En uforglemmelig sommer [1D]

Cecilie er en pige på 16 år. Hun er normal slank, og har langt blondt hår, med lyse- og mørke striber, og knald blå øjne. Hun bor i Danmark, sammen med hele sin familie.
Cecilies sommerferie er lige startet, og hendes far skal Irland og arbejde. Det har været planlagt længe, og hun har specielt ikke glædet sig til den dag han skal af sted. Hende og hendes far, har et rigtig godt sammenhold, og forhold. Og hun har gået at pjattede med, at hvor vildt det lige ville være, hvis den familie han skulle bo hos og lave elektricitet hos, at det kunne være Niall Horan fra One Directions familie. Men da de skulle snakke over Skype en dag, skete der noget uventet, ovre ved hendes far, som ændrede hendes liv fuldstændigt, uden hun selv vidste det.


11Likes
3Kommentarer
2133Visninger
AA

1. Afsked

Så er det dagen, jeg virkelig ikke har glædet mig til. Min far skal rejse til Irland for at arbejde. Mig, min storesøster, og min mor, stod tidligt op for at sige farvel til min far. Min storesøster havde sin kæreste på besøg, men han sov, da de aften før havde været til fest.

Mig og min far, har altid haft et godt sammenhold, og forhold. Eller er dét det samme? Nevermind. Jeg vil virkelig ikke sige farvel til min far, selvom det kun er.. Ja, jeg ved ikke hvor lang tid. Min far sagde at han ikke vidste hvornår han skulle hjem, for han skulle jo over og se noget irsk elektricitet, og selv lave noget af det. Men hvor vildt vil det lige være, hvis han kom til at bo hos selve Niall James Horan fra One Directions familie. Oh gard det ville være for flippet.

”Nå men vi ses min skat,” sagde min far og gav mig et kram. ”Ja, vi ses far. Og husk nu at ringe på Skype, vi øvede jo os i går,” sagde jeg og grinede ned i hans brystkasse. Min far var rigtig høj, men jeg var nu også høj. Mig og min storesøster er begge højere end vores mor. Ej, hvordan kan jeg enlig glemme at fortælle om min familie. Min storesøster hedder Mathilde, og er nitten år gammel. Hun er faktisk virkelig køn. Hun har langt mørkebrunt hår, og blå øjne. Og så min mor. Hun hedder Tinna, og er toogfyrre år gammel. Hun har mørkt hår, og blå øjne. Og så er der min far. Han hedder Jørgen, og er femogfyrre år gammel. Han har gråt hår, og brune øjne.

”Ja, ja. Nu må jeg jo lige først se om jeg kan få net,” sagde min far, og trykkede mig endnu mere ind til sig. Jeg elsker virkelig ham, og hans kram. Han er ligesom en sød bjørnefar. Beskyttende, men stadigvæk ikke for beskyttende. Og så er han madglad, ligesom mig. Det er vi vidst alle sammen i vores familie. Men vi er ikke tykke, vi er normal slanke. I min familie dyrker vi alle sammen sport, mine forældre er det bare ikke så meget som mig og min søster. Jeg går til fodbold året rundt, og om vinteren går jeg også til spring-gymnastik. Min storesøster spiller håndbold og løber i løbeklub, hun løber også i fritiden sammen med mig, et par gange. Min mor kan ikke det meste. Hun fik rykket sit korsbånd over for et par år siden, det skete da vi var på skiferie, det er vi nemlig hvert år. Men hun har fået det repareret, eller hvad man siger. Men hun går i Fitness, og der gør hun det hun kan. Min far han cykler.

”Sig mig lige igen. Du har ingen anelse om hvad by du skal bo i, og hvad familien hedder,” spurgte min mor, og det fik min far til at trække sig ud af krammet. Øv, han var ellers så varm. ”Nej, men jeg synes jeg kan huske at byen hed noget med ’m’,” svarede min far, og gik hen mod min mor. ”Var det Mullingar?!” bød jeg ind. Jeg vidste godt at der ikke var muligt at min far skulle bo i Mullingar, ved Nialls forældre. Men gud hvor ville jeg dog bare ønske det var det. ”Cecilie. Det vil jo aldrig ske at far kom til at bo hos, en af dem fra One Directions familie. Og snart gider jeg ikke hører mere om det, du snakker hele tiden om One Direction,” sagde min storesøster, og lød lidt streng. Men det plejer hun jo. For hun er jo ældst, så hun skal jo bestemme mest. Eller sådan er det i hendes verden. Men sådan er det jo med søskende.

”Når ja. Siger du til mig. ’Ih hvor er han lækker, og ih Zac Efron er bare den lækreste i verden. Jeg er altså ikke særlig voldsom,” gav jeg igen. Min storesøster er en af de piger, som ser en fyr som de synes er lækker, og udbryder ”ih, er ham der bare ikke lækker” eller sådan noget. Jeg er ikke sådan en pige. Jo selvfølgelig synes jeg at One Direction er de lækreste i verden. Men det er nok fordi jeg er en Directioner. ”Hold nu op i to,” afbrød min mor, vores diskussion. ”Jeres far er på vej til Irland, og I diskutere bare. Mathilde gå og væk Simon, vi skal snart af sted,” forsatte hun.

Det er nu så snyd han skal til Irland. Det vil jeg også. Jeg vil mange steder hen, som f.eks. Mullingar i Irland, London i England, Stockholm i Sverige, Malmö i Sverige, og København i Danmark. Ja, den sidste er måske sådan lidt. Jeg bor i Danmark, men jeg har ikke været særlig mange gange i København.

”Ja, ja. Men kan vi måske ikke lige vente et kvarter, eller sådan noget, med at kører? Jeg skal gøre mig færdig, og det skal Simon også,” spurgte min søster, og begyndte at gå op at trappen. Min familie er ikke lige den mest fornemme, og dem med flest penge, men det er der mange der tror. Det er nok på grund af det hus vi bor i. Ok, stort træhus som er t-formet, og er mørkegrå, og som har en have der er sin egen grund. Men for at vær ærlig. Vi har ikke særlig mange penge, eller vi har det som normale mennesker har.

”Far, vil du ikke nok gøre mig en tjeneste? Faktisk to,” spurgte jeg alvorligt. Min idé som jeg fik, den var genial. Så genial, at min far sikkert ville synes den var latterlig. ”Ja, selvfølgelig min skat. Hvad er det?” svarede han mig. ”Når du kommer til Irland, og finder ud af hvad byen hedder, kan du så ikke skrive det til mig?” svarede jeg ham sødt. ”Jo selvfølgelig, men hvad var dit andet spørgsmål?” spurgte han. Ja, måske er det lidt en nederen tjeneste men. ”Hvis du finder en ’I love Ireland’’ hættetrøje, så må du gerne købe den til mig, hvis du vil. Jeg vil virkelig gerne have sådan en, for når jeg skal til One Direction koncert snart, så kunne jeg jo have sådan en på. Måske ville måske få Nialls opmærksomhed,” svarede jeg ham, og kiggede ud i luften som en der er forelsket. Jeg vil ikke lige sige jeg er forelsket eller sådan noget. Jeg kender dem jo ikke. Jeg er jo bare fan af dem. Så man kan vel bare kalde det en fan forelskelse. Men selvfølgelig har man da altid et lille håb om, at man en dag møder dem. Og måske har jeg et lille crush på Harry. Han er så sød, dejlig, ja bare ubeskrivelig.

”Jeg vil se på det. Men hvis du til den der koncert, kommer i kontakt med ham der Nail, så skal du bare lige vide at hvis du kommer til at snakke med dem, selvom koncerten er slut, og du bliver kærester med en af dem, så skal din mor og jeg lige tjekke dem. Dem alle sammen,” sagde han, og pegede på mig. Hvorfor ved jeg ikke, men sikkert for at virke streng. ”For det første far. Han hedder Niall. Ikke Nail. Det betyder nemlig negl. Og for det andet. Rolig nu. Hvor stor sandsynlighed er der lige for jeg møder dem,” svarede jeg ham. Selvom jeg nu inderligt ønskede det. At møde dem er min drøm. Min største drøm. Og mit engelsk er ikke noget problem. Jeg har altid været en af de bedste til det. Jeg kan snakke det godt flydende af en 16 årige dansker. Mine lærer har altid været imponeret af mig.

”Ja, ja. Men far du ved det aldrig kommer til at ske far!” råbte Mathilde til min far. Og hun kan ikke gå nedenunder og sige det eller hvad. Skal hun stå og råbe? ”Man ved jo aldrig Mathilde. Man ved jo aldrig om Cecilie er så heldig at møde dem en dag. Det kommer jo sikkert heller ikke til at ske at du møder Zac Efron, men man ved jo aldrig med jeres held,” råbte min far igen. ”Så godt sagt far,” sagde jeg grinende, og tog min hånd op til en High five, og far klappede den.

”Godmorgen Tinna og Jørgen,” sagde min storesøsters kæreste Simon, venligt da han var kommet ned helt færdig, i tøjet og det hele. ”Godmorgen Simon. Hvor er Mathilde?” sagde min mor venligt. Min mor og far har altid godt kunne lide Simon. Min storesøster og ham har også været sammen i godt og vel fire år. De fandt sammen på efterskolen. ”Hun er bare i gang med at lægge make-up. Jeg tænker bare, hvornår forstår hun at hun er skøn uden make-up også?” svarede Simon mine forældre. Perfekt replik til at få ens kærestes forældre til bedre at kunne lide en. Misforstå mig nu ikke. Jeg har sørme ikke noget imod Simon. Tværtimod. Simon er en sød fyr. Han er nok den jeg bedst kan lide, af de kærester min storesøster har haft. Ej, det får jo min storesøster til at lyder som en eller anden der har haft mange kærester. Det har hun ikke. Hun havde en for nogen år siden som hed Jesper. Jeg tog selvfølgelig godt imod ham, og behandlede ham godt. Men jeg var nu ikke så vild med ham, for han var ikke så sød mod mig. Hvis han nu skulle på besøg senere på dagen, og jeg skrev til ham over Facebook, #Hej JesperJ Ved du hvornår du kommer?# det ville jeg jo gerne vide hvis jeg gik rundt i nattøj eller sådan noget. Så svarede ham mig bare mega koldt #Hvad skal du bruge det til?# og selvom jeg sagde det til min storesøster så sagde hun bare det var noget pjat. Han skrev flere gange koldt til mig hvis jeg spurgte ham om noget. Selvfølgelig uden min søster så eller hørte det. Det var ikke så rart. Og så var der ham hun havde før Simon. Han hed Malte. Han var nu også rigtig sød. Han kunne godt lide at bygge huse til mig i Sims 3, det var han nemlig rigtig god til. Han ville nemlig være arkitekt. Og så er der Simon. Han er bare så sød mod mig. Han er bare mega venlig og ja. Han gør min søster glad, det er det vigtigste.

”Hvor du sød Simon. Men jeg går nu ikke ud uden make-up. Det er vidst bare en typisk pige ting,” svarede Mathilde som vidst havde hørt Simon. Hun kom bagfra og krammede Simon bagfra og kyssede ham. ”Ja, ikke for at ødelægge det søde øjeblik, men kan i ikke vente med at dele mundsavl til vi har fået far med flyveren?” sagde jeg drillende. ”Du er bare så skide jaloux,” svarede Mathilde og smilede til mig. ”Så siger vi det. Jeg venter bare på at få den rette,” sagde jeg og begyndte at tage min sorte dynevest over min blomstrede cardigan, og derefter begyndte jeg at binde mine røde Converse.

”Du venter bare på den rette. Det er det rigtige at gøre min skat. Mathilde har fundet den rette sikkert og du venter. Men I vil altid være mors små piger,” sagde min mor, og trak os begge ind i et stort kram. ”Ja, det vil vi mor,” sagde jeg og kyssede hende på kinden. ”Og vi vil altid elske dig,” forsatte Mathilde og gav også mor et kys på kinden. ”Hvor I søde. Men kom lad os kører,” sagde min mor, og trak sig ud af krammet. Og begyndte at gå ud af døren. ”It’s everyting about you, you, you. Everyting that you do, do, do. From the way we touch baby” begyndte min mobil at spille. Jeg trak min gamle Sony Erricson op af lommen, og op til øret. ”Hallo,” ”ej, OMD! Har du hørt at Louis er blevet set med en graviditetstest. Tror du Eleanor er gravid?!” ”Hej, Emilie. For det første, tag det roligt. Og for det andet. Det var bare en der havde skrevet det, personen gjorde det bare for at få folk til at se en hjemmeside. Og at man skulle trykke på et link. Ellers ville Eleanor sikkert have skrevet det på sin Twitter,” beroligede jeg hende. ”Ja, men det ville ellers være sødt hvis der kommer en lille Mini Tomlinson,” sagde hun og grinede. ”Ja, det ville det. Men jeg er nød til at løbe nu. Vi skal sende min far af sted til Irland. Så vi er på vej til lufthaven,” ”Okay. Men vi ses Mrs. Styles,” sagde Emilie. Emilie er faktisk min bedsteveninde, det har hun været siden dagplejen. Hun har et mega stort crush på Louis. ”Ja, vi ses Mrs. Tomlinson,” sagde jeg og lagde på. Jeg lagde min mobil i lommen, og gik ud i bilen.

”Hvem var det der ringede Cille?” spurgte min søster. ”Det var bare Mille. Hun gik bare lige lidt amok over, at der var nogen der havde skrevet at de havde set Louis, komme gående med en graviditetstest. Men det var bare nogen der havde skrevet det, for at få folk til se et link,” svarede jeg hende. ”Nå men skal vi kører?” spurgte min mor. ”Ja. Lad os kører,” svarede vi hende.

”Tager du lige hans fars taske?” spurgte min storesøster, da vi var kommet ud i lufthaven. Simon var gået efter en vogn, og imens stod vi andre og tog fars ting ud af bilen. ”Ja. Far hvilken gate er det du skal med?” svarede jeg. ”Uh, det er vidst Gate A5” svarede han mig, og tog selv en kuffert. ”Det var du længe om søde,” sagde min søster, da Simon endelig kom gående med en vogn. ”Ja undskyld. Men det var fordi der var en masse piger der stod og råbte ’åh Niall’ og ”I love you boys’ jeg ved ikke hvad det var de stod og råbte af,” sagde Simon i forsvar. Prøv lige og vent. Niall, ’boys’. OMD, One Direction er i vores lufthavn! Jeg vidste jo godt de skulle til Danmark, for at se det land de snart skal spille i. Men jeg vidste ikke de kom lige præcis her. De er i Billund lufthavn. Jeg havde ellers troet de skulle flyve fra CPH lufthaven, og at de ville være i København.

”OMD, One Direction er i Billund lufthavn! OMD, OMD! Mor, far, må jeg ikke nok løbe der ind?!” hvinede jeg, og hoppede op og ned. Jeg tænkte bare ”sig nu ja, sig nu ja, sig nu jaaa”. ”Jo jo. Men du skal skynde dig så. Vi ringer eller skriver når vi skal sende far af sted,” sagde min mor roligt. ”Tusind tak mor. Simon vil du måske ikke tage med mig. Du er jo så stærk, så du kan måske jeg hjælpe mig igennem strømmen af piger. Please,” sagde jeg, og lavede hundeøjne til Simon. ”Øh, er det okay med dig Mathilde?” spurgte han, og kiggede på min søster. ”Ja, selvfølgelig Simon. Hvis du hjælper min søster til at se sine idoler, og at hun bliver glad, så gør det,” svarede hun ham. Yes, yes, yes! One Direction her kommer jeg. ”Men husk han er min,” forsatte hun og pegede på mig, og prøvede at virke seriøs, men der gik ikke så lang tid før hun begyndte at grine. ”Okay?” grinede jeg med hende. ”Kom Simon vi har travlt,” forsatte jeg, så mig og Simon satte i løb.

”Relax girls, take it easy,” kunne jeg hører en sige. Og som en Directioner kunne jeg høre det var Louis. ”Kom Simon, de er herhenne. Jeg kunne hører Louis sige noget,” sagde jeg og trak ham i ærmet, som en eller anden lille pige der vil bæres. ”Okay, det er vildt. Hvordan kunne du hører det var ham?” sagde han da vi løb. ”Directioner øre. Sådan er det bare når man er Directioner. Man er en ægte Directioner når man ikke er fan af andre, aldrig ændre det, og kan kende forskel på deres stemmer,” sagde jeg og stoppede op da jeg så flere piger løbe efter nogen. ”Kom vi tager herover i siden,” sagde jeg og trak i ham igen. Vi løb om på siden af flokken, så jeg stod i midten af en masse Directioners. ”Jeg venter bare her,” kunne jeg hører Simon råbe. Jeg vendte mig om, og lavede tommel op. Jeg maste mig lidt mere og lidt efter var jeg næsten forrest. Pludselig var der en der skubbede i siden af mig, så jeg snublede til siden og ramte en. ”Ej, det må du undskyld der var en der skubbede mig,” sagde jeg undskyldende. ”Ja, som om,” sagde hun bare koldt og skubbede mig bag ud, så jeg ramlede en i en anden. ”Styr dig,” sagde hun koldt, ligesom den anden skubbede hun mig også så jeg faldt forover og ramlede en i en tredje. ”Stop dog med at mase og skubbe. Det er mig der skal have en smag af dem,” sagde hun og skubbede mig så jeg faldt forover igen, og landede lige der hvor man går mod gaten. Jeg landede hårdt ned på mit håndled, det gjorde helvedes ondt. Jeg kunne hører at næsten alle begyndte at grine af mig.

”Hey, hey. Are you all right?” var der en der spurgte mig om. Jeg tørrede hurtigt mine øjne, eftersom de var blevet våde ved at min hånd gjorde så ondt. Jeg kiggede op og mine øjne blev mødt at et par charmerende grønne øjne. ”Yeah, I’m all right,” svarede jeg. Jeg prøvede at rejse mig op ved at støtte på min hånd, men faldt hurtigt igen. Men inden jeg nåede at ramme jorden, var der et par arme der greb mig, og hjalp mig op at stå. Jeg kom op og stå, og så at de charmerende grønne øjne tilhørte Harry Styles. ”Y-y-you are Harry Styles,” fik jeg fremstammet. Wow, stod jeg virkelig og kiggede selveste Harry Styles i øjnene! Det er virkelig ikke til at tro. ”Yeah, I’m Harry Styles. And you are?” spurgte han. OMD selve Harry Styles spurgte mig om hvad jeg hedder. Svar Cecilie, svar Cecilie, du får sikkert kun denne ene chance. ”Directioner,” fik jeg sagt. Men det var jo ikke det han spurgte mig om. Tumpe, tumpe, tumpe. ”I mean your name sweetie,” grinede han. ”Oh, I’m sorry. Hi, my name is Cecilie,” sagde jeg, og rakte min hånd frem. ”Hi, I’m Harry,” sagde han og rystede min hånd blidt, og grinede. ”Yeah I know,” jeg kunne stadig hører der var et par stykker der grinede. Jeg kiggede ned i jorden, og kunne mærke prikken i mit øje. ”Hey, hey, whats wrong?” spurgte han, og lagde en hånd på min skulder. ”It’s just. They laugh at me because I fell and my hand hurts so much,” svarede jeg ham, og kunne mærke prikken i mit øje blev voldsommer. Jeg må ikke græde nu. Ikke foran Harry Styles. Han tog sin hånd væk fra min skulder, og vendte sig om. Fedt nu har jeg fået Harry til at gå. Men hov, han er jo ikke gået, han har bare vendt sig om. Jeg kiggede stadig ned i jorden, det er så perfekt. Falder foran mit crush, første gang jeg møder ham. Perfekt. ”Hey, hey, hey. Try just be quiet all along and listen to what I say,” kunne jeg høre ham råbe. Jeg kiggede ikke op jeg virkelig gerne ville. Jeg kunne høre alle blev stille. ”Stop laughing at her. What would you say if you was pushed, and landed right in front of your biggest idols, and everyone just laughing? It wouldn’t be nice. Then stop. This girl has hurt his hand violently because of the push as much,” og med det kiggede jeg op, og mine øjne mødte hans øjne igen. “Thank you Harry. It means a lot to me,” sagde jeg og smilede. ”You’re welcome,” svarede han mig og trak mig ind i et kram. Jeg valgte at kramme med. Jeg kunne mærke en rykke i min arm. Jeg trak mig stille ud af krammet, og så at det var Simon der stod og rykkede i mig. ”Kom vi skal skynde os. Din far skal til af sted,” sagde han. ”Okay, men jeg skal lige sige farvel til Harry. Er det ikke vildt jeg har lige krammet selve Harry Styles,” svarede jeg ham og smilede som en sindssyg. ”Jo, det er vildt. Men kom nu,” sagde han og begyndte at kigge utålmodigt rundt. ”Ja, ja,” sagde jeg og vendte mig om mod Harry igen. ”Sorry Harry. But I must to go. We need to send my father off to Ireland and work. See you mayby at some point. For example, for your concert in Denmark, that I have tickets,” sagde jeg venligt og smilede. ”Yeah. I hope we meet someday,” svarede han og trak mig ind i et kram. Jeg krammede selvfølgelig med. Jeg trak mig ud af krammet og begyndte at gå sammen med Simon. Inden han var helt ude af min synsvinkel, vendte jeg mig om og vinkede en gang til ham og han vinkede tilbage.

”Kom vi har en smule travlt,” sagde Simon og tog fat i mit ’raske’ håndled og trak i mig. Vi løb hele vejen hen til gate A5. ”Det var I længe om,” grinede min far. Jeg orkede virkelig ikke at fortælle hele historien. Jeg ville komme til at savne min far så meget. Han betyder så meget for mig, han er mit liv. Jeg har jo ikke noget kæreste som jeg kan bruge min tid på. Og mine to bedstevenner Emilie og Nicklas er kærester, og er lige nu på ferie sammen. Jeg valgte selv ikke at tage med, det gjorde jeg fordi far skal til Irland og han ved ikke hvor når han skal hjem. ”Ja, Cille skulle lige stå og flirte lidt med en af 1D fyrene,” grinede han. ”Jeg stod ikke og flirtede med ham. Han spurgte om jeg var okay, fordi jeg var blevet skubbet og landet ned på min hånd, foran alle mulige ukendte Directioners og de begyndte at grine, og så hjalp han mig op og stå og så snakkede vi lidt. Mere er det ikke,” forsvarede jeg mig selv. Men det var jo sandheden. ”Okay det er fint skat,” sagde min far og krammede mig. ”Alle der skal med et fly til Dublin Irland skal begynde at bevæge sig mod gate A5, og det samme med dem der skal med et fly til London England, skal begynde at bevæge sig mod gate B2,” sagde en kvinde stemme i højtaleren, og bagefter sagde hun det også på engelsk. ”Vi ses far,” sagde min søster til min far, og krammede ham. Det samme gjorde min mor og Simon. Jeg kunne mærke en der prikkede mig på skulderen, jeg vendte mig om og blev mødt at de charmerende grønne øjne, som jeg havde set for lidt siden. ”Hello Harry,” sagde jeg sødt. ”Hello Cecilie. I just want to know, do you have Twitter?” spurgte han sødt. Det smil han har, med de sødeste smilehuller. De krøller der krøller som de gør. De øjne. Han er så sød at se på. ”Yeah of cause I have it,” svarede jeg ham og smilede. Jeg slog blidt og roligt mit lange blonde hår om på min ryg. ”Why?” forsatte jeg. ”Um yes, because, um.. Can you maybe find you and do as I follow you?” spurgte han og rakte mig hans iPhone imens han kiggede væk. Og hvis jeg ikke tog fejl så rødmede han. Rødmer selve Harry Styles over mig. ”Yeah of cause,” svarede jeg og tog imod den og begyndte at søge på mit navn. Da jeg fandt mig trykkede jeg på ’følg’ og rakte mig den igen. ”Here,” sagde jeg.

”Skat, vil du ikke si-..” sagde min far men stoppede midt i sætningen da han så Harry, tror jeg da. ”Hello I’m Jørgen. Cecilies dad. And you are Harry? Right?” sagde han og rakte Harry hånden. ”Hello. Yes I’m Harry, nice to meet you,” sagde Harry sødt og tog imod min fars hånd og klemte den. ”So you two dating? Or what?” sagde min far, og slap Harrys hånd. ”Far, vi dater ikke. Jeg mødte ham lige før og han kom bare for at spørge om mit Twitter navn,” sagde jeg stille så Harry ikke hørte det. ”Okay, men vi ses min skat,” sagde min far og krammede mig. ”Ja, vi ses far,”  sagde jeg og krammede med. Jeg kunne mærke han kyssede mig i håret. Han trak sig væk fra mig og gik hen mod gaten imens han vinkede. Jeg vinkede tilbage, og vendte mig om mod Harry. ”So, are you @Cille_Directioner?” spurgte Harry mig om. ”Yeah, I’m a really big Directioner so,” svarede jeg ham. ”I love your profile pitcure,” grinede Harry. ”It was to the town party I got painted Larry in the forehead,” grinede jeg. ”I guess you like Larry Stylinson,” sagde han og smilede endnu større. ”Maybe,” sagde jeg og begyndte at grine en smule. ”Can I maybe get a picture taken with you?” forsatte jeg. ”Of cause. I might also have taken a picture with you? With my mobile. Just for fun,” sagde han. ”Yeah of cause,” svarede jeg ham. ”Mor, kan du ikke tage et billede af mig og Harry sammen med min mobil, og bagefter med hans?” spurgte jeg min mor. Hun kan jo ikke sige nej. Altså hallo! Jeg står med mit største crush og idol. ”Jo selvfølgelig,” snøftede min mor. Jeg kan godt forstå hun græd en smule. Hun skulle jo sige farvel til sin mand og man ved ikke hvornår han kommer hjem. ”Sidste udkald til Irland og England.” sagde stemmen i radioen igen. ”Oh, thats me. So. Here is my cell phone,” sagde han venligt og rakte mor hans mobil. Og det samme gjorde jeg.

Vi stillede os sammen. Han holdte om min hofte og jeg holdte om hans. ”First Cecilie phone,” sagde min mor og begyndte at stå og fumle med min mobil. ”Say cheese,” sagde min mor. Vi sagde begge ’cheese’. Bagefter var det Harrys mobil. ”And again. Say cheese,” sagde min mor, endnu en gang. Vi sagde begge cheese igen. Da vi havde taget billederne, rakte mor Harry hans iPhone. ”Have a nice trip,” sagde min mor venligt og vinkede efter Harry der var løbet. I farten vendte han sig om og vinkede igen.

Vi sad begge to i bilen. Det vil sige mig og mor. Mathilde og Simon skulle et eller andet jeg ikke fik fat i. ”Nå, ham der Harry virkede som en flink fyr,” sagde hun og afbrød den pinlige tavshed der var. Jeg kede mig så det knagede, - eller hvad man nu siger. ”Ja, det gør han,” sagde jeg og smed mig tilbage i sædet. Jeg kunne jo ikke gå på Twitter. Jeg har aldrig haft en smartphone. Men jeg har dog altid ønsket mig en. ”Mor?” sagde jeg. Hun kiggede på mig med et underligt blik. ”Ja skat?” spurgte hun. ”Må jeg ikke gerne snart få en smartphone?” svarede jeg hende. Jeg vidste godt jeg aldrig ville få en. Hun kiggede på mig med et underligt blik igen, men kiggede derefter ud på vej igen. ”Skat, du ved vi ikke har råd. Vi skal jo også snart betale for Mathildes uddannelse. Det ved du jo godt ikke?” sagde hun. Selvfølgelig. Mathilde dit, Mathilde dat. Selvfølgelig vil jeg have at min søster får en god uddannelse. Men jeg vil altså også gerne have en ny mobil. En der kan mere end at kun ringe, skrive og spille suduko.

”Jo. Men. Jo,” sagde jeg til sidst og opgav med at forklarer det. Hvis du tænker, ”Gud, det må være irriterende at have nogen forældre, som ikke gider købe en mobil der dur til en. Og hellere at bruge penge på ens søster.” Hvis du tænker det, så kan jeg svare på det. Jeg har sørme også haft problemer med. Jeg har haft en meget hård periode, hvor jeg ikke følte mig velkommen. Har prøvet at være tæt på at cut i mig selv. Jeg gjorde det ikke. Men havde kniven ved mit håndled, og rykkede den frem og tilbage. Men jeg gjorde det ikke.

”Så er vi her. Hvad skal du have?” spurgte min mor, da vi holdte ude foran en Sunset. Mit yndlingssted udover Subway. Maden er bare så god. Jeg bryder mig ikke om Burger King og MC Donalds, i det hele taget bare steder som dem. Maden er bare for fedtet. ”Bare en grillet Classic og en vand,” svarede jeg hende og kiggede ud af vinduet. ”Okay. En Hollywood burger med en cola light, og en grillet Classic og en vand,” sagde min mor ind i den der højtaler. Jeg har altid grinet over dem. Man snakker ind i en højtaler. Manden i højtaleren sagde prisen og vinduet vi skulle køre hen til. Jeg fik ikke fat i nogen af delene. Min mor kørte bilen hen til vinduet, betalte og modtog maden. ”Hav en forsat god dag,” sagde min mor venligt og begyndte at kører. ”Værsgo,” sagde hun og rakte mig min sandwich. Jeg tog imod den og tog en bid. Smagen bredte sig i min mund. Den var dejlig. Jeg tog endnu en bid af sandwichen, den smagte forrygende. Den knasende lyd hver gang jeg tyggede. Den var god.

”Er du glad for at Harold snakkede til dig,” afbrød min mor den pinlige tavshed. Harold? Hvem er Harold? Mener hun min grandonkel Harold, som vi ikke snakker med? ”Hvem er Harold?” ”Harold. Ham der fra One Way. Det ved du da godt,” svarede min mor. One Way? Ej, nu rabler den for hende. ”Øhm mor. Nu kommer jeg bare med et gæt. Mener du Harry fra One Direction?” spurgte jeg og kiggede underligt på hende. One Way? What?! Der er ikke nogen der hedder One Way. ”Ja ham. Er det ikke ham du er forelsket i?” svarede hun. Forelsket, jeg kender ham ikke personligt. Jo selvfølgelig har jeg et crush på ham. Men jeg er ikke forelsket. Hvem er forelsket i en man har set en gang og hørt en masse om? Man skal da kende en personligt ikke?

”Jeg er ikke forelsket i ham.” sagde jeg og kastede mig tilbage i sædet, eftersom jeg havde siddet bukket forover. ”Jeg har bare et lille crush på ham måske,” forsatte jeg lavt så min mor ikke hørte det. Det gjorde hun heldigvis ikke. Jeg kiggede ud af vinduet. Jeg kunne flere gange se et par meget smukke grønne øjne for mig. Men hvis det var, vidste jeg ikke. Jeg forsvandt stille ind i min egen verden. Min øjenlåg begyndte at blive tunge, så jeg kæmpede for at holde dem åbne. Men tabte kampen til sidst. 

”Hey, er du okay babe?” var der en dyb og hæs stemme der sagde. Det kunne kun være en dreng.  Jeg kiggede op og mødte et par grønne øjne. Et par meget smukke øjne. Men hvorfor kaldte personen mig babe? Jeg kiggede dybere ind i hans øjne. Personen der kaldte mig babe var Harry Styles. ”Undskyld men hvorfor kalder du mig babe?” spurgte jeg ham om.”Babe er du okay? Jeg er jo Harry. Din kæreste og kommende mand,” svarede han mig venligt og gik et skridt tættere på mig. Hvad. Harry Styles som min mand. Men hvor gammel er jeg så? ”Virkelig? Men hvor gammel er jeg så?” spurgte jeg om. Jeg lignede sikkert en lille forvirret hundehvalp. Men der er lige gyldigt lige nu.

Jeg kiggede rundt i det store lokale jeg var i. Det var en stue. Hvide vægge, store vinduer, trægulvet var et lys træ. Foran mig var der er stort plasma tv. Sofaen jeg sad i var hvid og var af stof. Ved siden af var der en sofa mere som var ens med den jeg sad i, bare lidt mindre. Der var også en matchende stol og et lyst træ sofabord.

”Det må være et hårdt slag du fik i hovedet, da Niall åbnede døren op i dit hoved” sagde han og grinede. Hårdt slag? Hvad mener han med det? ”Cecilie. Skat. Babe. Du er treogtyve og jeg er femogtyve,” forsatte han. Hvad mener han med det? Jeg rejste mig op og kiggede endnu engang rundt. ”Hvor er badeværelset?” spurgte jeg. ”Skat er du okay? Badeværelset er der hvor der hele tiden har været. Ned af gangen og så første dør på venstre hånd.” svarede han. Jeg gjorde som han sagde og ud af stuen og stod i den lange gang. Nærmere en korridor vil jeg sige. Jeg kiggede endnu engang rundt, men her så det helt anderledes ud. Trægulvet var stadig det samme, da der ikke havde været en dør til at dele, men en dørkarm. Væggene var sandfarvet, dørene var mørkt egetræ. Den lange korridor der gik ned ved siden af den store lyse egetræs trappe, havde mange døre. Tre på hver side og en for enden. Jeg gik hen mod den første dør på venstre hånd. Jeg trak ned i det meget fine guldhåndtag, tog en dyb indånding og åbnede døren. Indenfor døren, mødte mig et faktisk rigtig stort badeværelse. Stort løvefodsbadekar, brusebad, langt bord med mørk olie bordplade med en stor håndvask og stort spejl over. Jeg gik hen mod spejlet og tog endnu engang en dyb indånding. Jeg vendte mig om med lukkede øjne. Først da jeg havde stået i noget tid med lukkede øjne og talt til mig selv, tog jeg mod til mig. Jeg åbnede langsomt øjnene. Foran mig stod helt ukendt kvinde. Hun lignede dog mig rigtig meget. Langt blondt hår, meget smukke blå øjne, kindbenene sidder helt perfekt fremhævende. Men prøv lige at vendt en gang. Det er jo mig. Jeg har fået min drømmeprins Harry Edward Styles. Så må jeg jo komme til at hedde Cecilie Styles. Oh jaer!

”Skat er du okay?” var der en der spurgte og bankede på døren. Jeg vil gætte på det var Harry. Min kommende mand Harry. Harry Styles med de sødeste krøller, skæve smil med smilehuller, de smukkeste grønne øjne og kække bemærkninger. ”Ja, er du okay Ces?” var der en ny stemme der spurgte. Hvem det ved jeg ikke, men det var en accent indover så jeg vil gætte på det var Niall.

”Niall er det dig søde?” spurgte jeg med en sukkersød stemme og gik hen mod døren igen. Skulle jeg lave en lille surprise? ”Hørte du det Harry? Mrs. Styles kaldte mig ’søde’. Jeg er sød,” udbrød han helt glad. Jep det var helt klart Niall. Jeg trak endnu en gang ned i håndtaget og åbnede døren. Jeg sprang i armene på Harry og kyssede ham på kinden. ”Ih jeg er så glad for at være din,” udbrød jeg og trak mig lidt væk fra Harry. Men kun for at give ham et blidt kys på munden. ”Og jeg er også glad for at have dig som ven Nialler,” forsatte jeg og trak ham med ind i krammet. ”Moar,” var der en sagde. Men det var ikke en af drengenes stemmer, det var en lille pige.

Jeg trak mig ud af krammet og vendte mig om. Foran mig stod den sødeste og smukkeste lille pige. Hun havde sødt blondt hår, opsat i rottehaler.  Fin lille rød sommerkjole med blomster på. Hendes rottehaler var sat op i hvide hårelastikker med blomster på. Hun lignede en der var på vej på stranden eller ud at spise. Men hvorfor kaldte den søde pige mig mor? Jeg var vel ikke? Okay? Det var det jeg mest havde regnet med. Men hvis hun er min datter så, det er jo bare godt.

”Ja søde?” spurgte jeg og satte mig på knæ foran hende. ”Zas og Lous driller,” svarede hun. Sødt hun ikke kunne sige deres navne. Jeg tog fat om hendes liv og løftede hende op. ”Kom skat, nu skal vi sige til dem de ikke skal,” sagde jeg og gik hen og stillede mig for enden af den. ”Lou Zayn kom herned!” råbte jeg. Lidt efter kom to forvirrede drenge ud til trappen. ”I skylder mig en gang fodmassage og morgenmad på sengen!” råbte jeg til dem. ”Og vil du have noget Hello Kitty?” spurgte jeg og kiggede hende i øjnene. Hun nikkede et lille sødt nik. Jeg kiggede endnu en gang op på drengene der bare stod og så forvirrede ud. ”Hvorfor? Og hvad skal Darcy så have?” spurgte Zayn. Hvor er det sødt de er så forvirrede. ”I drillede min lille Darcy,” svarede jeg og grinede et lille hånligt grin. Hvis de siger nej, så tror jeg ikke de skal ligge sig til at sove igen. ”Ja okay. Det fortjener i. Hvad skal min lille niece så have søs?” sagde Louis. Søs, er jeg hans søster? Syret. ”Hun skal have noget Hello Kitty,” svarede jeg. Jeg elsker hævn. Især når det gælder fodmassage. ”Hey vågn op Cecilie,” sagde Harry pludselig og tog Darcy. ”Hvad laver du Harry?” sagde jeg og kiggede forvirrede på ham. ”Vågn op Cecilie,” sagde Niall så og rystede i mig. Jeg begyndte at blinke for at holde tårerne inde. ”Vågn op,” sagde han igen og rystede mere i mig. ”Stop Niall,” sagde jeg med en grødet stemme. ”Hvem er Niall. Jeg er din mor,” sagde han og så ændrede hans hoved sig til min mors hoved.

Jeg åbnede mine øjne med sæt. Jeg satte mig op og kiggede på min mor. ”Hvad sker der skat?” spurgte min mor og grinede en smule. Nej, øv. Hvorfor skulle hun vække mig? Jeg var lige i sådan en god drøm. Jeg kiggede ud af vinduet og så at vi holdte i vores indkørsel. ”Ingenting mor. Jeg var bare lige i en drøm,” svarede jeg hende. ”En rigtig god drøm faktisk.” ”Nå men lad mig høre om den senere. Vi er hjemme nu,” sagde hun og åbnede sin egen bildør og steg ud. Jeg trykkede ned på knappen, så min sele gik op. Jeg åbnede bildøren og steg ud. Vejret var ikke så godt. Det stormede og regnede.

Jeg trak min vest over hovedet så jeg ikke blev våd. Jeg satte i løb hen mod døren ind til huset. Jeg trak ned i dørhåndtaget og gik ind. Jeg lukkede døren, og smed mine lidt våde røde Converse ved de andre. Bagefter tog jeg min dynevest af og hængte den på en knag. Jeg gik op af trappen, da mit værelse var ovenpå. Ligefrem når man var kommet op af trappen var min værelse. Jeg gik ind på mit værelse, tog min våde cardigan af og smed det i min vasketøjskurv. Min mobil bibbede, jeg tog min hånd ned i min lomme. Men jeg havde glemt det var min skadet hånd så det gjorde sindssygt ondt. ”Av!” sagde jeg højt. Jeg tog min ’raske’ hånd ned og tog min mobil op. Det var en besked fra Emilie. Jeg åbnede besked hvor der stod: #Heeej søde Mrs. 1D mix.:-D<3 Harry har lige skrevet det sødeste på Twitter ’Have just met the nicest, sweetes and prettiest girl today. Feel like the luckiest guy.:-) x’ så vildt. Og så følger han dig lige efter. Gard det ville være vildt hvis det var dig! Love u. xx # Jeg smed min mobil på sengen, og gik hen og åbnede min HP bærbar. Lige da den var færdig med at åbne helt loggede jeg på Twitter. Og ganske rigtig har han skrevet det og han følger mig. Jeg valgte bare at lave en lille update hvor der stod #Feel me like the luckiest girl. Goodnight guys. Love u. x# og lukkede min computer. Jeg gik hen til mit skab og fandt mit nattøj. Skiftede til det, og gik derefter ud på badeværelset og børstede tænder. Jeg valgte at lige snakke lidt med mig selv. ”Hvor vildt ville det lige være hvis jeg blev fru Styles. Wow.”

Efter lidt tid gik jeg ind og satte mig på sengen. Jeg fandt min dagbog frem og skrev lidt om dagens episode. Bagefter rejste jeg mig op i sengen, og kyssede mine plakater godnat. Sært I know. Men det er blevet en vane, ellers kan jeg ikke falde i søvn. Meget sært. Jeg ved det. Jeg lagde mig ned under den varme dyne, med hovedet på min bløde hovedpude og lukkede mine øjne. Jeg kunne se et par grønne øjne foran mig. De var så smukke, og ikke mindst charmerende.  Jeg vidste med det samme hvis øjne det var. Harry Edward Styles fra One Directions øjne.

_______________________________________________________________________________________________________

Heej, jeg er jo en mega stor Directioner, så jeg ville blive rigtig glad hvis I vil hjælpe mig med at vinde konkurencen..:-D

Love Cecilie.:-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...