The Quiet One

Madison på 16 er helt alene. Hendes mor bor hos hendes kæreste, hendes far sammen med hendes stedmor, og Madison er alene hjemme hos sin mor generelt. Men bag den stille, generte facade, ligger der dybe ting bagved. For Madion's mor's kæreste voldtager hende, hendes far slår hende, og Madison udvikler en spiseforstyrrelse. For hvis hun ikke kan styre noget andet, så kan hun jo styre sin vægt. Enhver kontrol er fint med hende. Så længe det er kontrol. Madison har altid været den stille og generte pige. Ikke den slags pige som snakkede meget, rækte hånden op i timerne, eller havde venner. Hun var mere den type der nød at være alene. Men da Madison endelig åbner op for en, viser det sig at hun svigter Madison. Og helvede bryder løs, da hendes elskede kæreste begynder at være voldelig overfor hende. Desuden frygter hun at folk vil forlade hende, hvis de vidste hvad der grubler bag hendes grusomme facade..

2Likes
4Kommentarer
1082Visninger
AA

2. Jake

Jeg sidder på køkkenbordet og kigger ud på regnen. Det mærkeligt at tænke på. Livet. Hvad man skal med det. Eller rettere.. Hvad jeg skal med mit. Der er vel ingen grund til jeg er her. Jeg er her bare.

Nå, men lad mig introducere mig selv. Mit navn er Madison og jeg er 16 år gammel. Jeg har nøddebrunt hår, som går til ca skulderne. Mine øjne er samme farve som mit hår. Jeg ligner vel en normal 16 årig pige. Ikke noget særligt. Jeg har hellere aldrig været "noget særligt". Jeg er bare Madison. Bare.. Madison.

"Mor, kommer du ikke snart?" Sagde jeg i telefonen, og kunne høre en dyb sukken i den anden ende af telefonen. "Madison, du er 16, du kan klare dig selv." Sagde min mor iskoldt, inden hun lagde på. En tåre trillede ned af min kind, men jeg ignorerede det. "Jake, kommer du ikke over?" Mumlede jeg i telefonen 10 min senere, og min kæreste sukkede lige så dybt som min mor. "Jojo" Mumlede han tilbage, og lagde derefter på. 5 min efter stod Jake uden foran min dør. Da jeg åbnede den, kiggede han surt på mig. "Luk mig nu ind, det dødregner!" Sagde han irriteret, og skubbede mig til side så jeg ramte væggen. "Hvorfor er du så sur?" Spurgte jeg, og lukkede døren. Han kiggede på mig med de der øjne. De der øjne der fik mig til at fortryde at jeg bad ham om at komme over. Før jeg vidste af det, kunne jeg mærke en der gav mig en lussing, og hans kolde ord trængte stille igennem mig. "Du skal ikke snakke sådan til mig, du er ikke noget, okay?" Hans kolde øjne gav mig kuldegysninger. Jeg nikkede. "Undskyld" Mumlede jeg, og gik så ind i stuen. "Hent mig noget at drikke" Kommanderede han så, og jeg kiggede på ham. "Jeg er ikke din slave." Sagde jeg fast, og kunne så mærke en der skubbede mig ned at ligge på gulvet, derefter et slag, også hænder der holdte om min strube. "Du er intet. Du skal aldrig snakke sådan til mig igen. Forstået?!" Jeg nikkede, og han fjernede sig lidt efter. Jeg begyndte at gispe efter vejret, og han tændte en smøg, imens han kiggede hånende på mig. "Hvad ligger du der og er så grim for?" Spurgte han så i et koldt tonefald, og pustede røg ned i mit ansigt. Jeg kiggede bare ned i gulvet. Efter en halv time, hvor han endelig var færdig med at sparke og slå mig, gik han så. Han bad mig møde ham i byen to dage efter, altså om fredagen, og jeg nikkede.

Da han gik styrtede jeg direkte ud på badeværelset, og satte mig ned på gulvet og begyndte at græde. Jeg rejste mig op og låste døren, og gik derefter hen på hylden og fandt et barberblad. Jeg satte mig på wc'et med et håndklæde, og gik derefter igang med det jeg nu skulle. Bare for at slappe lidt af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...