There's a Thing Called Luck - One Direction - del 2

Emma mødte i sommers drengene fra One Direction, på en lille ø i Grækenland, hvor de boede på det hotel, hendes forældre impulsivt havde købt. Hun blev venner med dem, og da de tog af sted, efterlod de hende med løftet om at ses igen.
Denne del handler om, hvordan Emma håndterer det at være venner med superstjernerne One Direction, om hvordan det påvirker hendes liv, og hendes veninde Annasofies. Den handler om hendes tur til London, hvor hun lærer de fem drenge endnu bedre at kende.
Og selvfølgelig en masse mere.
-Jeg håber I vil nyde den!

87Likes
133Kommentarer
13675Visninger
AA

12. Zayn

 

Da jeg stod op torsdag morgen, var det som om hver lille fiber i min krop var spændt. Jeg havde glædet mig sådan til dagen med Zayn, for han var nok mit største mysterium i bandet, hvem var han i virkeligheden.

Hvis første håndsindtryk ville man tro at Zayn var den stille fyr i bandet, men efter at have set adskillige video diaries og have tilbragt tid med ham var det gået op for mig, at der var mere af ham. De sagde også altid at Zayn, rent faktisk var utrolig højlydt. Så i dag glædede jeg mig rigtig meget til at få mit eget indtryk af Zayn. Selvfølgelig havde jeg allerede et fra Grækenland, men jeg havde aldrig rigtig været alene med ham, så det var jeg spændt på.

Jeg havde ingen idé om hvornår Zayn stod op, men da jeg klokken elleve var færdig med at gøre mig klar og gik nedenunder for at finde en tom stue besluttede jeg mig simpelthen for bare at skrive en sms til ham, det ville være for pinligt hvis jeg kom over og vækkede ham, men en sms var vel uskyldig nok. Så jeg satte mig ved køkkenbordet og skrev til ham. Derefter tog jeg et glas vand og legede med min mobil for at få tiden til at gå. Efter et par minutter tikkede en sms ind fra Zayn, han var klar nu, så jeg kunne bare komme. Jeg rejste mig lynhurtigt, og puttede min mobil i baglommen på mine bukser, jeg overvejede at gå op og vække drengene for at sige, at jeg smuttede, men jeg nænnede ikke vække dem. Så jeg skrev en lille seddel på et stykke køkkenrulle, og gik så hen til døren. Jeg hoppede hurtigt i mine sko, og trak min jakke om mig, så låste jeg døren op, og smækkede den efter mig.

Jeg havde absolut ingen idé om hvad vi skulle lave i dag, Zayn og jeg, men jeg havde på fornemmelsen at det ville blive hyggeligt. Indtil videre havde alle dagene, også været de bedste dage i mit liv.

Da jeg bankede på døren til hans lejlighed gik det igen op for mig, at jeg ikke havde set hans lejlighed, så da han åbnede døren, og en lækker duft flød ud fra rummet, blev jeg ikke overrasket. Jeg blev heller ikke overrasket da han viste mig rundt i hans lejlighed. Den var meget Zayn-agtig, med orden i sagerne, men alligevel en vis drengethed over sig.

”Har vi nogen planer for i dag?” Spurgte jeg ham efter rundturen. Han trak på skuldrene, ”altså jeg har ikke planlagt noget specielt, bare hvad vi har lyst til tænker jeg” sagde han med et smil. Han gjorde en gestus mod sofaen, og vi satte os.

”Har du fået morgenmad?” Spurgte han mig høfligt, jeg rystede på hovedet og min mave gav en lyd fra sig som svar, ”nej ikke endnu” sagde jeg.

”Jamen skal vi så ikke gøre noget ved det?” Spurgte Zayn mig om, og rejste sig igen, ”jeg tager dig på brunch” bekendtgjorde han. Han gik over og tog vores jakker, smed min hen til mig og sagde: ”jeg kender det perfekte sted.”

Og sådan endte jeg med en hel stabel amerikanske pandekager foran mig, samt en masse lækkert frugt med sirup på. Ved siden af en lækker kop kaffe, et glas friskpresset appelsinjuice, der var så frisk, at frugtkødet stadig flød i overfladen, og et stykke nybagt rugbrød med smør.

”Mhhh” var det eneste jeg kunne sige da jeg fik serveret min morgenmad, jeg kiggede bare på tallerkenen, og prøvede at holde øje med det hele på en gang. Zayn grinede sit sexede grin af mig, og fik mig til at rødme en smule.

”Hvaaad?” Spurgte jeg ham smilende, ”jeg kan altså godt lide mad.”

Han udstødte bare endnu et grin, og kiggede ned på sin egen tallerken. Jeg begyndte også at grine, men blev bevidst om at andre folk også var her, så det var ikke tid til grineflip lige nu.

”Hvor kender du det her sted fra?” Spurgte jag ham, mens jeg begyndte at skære en af mine små lækre pandekager.

Han trak på skuldrene, ”jeg ved det ikke, jeg var her engang med drengene, og siden har jeg været her med Perrie nogle gange” svarede han, ”det er ikke sådan et sted jeg tager hen og besøger alene.”

Jeg nikkede, ”uha, så jeg er måske nummer to pige du bringer herned?” Spurgte jeg drilsk, jeg var nu i gang med at stable frugt, pandekage og sirup på en eneste lille gaffel. Zayns mundvige trak op til et smil, men han også var i gang med at skære i hans pandekage.

”Ja, det tror jeg at du er” sagde han og tog en mundfuld. Jeg sluttede mig til ham, og mærkede hvordan siruppen svøbte sig rundt om tungen på mig, og druknede blåbærerne og det andet frugt i dens sødme.

”Oh god!” Udbrød jeg i nydelse og lavede thumps up til Zayn. ”Tak fordi du tog mig med herned” gumlede jeg til ham.

”Min fornøjelse” sagde han, og løftede elegant sit glas til skål, jeg tog selv lidt mere klodset fat om mit juiceglas, og klinkede det mod hans. ”Skål” sagde jeg smilende, ”skål” sagde han, og tog en slurk.

Vi kunne i spise i fred på restauranten, det var kun voksne mennesker, der ikke havde noget behov for at kram fra Zayn Malik, hvilket jeg ikke forstod, men var taknemmelig for. Det var hyggeligt at sidde og snakke med Zayn, han spurgte ind til mit liv, og virkede oprigtigt interesseret. Det var dejligt nok, man siger jo også at folk kan lide at snakke om sig selv. Mennesker er egoistiske, så jeg snakkede bare løs. Jeg fortalte ham om Annasofie, og min lille bekymring for hende, hvordan tog hun det, at jeg kendte dem?

”Det er bare fordi, jeg bliver altid nervøs når jeg skriver til hende, jeg ved ikke om det lyder forkert” betroede jeg mig til Zayn.

”Jeg tror bare at du bliver nødt til a slappe af, hvis hun er din veninde, så vil hun være glad på dine vegne” sagde han hjælpende.

”Jamen, vi har altid snakket om hvordan vi skulle møde jer sammen, og nu er det bare kun mig” jeg vidste det, jeg lød som en femårig, der beklagede sig til sin mor, men Zayn smilede bare til mig.

”Du kan jo ikke gøre for at vi mødte hinanden” sagde han, ”vi var bare heldige.” Jeg kunne lide måden han sagde ’vi’ på, ikke du, men vi.

”Vi havde bare nærmest allerede planlagt en ferie, hvor vi tog hertil, for at finde jer. Altså sammen, vi skulle af sted sammen” fløj det ud af mig. ”Åh gud, du må jo tro, at jeg er sådan en crazy fangirl” udbrød jeg og skammede mig over at have fortalt ham om mine drømme.

”Jamen det er du jo også” grinte han.

Var” rettede jeg ham, ”jeg har vænnet mig til jeres selskab nu, så meget som man nu kan.”

Jeg kiggede op på ham, hans brune øjne glimtede i lyset fra det vindue vi sad ved, og hans lange øjenvipper fortryllede mig når han blinkede.

”Er det ikke underligt for jer, at jeg var sådan en stor fan?” Spurgte jeg ham ligeud, jeg kunne ikke pakke det ind, for der var ikke andet i det end det. Så måtte det lyde underligt, hvis det gjorde det, jeg havde bare brug for at spørge, og nu vi alligevel var i gang med ærlighedsrunden, så passede det vidst meget godt ind.

”Hvad?” Sagde Zayn, og blinkede uforstående med øjnene.

”Ja altså, når jeg fortæller dig om, hvordan jeg plejede at fangirle over jer, er det ikke underligt for jer?” Uddybede jeg.

”Jeg ved ikke helt, hvad jeg syntes” sagde han, ”jeg ved, at vi kommer godt ud af det med hinanden, og at alle drengene kan lide dig, ligeså godt som mig, så jeg kan ikke rigtigt se hvorfor det andet skulle gøre den store forskel. Jeg mener, det er jo ikke fordi du er sådan overdrevet og vild i varmen omkring os, du behandler os bare som almindelige mennesker, hvilket vi også er” sagde Zayn dybt, mens han holdt fast i mine øjne.

”Jeg føler mig bare som en creepy stalker” sagde jeg igen ligeud, meget uformelt.

Zayn trak igen på smilebåndet, denne gang på grund af mit ordvalg. ”Det er jo heller ikke fordi vi er helt normale, prøv at se på os. Jeg syntes faktisk, at det er ret sjovt at høre om os fra din synsvinkel, det hjælper os også til at rette op på fejl, fx var det helt fint at du tog imod den konvolut fra pigen” sagde han.

Jeg smilede, ”mener du det? Jeg var så bange for, at jeg havde gjort noget forkert, at jeg ikke skulle have taget imod den, men jeg vidste bare, hvor glad hun ville blive for den.”

”Det er lige præcis det jeg mener” sagde Zayn, ”du lærer også os noget.”

”Du siger det som om du mener, at jeg lærer noget fra jer” sagde jeg drillende, og puffede til ham.

”Det gør du da også, hvem var det nu lige der viste dig rundt i London?” Spurgte han.

Jeg fnes, ”jeg troede at du skulle til at komme med et eller andet argument om, at det var jer der var internationale popstjerner, men nej nej, det var sgu jer der viste mig London.”

Vi begyndte begge to at grine, hvor var det hyggeligt.

Zayn var rigtig god at snakke med, og vi brugte det meste af dagen på bare at hænge, og snakke. Vi gik efter brunch, en tur langs Themsen, og Zayn viste mig nogle seværdigheder. Vi havde en sikkerhedsvagt med os, som gik bag ved os, uden et ord, men det var faktisk dejligt, for han holdt fansene på afstand og gav os tid til at snakke.

”Du er altså heldig med Perrie” sagde jeg lige pludselig til ham, da vi passerede Tate modern.

”Ja” sagde han, og kiggede lidt overrasket op på mig, ”hvordan kom du til at tænke på det?”

”Det var bare fordi, jeg tænkte på hvor heldige dig, Liam og Louis er, I har kærester, som støtter jer, og omvendt, søde kærester. Det må bare være så svært at finde den rigtige, især når man er kendt” sagde jeg.

”Det er det også, for der er mange søde piger derude” svarede han, mens han holdt vores øjenkontakt, ”vi er også heldige at have mødt dig, Harry...”

”Hvad?” Spurgte jeg fraværende, vi var gået op på broen, og jeg havde travlt med at beundre udsigten, så jeg lagde ikke rigtig mærke til hvad Zayn sagde. 

 

                                    -------------------------------------------------------------------------------

Søde, søde piger, så kom der endelig et nyt kapitel, og jeg er allerede igang med det næste, jeg tror, at det kommer ud imorgen. Hvad syntes I om kapitlet her? Håber at I kunne lide det :)

xx Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...