Magiske pust i Londons gader

Lily er en helt normal teenagepige på sytten år. Hun fester, drikker, hygger sig med vennerne, følger ikke helt reglerne, laver pinlige ting
...og når ja, så er hun også en fe. En Sort fe for at være helt præcis.
Da feernes kronprinsesse forsvinder, må Lily finde hende. De har nemlig en del mere tilfælles end Lily lige går og tror. Men kan Lily overhovedet det? Og hvad med alt det andet der spøger i baggrunden?

12Likes
19Kommentarer
1748Visninger
AA

3. Endnu flere pinligheder og nye bekendtskaber

 

En halv time efter min ”lille episode” dukkede Ems endelig op. Så nu er jeg ikke trusseløs mere og vi har festet i en time eller to. Jeg kan godt mærke, at jeg måske allerede har fået en smule for meget, men på den anden side kunne det være rart at glemme episoden tidligere. Altså, hvis man stiller tingene op mod hinanden, er det ikke specielt svært at vælge: Sanseløs druk = glemsel og sjov eller: kun drikke en smule = være pinlig berørt hele natten.

,,Kom nu Lily, vil du ikke med ud og danse?” spørger Ems og nikker med hovedet ud mod dansegulvet.

,,Hva' regnede du med? Selvfølig skal vi da DANSE!” Jeg råber så højt, at flere vender sig om og kigger underligt på os. Ems griner bare. ,,Så kom da! Og du skal vist ikke have flere shots lige nu,” siger hun og blinker til mig. Jeg ser lidt småmopset på hende, hun skal da i hvert fald ikke bestemme, hvor meget jeg må drikke. Så i trods tager jeg lige det sidste glas på bakken og bunder. Ems ryster bare lidt på hovedet, mens hun griner for sig selv.

Vi overtager hurtigt dansegulvet. Normalt ville jeg måske ikke have danset helt så vildt eller upassende(ifølge nogle sure cherleader tøse tøser), men i aften er der ingen hæmninger. Vi giver den virkelig gas. Så meget at mine ene stillethæl brækker. Ups! Jeg er nu ligeglad, tager dem bare af og lader dem flyve over mængden af dansene feer. Mine fødder gør alligevel mega ondt. ,,Av for helved! Hvem fanden smider med sko?” kan jeg hører en stemme i nærheden. Både Ems og jeg knækker helt sammen af grin. ,,Jeg tror faktisk,” Ems må lige holde pause og grine færdig. ,,at det var Tinkerbell du ramte,” siger hun, med tårerne trillende ned af kinderne. Vi ligger lidt der på gulvet, helt krummet sammen af grin. Det er sjovt, hvor morsomt alt bliver når man er fuld.

Dog kan vi ikke blive liggende, da der er en del folk ude og danse og vi ender med at blive mast, hvis vi ikke snart flytter os. Så vi får kæmpet os op, og slæber os over til væggen, hvor der står nogle sofaer. Helt forpustet smider vi os i dem. Min kjoler er krøbet op igen, men det er lige meget nu! For nu har jeg nemlig trusser på, så jeg lader bare kjolen blive for den er. Det giver også en del mere bevægelsesfrihed.

 

,,Hey, hvem er de scøøøønee pigeeeer?” Ed vakler en smule mens han snakker. Jeg stirrer bare helt hypnotiseret på hans mund. Spyt og savl står ud af den, men det lægger jeg overhovedet ikke mærke til. Jeg føler mig helt draget af den. De lyse røde læber der samles og skilles. Jeg har virkelig lyst til at kysse dem.

Hvorfor ikke, tænker jeg og rejser mig op. Hurtigt står jeg kun få centimeter fra ham, han ser forbløffet på mig. ,,Vil du no...” Jeg afbryder ham, ved sætte mine lipgloss fyldte læber mod hans.

Kysset er faktisk helt okay, lige indtil han vælger at proppe sin tunge helt ned i halsen på mig. Adr! Jeg skubber ham fra mig og går over mod baren i hjørnet af lokalet. Ems følger efter mig. ,,Hvad skulle det dog til for, Lily? Jeg troede ikke du kunne li' li' ham?”

,,Han havde pæne læber,” siger jeg og vender mig mod bartenderen. ,,2 øl og ti shots.”

Ems ser bare underligt på mig, mens jeg får drikkevarerne og betaler. ,,Kom,” siger jeg og peger hen mod et ledigt bord. ,,Jeg er virkelig tørstig!”

,,Hrmpf, som om!” griner Ems. ,,Men jeg er nu også lidt tørstig.”

Vi er hurtigt over ved bordet og slår røvene i sæderne – eller skamlerne om man vil. Jeg stiller fem shots op til hver. ,,Er du klar? Bund eller resten i håret, og den langsomste betaler næste omgang.”

,,Okay,” siger Ems og tager fat om det første lille glas.

,,3, 2, 1, nu!”

 

Jeg vandt selvfølgelig og Ems er lige nu oppe og købe et par ciders. Jeg gider ikke flere øl i aften. Rummet sejler lidt rundt mens jeg sidder der og venter.

En pige står foran mig, jeg kan ikke helt se hende klart, men det er vist Mattys kæreste Jessica. Jeg ser ondt på hende og rejser mig op. Dårlig ide! Jeg kan pludselig mærke kvalmen komme væltende, og bræk styrter ud af mig, både ud af næse og mund. Ret klamt. Det meste lander (heldigvis) på Jessica. Især hendes tøj og hår bliver oversvømmet. Hun begynder selvfølgelig at skrige. Jeg kan tilgengæld ikke lade være med at grine. ,,LOOOL!” er der en der råber og så griner hele flokken ellers. Jessica tuder allerede.

,,Hva' fanden laver du Lily?” Mattys høje meget vrede råbende stemmeblæser ind i mit ører. Jeg får sgu snart tinitus af alt det råberi.

,,Jeg har ikke gjort noget! Jeg skulle bare brække mig, og så stod hun i vejen.” siger jeg og peger på Jessica,

,,Det er virkelig klamt Lily, sig så undskyld til Jessica. Nu!” Matty ser surt på mig. Meget surt endda. Jeg træder et skridt tilbage og skeler en smule. Jeg er lige ved at vælte, okay jeg har måske fået en smule for meget.

,,Okay. Sorry Jes. Det var ikke med vilje. Er vi okay?”

,,Nej Lily, vi er ikke okay! Jeg hader dig, du har ødelagt min yndlings kjole OG min aften,” siger Jessica og ser ondt på mig. Hader hun mig virkelig?

,,Okay, men jeg hader da ogs' bare dig!”

,,Det var barnligt det der, Lily!” siger Matty og trækker afsted med Jessica. Jeg ser lidt fortabt efter dem og er lige ved at falde. Nu hader Mattys mig vel også. Fuck noget lort med lort på.

 

,,Forhelved Lily! Nogengange gør du virkelig nogle dumme ting.” Ems ser anklagende på mig. Jeg kan ikke rigtig tage hende seriøst. Det er jeg alt for fuld til.

,,Men det var jo ik med vilje,” snøvler jeg. Pærecideren er ved at være tom, så jeg rejser mig for at finde en skraldespand. Da jeg kommer tilbage er Ems væk. Hvor i fanden er hun henne? Jeg ser mig forvirret omkring. Hun kan da ikke bare sådan forsvinde?

Jeg trasker lidt rundt på må og få, og tilsidst ender jeg inde i et værelse. Noget bevægelse i sengen fanger mit blik. Oh shit, jeg må hellere smutte igen. Jeg når lige at få et glimt af Eds rødbrune hår inden jeg forsvinder. Rygterne siger at han er den største player på skolen, det passer ret godt. Jeg lukker døren midt i at pigen skriger. Så er det andet rygte om Ed vist også sandt. Han har jo desuden også ret så store hænder. For ja du ved, mænd med store hænder...

I værelset ved siden af er der heldigvis ikke nogen. Jeg synker ned i sengen og lader mig begrave i puder. Hvorfor har rige mennesker egentlig så mange puder på sengene? Det er ikke normalt, at have 10-15 puder liggende. Men lige nu er de dejlige nok.

Jeg ser mig om efter et ur af en slags, det går jo ikke at jeg bliver ude til klokken syv(igen). Heldigvis står der et vækkeur på natbordet ved siden af kingsize sengen. Jeg strækker mig så langt jeg kan og får fat i uret. Det er analog, så jeg kan ikke se en skid her i mørket. Men da jeg ikke gider finde kontakten, stikker jeg det bare helt ned i fjæset på mig selv. Jeg kan lige skimte viserne, den er vist kvart over 2 eller 3? Jeg er ikke helt sikker.

,,Hvorfor æder du uret?” en fremmed stemme lyder lige ud for mit højre øre. Jeg skriger op og kaster uret i retning af stemmen.

,,Hvorfor fanden er du herinde og skræmmer mig fra vid og sans? Og hvem er det?”

,,Hey, jeg var faktisk først,”

,,Var du?” afbryder jeg.

,,Ja og hvis du gad at holde kæft, kunne jeg måske fortælle videre?” Jeg nikker bare, men kommer så i tanke om, at her jo er mørkt og personen, som vist er en pige, ikke kan se det.

,,Okay,” siger jeg så.

,,Tak! Som jeg sagde før, var jeg her faktisk først.”

,,Hvorfor var du herinde?” jeg afbryder igen. Et højt suk lyder nede fra gulvet.

,,Så lad dog være med at afbryde mig!”

,,Jaja, det skal jeg nok.”

,,Godt. Men altså jeg er herinde fordi jeg gemmer mig,”

,,For hvem dog?” Jeg kan simpelthen ikke lade være, at være nysgerrig(og irriterende) er en del af min personlighed.

,,ARGH! Så ti dog stille! Men jeg gemmer mig for Tinkerbell! Og inden du når at spørge, kom jeg til at spilde min drik ud over hende og nu vil hun myrde mig.”

Jeg sprutter af grin. ,,Så du siger altså, at du spildte din drink udover vores alle sammen kommende dronning?”

,,Ja.”

,,Smukt. Perfekt. Fænomenalt!”

,,Hvis du siger det.”

,,Hvad hedder du egentlig?” Jeg prøver at fokusere på det punkt, hvor jeg mener stemmen kommer fra. Men det er mørkt og jeg er stadig fuld, så det er lidt som at finde en nål i en høstak. Møgbesværligt.

,,Ashley, og kontakten er lige her.” Et mørkt hoved med lang sort hår dukker frem.

,,Så var det derfor jeg ikke kunne se dig, og smukt navn! Det ville jeg elske at hedde,” siger jeg og læner mig tilbage i sengen.

,,Hvad?! Og øh tak.”

,,Når eh sorry, det er bare det, at du er mørk og jeg havde svært ved at se dig i mørket.”

,,Nårh, det gør ikke noget. Men ironisk nok er jeg en Hvid fe,” Ashleys stemme er meget dyb og mørk, men samtidig meget smuk. Hun må synge fantastisk.

,,Nice! Synger du godt?” Jeg sætter mig op og ser spørgende på hende.

,,Det ved jeg ikke, jeg har al... hørte du det?”

,,Hørte hvad?” Jeg ser undrende på Ashley.

,,Skriget... der var det igen, der er en der skriger.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...