Stemmerne kalder

Kaila - Kaila James er pigen som står i midten på klassebilledet, hende med det store smil på læberne, og skindet i det brungule øjne. Hendes som har top karakterer, men alligevel har tid til vennerne - Men hun ligger alligevel inde med et stort pres, hvor hun dag ud og dag ind skal kæmpe for at opretholde en umulig facade. Kan hun overleve med denne facade, når stemmerne begynder at plage hende? Og er det okay, at være så gode venner med en dreng, som hun lærte at kende, da han kom ind i klassen, for få måneder siden?

6Likes
6Kommentarer
815Visninger
AA

2. Stemmerne begynder

Det var en kold morgen, et par regnfulde skyer havde lagt sig på himlen, og den trykkende fornemmelse af torden lå om hendes skuldre. Vejen op til Jury High School føltes lang, længere end den plejede. Hendes skridt var tunge, som om en eller anden havde spændt tunge stykker metal og jern om hendes fødder. Efter få minutters gang hvor intet forandrede sig, kom Jury High School endelig til syne. Hun satte farten en anelse op, og skrånede over vejen - Tidsnok til ikke at blive kørt ned af en høj gul skolebus, men tæt nok på til at blive kørt ned af to skatere. Hun vaklrede lidt tilbage, og løftede hænderne i en position, som på en eller anden måde, ville beskytte hende. Det virkede som en scene fra en dårlig high school film, der handlede om den uheldige pige som var så upopulær, indtil en latter rørte hendes øre, og en hun vendte sig om. En høj dreng med pjusket brunt hår kom gående hen imod hende, og lagde en arm om omkring hendes skuldre. Hans blik var varmt, og han hævede øjenbrynene. "Så du er alleredde ved at løbe ind i problemer, lille ven? Ikke godt." Han grinte stadig svagt, og gav hendes skuldre et lille klem. Hun smilte selv, dog sukkede hun også lidt. Hvorfor var det nu så sjovt, at hun var klodset? "Hey, ikke mob de små uheldige - Det har vi ikke fortjent" sagde hun, imens hun svagt grinte. Derefter satte de kursen imod de store dobbeltdøre. Drengen hed Lukas, og nej, de var ikke kærester, nærmest bror og søster forhold. Lukas havde jo gang i en anden pige, og Kaila havde aldrig haft heldet med sig.

Da det ringenede ind til time skiltes de ad, og gik hver til sit. Hun gik med tungere skridt end nogensinde før ned imod Historie lokalet, da en stemme kaldte på hende. Hun genkendte den ikke, så hun vendte sig om, uden at se op. "Er der mig du snakker til?" Hun så op, der var ikke nogen på gangen. En rynke satte ind på hendes pande, men slog det hurtigt væk. En kuldegysning rislede ned af hendes ryg, men selv dette undrende tegn slog hun væk. Hun måtte holde fokus på hendes afleverings opgave. De sidste tyve meter ned til klasselokalet drejede hendes verden sig om pestepidemien i Europa, som foregik i middelalderen. Denne opgave måtte ikke gå galt! Hun tog fat om det kolde håndtag, og trådte ind i det støjende klasselokale. Det føltes som en jungle hun lige var trådt ind i, for her var varmere end gangen - Og fugtigheden blev garanteret, da hun opdagede at to unge mennesker sad omslyngede nede i klassens hjørne. Hun slog hurtigt blikket væk, prøvede at glemme stemmen og det faktum, at hun var alt for modtagelig overfor forstyrrende momenter lige før en fremlæggelse.  Mrs.Wayn trådte ind i klasselokalet - Lokalet blev brat stille, det var en selvfølge af denne læres tilstedeværelse. "Oh, Kaila der er du jo, og du står alleredde op. Det er godt at se den entusiasme hos dig! Kom kom, så kan du jo være den første til at fremlægge" hendes øjne bulede næsten ud, for det var vidst hende som havde al entusiasmen i denne samtale. Med forundret mine nikkede hun, og tog skridtene op til katederet og skulle lige til at starte, da den samme stemme skar igennem hendes krop igen. Hun stivnede, og af instinkt vendte hun sig om imod døren: "Hør her, jeg har time." Et fnys  lettede fra en af elevernes læber, og hun vendte sig lidt om imod ham - Hvorefter hun så tilbage, og opdagede at hun havde snakket ud i luften. "Hørte i ikke også den stemme?.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...