varmpyrens bekendelser :igang:

varmpyren Kate er 15 år og starter på skolen lavgård hun får en masse venner efterhånden bliver hun meget tæt knyttet til dem da det pluselig bliver nogen risikable venskaber de begynder at vil vide alle hendes hemmeligheder hun for det svære og svære begrund af det med at ville vide hendes hemmligheder hendes liv begynder at gå itu mon hun kan hun holde sammen på sit liv....

4Likes
7Kommentarer
857Visninger

1. min morgen

 solens stråler ramte mit sengetøj da mit vækkeur ringer. jeg slår det fra klokken er kun syv. Jeg har sat det for tideligt igen. Jeg kommer altid til at sætte det til for tideligt. Jeg lægger mig under dynen jeg kan ikke falde i søvn. Jeg beslutter mig til at stå op selvom jeg er træt. På mit skrivebord står der et glas saft jeg går hen til mit skrivebord tager glasset op i hånden. Jeg sluger hurtig det væmmelige stads heldigvis er det ikke vand. Jeg kan ikke fordrage vand det smager ikke som blod og det ligner ikke blod. så det kan ikke tilfredsstille mig jeg er jo en varmpyr. det tætteste jeg kan komme på blod er rødt saftevand eller rødsodavand. de to ting smager bare af frugt derfor sluger jeg det altid så hurtig jeg kan. selvom det virker som om jeg stresser helt vildt altså jeg stresser ikke når jeg drikker noget væske. jeg gør det bare hurtig mange folk spørg om jeg stresser hvis jeg drikker hurtig derfor har jeg lært at drikke det langsomt når der er andre tilstede. det har mine forældre ikke de er også varmpyre det kan man enelig sige sig selv de ser bare ikke så mystiske ud som jeg gør. med mit brune hår og de røde øjne min rød glødende kjole hvor det er mening den skal hænge lidt i laser min jakke  der ligner en kappe med hættetrøje og mit allerkærste eje er min uvordelige halskæde med en rød rubin i midten. Det var ikke det sidste der er jo osse min blege hud. mine røde sko. Min glødende røde læbestift. min glødene røde øjenskygge. Min tykke sorte mascar. mine varmpyrtænder. og mine hemmeligheder. Mine hemmeligheder har altid været de mest hemmelige nogensinde jeg betror dem heller ikke til mine forældre. de ved 1 af mine hemmligheder det er den med jeg er varmpyr. Det kan man jo sige sig selv de ved for min mor har ligesom bare født mig.jeg rejser mig fra sengen. jeg går ned af trappen da jeg høre mine forældre skændes igen jeg er vant til at høre på dem så jeg tager mig ikke af det. Jeg går bare videre forbi dem. hallo kom tilbage til verden tænker jeg.

jeg sætter mig ved bordet der er dækket op med morgenmad. hvis man kan kalde det dækket op med morgenmad. for der står kun en pose med havregryn ader siger jeg højlydt så kan mine forældre måske komme tilbage til den virkelige verden. de høre mig ikke

jeg hælder havregryn op med en modstræbene bevægelse. Måske skulle jeg kigge i køleskabet tænker jeg. nej det gider jeg ikke til det er jeg for doven til tænker jeg. Med endu en modstræbene bevægelse hælder jeg det klamme mælk op. Det er ikke rådent. jeg syntes bare det smager underligt det gør vand også ,men vand er ikke fra en ko. Den eneste grund til jeg drikker mælk er det kommer fra et levende dyr. dyret er en ko der græsser året rundt. Derefter bliver den malket i hånden eller en malkemaskine som jeg ikke ved hvad er jeg har bare hørt ordet.

jeg spiser lidt harvegryn. jeg stiller hurtig havergrynen fra mig igen da jeg finder ud af det smager værre end de gjorde igår det havde jeg ikke regnet med det må være mine varmpyr tænder der ikke er helt vågen endnu. Nå de ikke er helt vågen smager alting man ikke kan lide endnu dårliger end normalt. jeg gik forbi mine forældre igen min mors røde hår flakkede op i hovedet af mig. hun så mig aligevel ikke. Jeg prikkede til min far der hellere ikke regerde.

-vi ses jeg går i skole jeg håbet på de hørte mig fordi jeg råber så højt

-hvorfor skal du altid smadre de ting du hader hvis man kan sælge dem siger min mor med sin mest sure stemme. til min far

- kunne du ikke bare sige det fra starten altså måske har du sagt det men aligevel så stop mig dog eller tag mine ting få det nu ind på lystavlen. råber min far til min mor

jeg gider ikke lytte til dem. Jeg tager fat i dørhåndtaget åbner døren med et smæk går  og  går i skole uden at tøve

 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...