”

,,Ikke helt, nogle af dine fe-kræfter kommer måske tilbage, men aldrig lige så kraftigt som før.”

,,Det er okay, jeg tror egentlig heller ikke, at jeg havde lyst til at blive dronning,” siger jeg og smiler til Matty.

 

 

Et par uger senere.

 

Jeg kan mærke en hånd på min skulder og ser automatisk op. Matty ser smilende ned på mig, han har to is i hånden. Han triller min kørestol over ved siden af en bænk. ,,Her er virkelig smukt,” udbryder jeg og ser lykkelig på Matty.

,,Ja og romantisk,” siger han og giver min hånd et klem. ,,Hvad siger du til et kys oppe i Eiffeltårnet?”

Jeg griner af ham, men nikker selvfølgelig. Han køre min ind imellem alle menneskerne og vi tager en elevator op. Da vi når helt op øverst, triller han mig ud til kanten så jeg kan få det hele med.

,,Måtte jeg få det kys eller hvad?” Spørger Matty og vender min kørestol.

Jeg svarer ikke, lader bare mine læber møde hans. Det er meget intens. Det har hele vores forholdvis korte forhold været. Han slog op med Jessica, så snart vi var tilbage i London og bad mig om at blive hans kæreste dagen efter.

Jeg sagde uden tvivl ja.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...