There's a Thing Called Luck - One Direction - del 2

Emma mødte i sommers drengene fra One Direction, på en lille ø i Grækenland, hvor de boede på det hotel, hendes forældre impulsivt havde købt. Hun blev venner med dem, og da de tog af sted, efterlod de hende med løftet om at ses igen.
Denne del handler om, hvordan Emma håndterer det at være venner med superstjernerne One Direction, om hvordan det påvirker hendes liv, og hendes veninde Annasofies. Den handler om hendes tur til London, hvor hun lærer de fem drenge endnu bedre at kende.
Og selvfølgelig en masse mere.
-Jeg håber I vil nyde den!

87Likes
133Kommentarer
13679Visninger
AA

20. Uventet

 

Annasofies synsvinkel:

Jeg satte mig op med et sæt. Jeg havde sovet så uroligt, svævet mellem det ene marridt efter det andet, jeg havde ikke rigtigt kunne finde ro, og nu var det bare morgen.  Ikke nok med at det var morgen, det var søndag morgen, ferien var forbi. Jeg vidste hvad det betød.

Jeg bed mig i læben, og huskede med et aftenens begivenheder. Smagen af bræk kom lige så stille igen, og den forfærdelige stank af dårlig samvittighed spredte sig i rummet.

Efter jeg havde skrevet med Harry i går havde jeg fået det forfærdeligt, jeg vidste at jeg var gået over stregen, langt over stregen. Det var næsten okay at tænke som jeg gjorde, alle blev jo jaloux, men handlingen var det, der skilte den okay slags jalousi til den grønne og slimede slags, den der løb i mine årer. Den onde slags.

Jeg havde slukket min mobil, slukket min computer, slukket mit tv, slukket alt omkring mig, og så var jeg gået i hi. Jeg havde lukket mig inde på værelset og talt ned til Emmas fly landede i Danmark.

Jeg havde været fristet til at tænde min mobil, for at se hvad hun skrev, for et eller andet måtte hun jo skrive, hun var jo sikkert knust, og hun havde brug for mig, hendes veninde, til at samle stumperne sammen, og lappe hende.

Jeg så på uret. Klokken var ti, så noget havde jeg alligevel sovet. Jeg kiggede på min mobil, den var så stille som den lå der, sort og slukket. Jeg strakte armen hen mod den, og med fingerspidserne fik jeg den rykket hen over natbordet indtil jeg kunne nå den, og få ordenligt fat i den. Jeg tændte den.

Min mobil var så langsom til at tænde, så i mellem tiden rejste jeg mig op, og gik hen og tændte computeren, den var noget hurtigere. På nul komma fem var den klar til at få tastet adgangskode. Og så var jeg inde.

Nu var min mobil klar til pinkode.

Jeg gik på twitter af vane, og tjekkede min timeline.

Min mobil tændte og skærmen viste at jeg havde en nye besked.

Før jeg gik ind på mine beskeder blev mine øjne fanget af et tweet: Mr. Styles locking lips…

Der hørte et billede med, jeg trykkede på ”hvis billede”.

Imens trykkede jeg på ”vis besked” på min mobil.

Billedet kom op på skræmen.

Sms’en var fra Emma.

Harry stod i lufthavnen sammen med en.

Jeg har brug for at snakke med dig! Skrev Emma.

Harry kyssede Emma på billedet.

Jeg tabte underkæben, hvordan fanden var det lige gået til? Det var jo slet ikke det jeg havde regnet med. Men på en måde var det bedre, nu var ingen kommet til skade, Emma var ikke ked af det.

Mine tanker fløj tilbage til sms’en. Jeg har brug for at snakke med dig! Hvad betød det?

Så slog det min pludselig. Harry havde sagt det til hende, forklaret alt. Hvordan jeg havde skrevet til ham, at Emma havde sagt til mig, at de var kærester. Emma ville aldrig tilgive mig, hun var sikkert rasende på mig. Jeg var heldig at hun i det mindste ville snakke med mig, måske give mig en chance for at forklare. Men det ville blive svært. For helvede, hvordan var jeg havnet i denne situation.

Pludselig lyste skærmen på min mobil, der stod ”Emma”. Jeg rakte tøvende ud efter den, og trykkede så på besvar.

”Hej, er det okay at jeg kommer over nu? Jeg skal som sagt snakke med dig” sagde hun meget muntert.

Jeg var helt lost, hvordan kunne hun lyde så glad?

”Øh ja, okay” sagde jeg undrende, mens jeg rejste mig.

”Super, jeg kommer om 10” sagde hun, og cuttede så forbindelsen.

”Mor, Emma kommer over” råbte jeg ud af døren til mit værelse. Så smækkede jeg den igen, og satte mig forvirret ned på min seng. Det var nu jeg havde chancen for at forklare.

 

Emma kom som sagt efter 10 minutter. Jeg var hurtigt hoppet i noget tøj, og sad inde på mit værelse, da hun kom. Jeg rejste mig hurtigt op, og til min forbløffelse gav hun mig et stort kram.

”Jeg har savnet dig” sagde hun og kastede sig ned i sengen. Jeg satte mig stift ned.

”Øhh Emma jeg” begyndte jeg, men holdt så inde, jeg ville vide hvad der gik af hende, før jeg begyndte at undskylde.

”Du skulle snakke med mig” sagde jeg så, og kastede bolden over på hendes banehalvdel.

”Ja, nu skal du høre det vildeste i hele verden” hun holdt inde, ”Harry og jeg kyssede!” Skreg hun nærmest og smilede større end jeg nogensinde havde set hende smile.

”Og” sagde jeg afventende.

”Og hvad? Han kyssede mig Annasofie, er det ikke fantastisk?” Sagde hun mere dæmpet denne gang, men jeg kunne se glæden i hendes øjne stadig var der.

”Jo, det er fantastisk for dig, jeg vidste ikke engang at du kunne lide ham” sagde jeg og løb oprigtigt glad, alt var godt, Emma var glad, og hun kendte ikke til mit forræderi, hvilket betød at jeg var glad.

”Det vidste jeg heller ikke, ikke rigtigt i hvert fald, men seriøst, han er bare så sød” fortsatte hun. Jeg nikkede interesseret og lagde op til at hun skulle fortælle mere, bare så jeg kunne komme ud af den dystre stemning.

Hun fortalte mig hele historien om hvordan Harry havde manglet, og om hvordan Louis havde fortalt hende om Harrys følelser, men pludselig stoppede hun op.

”Jeg havde helt glemt det her, det var faktisk det, som jeg skulle tale med dig om. Du dør” advarede hun mig spændt.

”Hvad? Ej hvad er der Emma?” Spurgte jeg også spændt, jeg havde glemt alt om den kvalmende fornemmelse der havde været i min mave hele morgenen.

”Før Harry kom, da jeg så sagde farvel til drengene, de inviterede mig til New York, når de skal spille på Madison Square Garden” sagde hun, ”og de inviterede dig med!”

Det sidste skreg hun, for hun var sikker på at jeg ville blive ellevild, men jeg havde bidt fast i noget hun havde sagt. Før Harry kom jeg vidste godt hvad det betød. Harry havde ikke været med til at invitere mig med til New York, han havde ikke fortalt Emma om min løgn, han havde sikkert ikke haft tid, for efter hvad jeg havde hørt af historien, var han kun lige kommet i rette tid til at nå hende i lufthavnen, han havde ikke haft tid til at forklare.

Kvalmen kom tilbage i maven, Harry var den eneste der kendte min hemmelighed, og han kom sammen med Emma. Harry kunne så let som ingenting fortælle min glade bedste veninde alting.

”Hallo?” Sagde hun og puffede irriteret til mig, ”hvad er der galt med dig? Du virker så underlig i dag.”

”Jeg kan bare ikke fatte hvad du lige har sagt… Vi skal til One Direction koncert i New York!” Råbte jeg med falsk glæde i stemmen, der var faktisk ikke noget jeg havde mindre lyst til end at se Harry i øjnene. Men jeg blev nødt til bare at håbe på, at han ikke sagde noget til Emma, så jeg spillede bare med på den, og krammede Emma hårdt og længe. 

 

                   ------------------------------------------------------------------------------------------

 

Det var så sidste kapitel på del 2. Hvad syntes I om det? 

Jeg er så glad for at skrive på denne movella, og jeg er ked af, at jeg ikke har fået skrevet så tit her på det sidste, men jeg håber at I alle sammen vil læse med på 3'eren, som jeg snart starter på. 

Tak fordi I læser med, I er de bedste! :)

XX Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...