Magiske pust i Londons gader

Lily er en helt normal teenagepige på sytten år. Hun fester, drikker, hygger sig med vennerne, følger ikke helt reglerne, laver pinlige ting
...og når ja, så er hun også en fe. En Sort fe for at være helt præcis.
Da feernes kronprinsesse forsvinder, må Lily finde hende. De har nemlig en del mere tilfælles end Lily lige går og tror. Men kan Lily overhovedet det? Og hvad med alt det andet der spøger i baggrunden?

12Likes
19Kommentarer
1778Visninger
AA

1. Lily Marguerite Rose Moonlight

,,Lily Marguerite Rose Moonlight, kom herned med det samme!” Jeg sukker dybt. Det navn, jeg hader virkelig. Det er helt forfærdeligt. Godt nok er mine forældre feer, men kunne de i det mindste ikke have valgt et normalt engelsk navn? Som Emma eller Sophie, måske Ashley? Seriøst, Lilje Marguerit Rose Månelys, så bliver det vist ikke mere kliche og vores-barn-er-slet-ikke-fe agtigt. Mors stemme lyder igen nede fra køkkenet. Jeg må vel hellere lette min kolde nummi og smutte derned. Hun lyder bare en smule mops.

,,Hvad er der mor?” råber jeg, mens jeg buldrer ned af trappen. Nu tænker du sikkert, buldrer? Men er du ikke en fe, burde du ikke flyve? Svaret er enkelt, nej! Jeg er under 18 og må derfor ikke bruge mine kræfter uden en voksens opsyn. Desværre er jeg en af de der personer, som hader regler og derfor aldrig følger dem. Undtagen lige når det handler om at flyve, jeg hader at flyve. Min mave vender sig på vrangen, og jeg bliver sygelig grøn i hovedet, når jeg prøver.

,,Jeg er meget skuffet over dig,” siger mor, mens hun lader lidt lilla magi strømme ud fra fingerspidserne og finder ingredienser frem til aftensmaden. Fik jeg nævnt det? Voksne feer er virkelig dovne. Som i, bruger magi til alt! Lige fra madlavning, til havearbejde og børnepasning. Jeg tror ikke mine forældre skiftede min ble én gang uden at bruge magi. Hvis ikke det var fordi vi har et højt stofskifte, ville de fleste feer ligne store velvoksne valrosser. Derfor går voksne feer heller ikke særlig meget ud. Menneskene har godt nok et slags slør over øjnene, så de ikke kan se magien og alle de mærklige væsner vi omgiver os med, men de ville nok blive lidt underlig tilpas, hvis ting begyndte at flyve, sådan helt af sig selv eller at en anden voksen fløj gennem luften.

,,Hvad er du nu skuffet over? Glemte jeg at give dig din jeg-er-glad-i-dag pille i morges?” Siger jeg ligegyldigt og prøver at lade være med at grine. Desværre er sådan noget umuligt for mig, og jeg udstøder et lille, lille bitte grin. Helt forkert tidspunkt. Det kan tydeligvis ses på mors kropssprog. Hun står helt spændt, som om hun kunne springe i luften hvert øjeblik det skulle være.

,,Lily, hvad har jeg sagt om den slags opførsel?”

,,At det var totalt okay, for en teenager har brug for at udvikle sin personlighed og prøve grænser af, helt uden at være bundet af samfundets regler.” Jeg ser flabet på mor, jeg ved præcis, hvor langt jeg kan gå, før hun tænder helt af. Og i dag er sådan en dag, hvor jeg ingen skrupler har. Hun ligner Professer James' drage, da hun vender sig om.

 

***

,,Det gjorde du bare ikke?” Emmelines lyse latter klinger udover skolegården. Den lyder som små juleklokker, helt perfekt. Men nu er Emmeline også gennemført perfekt. Lige fra de lyse krøller, til de strålende blå øjne og de altid yndefulde bevægelser.

,,Jo, hendes magi blev helt mørkerød og jeg sværger, hendes øjne var seriøst lige ved at dræbe mig. De skød nærmest små skarpe lyn.” Min latter er helt modsat Ems', den er hæs og rå, meget ucharmerende.

Faktisk er vi så forskellige som man overhovedet kan være. For det første er mit hår sort, det krøller ikke, og jeg går ikke i tøsefarver.

For det andet er Ems en Hvid-fe og jeg er en Sort-fe. I princippet burde vi hade hinanden – i hvert fald indtil vi blev ”rigtig” voksne, men nu er det altså sådan, at vi kan lide hinanden. Underligt nok.

,,Jeg ville have givet min halve arm for at se det! Nå men, jeg må hellere smutte, vi ses til frokost.”

,,Vi ses Ems.”

Et hurtigt knus, og vi går hver sin vej. Hun mod den hvide dør, og jeg mod den sorte. Som jeg kom ind på tidligere er jeg en fe. Hvilket betyder, at jeg skal gå på en speciel skole. Kun for feer. Den ligger midt i London, og menneskene tror det er en meget fin skole, kun for specielt begavede teenagere. Skolen ser da meget fin ud, men hvor super begavede vi er, ved jeg ikke helt.

Den ligner en normal overklasse highschool, og halvdelen af vores timer er også som dem mennersker har. Du ved matematik, engelsk, fysik osv. Den anden halvdel er lidt mere eksotisk, hvis man da kan sige det sådan? Vi har blandt andet(på min del af skolen, den for Sorte feer) kampmagi, eliksirbrygning, brug af tryllestave i kamp og en hel del andet kamp relateret.

Du har måske gættet det? Det er helt rigtig, der er forskel på Hvide-feer og Sorte-feer. En bedre betegnelse for de forskellige feer ville nok have været. Livs-feer og Beskytter-feer, for det er sådan vi er. De hvide feer oplæres i kunsten at få årstiderne til at passe, sprede kærlighed og alt mulig andet sukkersødt pis. De Sorte-feer derimod – de seje – træner i kamp og lærer at beskytte de Hvide-feer. Hvorfor? Fordi de hvide feer er grunden til at man kan leve på jorden, og derfor må de selvfølgelig ikke komme til skade eller dø. Bum.

Nå men tilbage til min dejlige skole, hvor jeg skal lære en dejlig masse. Bemærk venligst ironien.

Jeg ser kort på det skema jeg fik mailet for et par dage siden. Engelsk, fedt nu troede jeg ellers lige at sidste års elever havde lidt flere fe relaterede fag, men jeg tog vist fejl.

Jeg savner allerede at have ferie.

 

,,Hør venligst efter alle sammen! Jeg har rettet jeres opgaver igennem, og i får dem nu tilbage,” Miss Bryans lyse stemme skære gennem mine øregange. Hende har jeg i hvert fald ikke savnet i ferien. Jeg gruer en smule for at få min opgave tilbage. Vi skulle skrive en 15 siders lang opgave om et selvvalgt emne.

Jeg skrev om forholdet mellem Hvide og Sorte, både i fe-verdenen, men også i menneskets verden.

Mine hænder ryster helt da Miss Bryan når bordet foran mig. ,,Nå så er vi jo nået til dig Lily, du har overrasket mig meget positivt, ” siger hun og rækker mig mine papirer.

Jeg stirre på det lille bogstav øverst i højre hjørne af papiret. Jeg fik fucking A! Normalt får jeg kun C og B, men der står et fint lille A. Jeg nynner en lille sejresmelodi inde i hovedet. Det kan være at mor lader mig tage til Mattys fest alligevel. Det håber jeg virkelig, som i virkelig virkelig meget! Matty, som også er Sort fe, er nemlig min bedste ven, og han holder denne her kæmpe fest på fredag. Men mor har hele tiden syntes, at jeg ikke var gammel nok. Matty bliver 18, og jeg er stadig kun 17. Mor mener, og nu citerer jeg hende: ,,Lily for det første bliver der helt sikkert drukket og taget tryllestøv(endnu en fin lille fe-ting, som virker ca. ligesom hash), for det andet er en del af Mattys venner garanteret over 18 og må derfor bruge magi, hvilket du ikke er gammel nok til. Så du tager ikke med!”

Mor ved selvfølgelig ikke, hvor meget jeg drikker og bruger magi. Seriøst der er så nemt at komme ind på diskotekerne. Lidt magi her, lidt magi der og vupti er du inde. Jeg tror faktisk, at jeg var i byen første gang som fjortenårig – sammen med Ems selvfølgelig. Vi gør alt sammen. Selvom hun ligner en lille lyserød prinsesse, er hun altid med på den værste. Min mor har heldigvis det billede af Ems, at hun netop er en lille lyserød prinsesse. Hvilket er meget heldigt. For så tror hun at jeg er i ”sikkerhed” sammen med hende. Altså at jeg ikke drikker mig døddrukken, og bruger magi. Hvilket, hvis jeg skal være ærlig, er lige præcis, hvad vi gør. Ems forældre er utrolig rige, og har et mega stort hus. Hele øverste etage er derfor Ems'. Der kan man virkelig tale om at være født med en sølvske i røven – hov sorry, jeg mente selvfølgelig munden. Nå, men vi tilbringer altså en del tid deroppe, og Ems' forældre kommer meget sjældent derop. De kommunikere for det meste sammen ved hjælp af SMS. De fleste ville nok være lidt ked af så lidt kontakt med sine forældre, men Ems har det helt fint med det. Hun er vokset op sådan, så for hende er det helt normalt.

Argh Lily tilbage til emnet, vi drikker og bruger altså magi en del – især hjemme ved Ems. Netop fordi hendes forældre er nærmest ikke eksisterende.

Men for helved, man er kun ung en gang, ik'? Jeg har i hvert ikke hørt om nogle der lige pludselig er blevet yngre igen.

,,Husk nu at få det lavet til i morgen. Jeg acceptere ikke alle mulige dårlige undskyldninger, forstået? Miss Bryans stemme vækker mig brat fra min tankestrøm. Det her ikke godt, jeg aner ikke, hvad det var vi fik for. Flot Lily, første dag efter ferien og du er allerede bag ud.

 

Resten af dagen fortsætter i cirka samme mønster. Kun i Professor James' time er jeg nærværende, men det er nu også kun fordi han er virkelig nuttet, og desuden er ejeren af verdens bedste røv – som altid er plantet i et par stramme yderst velsiddende læderbukser. Man kan høre orkaner af pigesuk, når han vender sig mod tavlen. Og så har han også en drage, og er lærer i eliksirbrygning og nærkamp. Jeg har nok lidt af et lærercrush på ham, men shh det fortæller vi ikke nogen, eller jo måske Ems, men i hvert fald ikke mor. Hun ville få et føl på tværs, men det gør hun jo hele tiden. Så det ville ikke være noget nyt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...