There's a Thing Called Luck - One Direction - del 2

Emma mødte i sommers drengene fra One Direction, på en lille ø i Grækenland, hvor de boede på det hotel, hendes forældre impulsivt havde købt. Hun blev venner med dem, og da de tog af sted, efterlod de hende med løftet om at ses igen.
Denne del handler om, hvordan Emma håndterer det at være venner med superstjernerne One Direction, om hvordan det påvirker hendes liv, og hendes veninde Annasofies. Den handler om hendes tur til London, hvor hun lærer de fem drenge endnu bedre at kende.
Og selvfølgelig en masse mere.
-Jeg håber I vil nyde den!

87Likes
134Kommentarer
13523Visninger
AA

5. Kæresterne

 

Næste dag sov jeg længe, jeg var jo ekstra træt efter at have været oppe klokken fire, så Louis og Harry lod mig sove. Da jeg vågnede tænkte jeg slet ikke over, at jeg var i deres lejlighed, så jeg gik bare nedenunder med morgenhår og i nattøj og sagde godmorgen. Harry og Louis sad og så tv, de hilste mig glædeligt og meddelte at klokken var halv tolv. Jeg havde grinet fjoget, men de havde sagt, at jeg havde brug for at sove. De var selv stået op ved ti tiden, og havde bare hængt ud i lejligheden. Zayn var ude ved Perrie, og kom først tilbage til aften, når vi alle skulle mødes. Liam og Niall var i deres lejligheder, de slappede vidst også bare af. 

Min dag gik hurtigt, jeg hang ud med Louis og Harry, vi spillede videospil og den slags. Niall stak hovedet ind ved eftermiddags tid, han havde været i fitness center. Vi fandt frem til at alle folk kom klokken fem, og derefter ville vi tage på en restaurant og spise, jeg glædede mig helt vildt. 

Da klokken nærmede sig fem blev der banket på døren. Jeg var oppe på værelset og skyndte mig hen til trappen for at se. Jeg så dørhåndtaget blive drejet og hørte en glad pigestemme meddele sin ankomst. Døren blev åbnet og Eleanor Calder og Danielle Peazer kom ind ad døren. Louis kom ude fra køkkenet og gav Eleanor et kys og Danielle et kram. Jeg stod stadig på toppen af trappen, turde ikke at gå ned. Det var ret vildt at jeg skulle møde deres kærester, og samtidig underligt. Jeg havde lige pludselig ikke den mindste lyst til at gå nedenunder, og sige hej. Jeg ville hellere løbe ind på mit værelse, og gemme mig, og så komme ud, når de var taget af sted igen.

”Hvad står du heroppe for?” Det gav et sæt i mig, da jeg hørte Harrys velkendte dybe stemme bagfra. Jeg vendte mig om og mødte hans smilende ansigt.

”Jeg… Æhh…” Mumlede jeg forfjamsket og begyndte automatisk at røre ved mit hår, jeg mærkede at jeg rødmede en smule, så jeg kiggede straks væk igen.

”Hey, er der noget galt?” Spurgte han og søgte mit blik.

”Nej nej” sagde jeg automatisk, men jeg så ham stadig ikke i øjnene.

”Er du bange for at skulle møde Eleanor og Danielle?” Spurgte han, som om han kunne læse mine tanker.

”Nej, ikke bange” sagde jeg lavmeldt, jeg var bange for at de kunne høre os nedenunder. ”Det er bare, hvad nu hvis de ikke kan lide mig, eller syntes, at jeg er barnlig” nærmest hviskede jeg mens jeg betragtede mine røde strømpesokker.

Harry stak mig et forstående smil, ”hvorfor skulle de ikke kunne lide dig? Og desuden så tror jeg ikke på, at nogen i hele verden ville syntes, at du er barnlig.”

Jeg skottede til ham, han holdt mit blik fast og tog min hånd, ”lad os gå ned og sige hej.” Vi gik ned ad trappen og straks fik de øje på os, Eleanor og Danielle kom hen og gav Harry et kram og så var det min tur.

”Så du er den berømte Emma” sagde Danielle smilende, hun virkede meget ældre end mig, hvilket hun jo også var, fireogtyve år. Det var alligevel syv år, men hun smilede bare venligt til mig og rakte hånden frem, ”jeg er Danielle.”

Jeg gengældte genert smilet og tog hendes hånd, ”hej” var det eneste jeg fik fremstammet, hun havde jo lige sagt mit navn.

”Ja, vi har hørt meget om dig” afbrød Eleanor, der også stak mig et strålende smil. Gud hvor var de smukke begge to, intet under at de havde scoret Louis og Liam. Jeg smilede også til hende, hun skyndte sig at præsentere sig selv, ”og jeg hedder Eleanor.”

Mine læber undslap et lille grin, hvilket fik alle til at kigge undrende på mig og fnise.

”Er det mig du griner af?” Grinte Eleanor, jeg rystede straks på hovedet, og strøg mit hår om bag øret.

”Nej, slet ikke. Det er bare fordi jeg allerede vidste det” sagde jeg undskyldende og fik endnu et smil frem hos både Eleanor og Danielle.

I mellem tiden blev der banket på døren, og Liam kom ind, ”hallo” sagde han og fik små tilråb fra os alle. Nu var det kun Zayn og Perrie vi manglede.

”De har sikkert travlt” som Harry så fint forklarede det med et smil på læben.

Men 20 minutter over fem kom de alligevel. Jeg fik sagt hej til Perrie, som også virkede rigtig sød.

”Nå, hvor stemmer folk så for, at vi tager hen og spiser?” Spurgte Zayn os andre.

”Alt er fint med mig” sagde Danielle, jeg erklærede mig enig. Jeg havde ingen idé om hvor vi skulle tage hen, for det første kendte jeg ingen restauranter i London og for det andet anede jeg ikke hvad deres standart var eller hvad de plejede.

”Ikke noget alt for fint” sagde Louis, det gav de andre ham ret i.

”Hvad med noget thaimad af en art eller mexicansk?” foreslog Niall, det var vi med på, så da klokken nærmede sig syv og vi havde siddet og snakket lidt, begav vi os af sted efter et lille sted i nærheden, der solgte mexicansk, som drengene kendte.

Det var et lille hyggeligt indhak i en gade, der var ikke mange der inde, men det var jo bare en fordel. Vi fik rykket nogle borde sammen, så vi alle ni kunne være der, og så fik vi sat os til rette. De få andre gæster der var der, sendte drengene undrende blikke, som om de prøvede på at huske hvor de havde set dem før, og andre genkendte dem, men sagde ikke noget. Det var ikke lige aldersgruppen, der var her, så vi kunne spise i fred. 

Vi blev der længe, for efter maden foreslog Louis dessert, og det var vi alle med på. Men da klokken blev ti besluttede vi os alligevel for at rykke tilbage til lejligheden.

Der var ikke mange på gaden en kold oktober aften, de fleste var hjemme, man kunne se lysene i lejlighederne og jeg fornemmede en god stemning. Efter vi var kommet væk fra den lille vej, som det mexicanske sted lå på, kom vi ud på en lidt større vej. Der kørte biler frem og tilbage og trafiklys og lygtepæle lyste gaden op, så vi ikke længere gik i mørke, som vi havde gjort på den anden vej, hvor kun få og svage lygtepæle havde lyst. De andre gik grinende og pjattede, mens jeg var sakket lidt bagud. Jeg betragtede dem og mærkede smilet komme frem på mine læber, hvor følte jeg mig heldig, sådan at gå blandt dem. Louis vendte sig om og fik øje på mig.

”Em, kommer du?” Spurgte han, da de drejede fra. Jeg nikkede og satte i løb op til dem. Louis lagde hurtigt armen om mig og gav mig et klem, ”går vi for hurtigt?”

”Næh, det er bare mig der er lidt langsom” sagde jeg med et smil, og fulgte med dem som vi nåede deres lejligheder.

Som i en eller anden kliché-agtig film satte vi os alle ned i sofa hjørnet i Harry og Louis’ lejlighed, og begyndte at spille et brætspil. Louis fandt nogle øl frem, og satte dem på bordet. De fik hurtigt ben at gå på, men da jeg rakte hånden ud efter en blev jeg stoppet af Harry.

”Sorry, under atten du” sagde han med et grin. De andre kiggede på os og grinte, ”gi’ hende da en øl hvis det er det hun vil ha’” sagde Niall muntert.

Jeg begyndte at grine af ham og svarede så Harry, mens jeg rakte ud efter en, ”drikke alderen i Danmark er altså seksten.”

”Virkelig?” Sagde Harry overrasket.

”Ej hvor snyd!” Udbrød Niall.

”Haha Niall, nu ville du pludselig ønske at du havde boet i Danmark var?” grinte Eleanor og gav ham et klap på skulderen. Hun så sød ud som hun sad der med stor striktrøje, sjusket hestehale, røde kinder og en øl i hånden. Ja det samme gjorde Danielle, der sad i en køn langærmet stram T-shirt og krøllerne hoppende om ansigtet, når hun grinede. Og Perrie med hendes  lyse krøllede hår, der hang ned til skuldrene. Hun havde skruet ned for den makeup hun ellers havde på, på billeder og man kunne mærke hendes levende øjne helt henne fra, hvor jeg sad.

”Jeg havde nu ellers lige glædet mig til, at der var en anden der ikke måtte drikke” sagde han med et grin, og rakte den til mig.

”Men husk, i England må hun ikke” sagde Louis og fjernede øllen fra min mund lige som jeg skulle til at tage min første slurk.

”Hva’?” fik jeg grinende fremstammet.

”Ja, vi vil jo nødigt være med til at gøre noget ulovligt” sagde Louis voksent, men jeg kunne se smilet han gemte i mundvigen.

”Ha ha ha” sagde jeg sarkastisk, og rakte ud efter den igen.

”Du kan da sagtens klare dig uden Emma” sagde Liam, ”se bare på mig.”

”Ja sagtens, det er mere det at de nægter mig en, der gør at jeg vil have en” sagde jeg drilsk og langede igen ud efter flasken.

”Haha, en pige efter mit hoved” sagde Danielle, og blinkede til mig.

”Vidste du godt at Louis er kilden?” Spurgte Zayn mig, ”spørg bare Eleanor” tilføjede han med et smørret smil og lagde armen rundt om Perrie der sad op ad ham og små grinte.

”Hah ja, især på maven” sagde Eleanor og begyndte at kilde ham. Der gik ikke længe før de trillede rundt på gulvet og vi andre grinede højlydt. Alle havde for længst glemt øllene, det eneste vi tænkte på var Louis’ latter hyl, der engang imellem kom når Eleanor ramte rigtigt, og Niall der næsten ikke kunne trække vejret af grin. Jeg lagde mærke til, at Harry betragtede mig, mens min sprudlende latter fyldte rummet, jeg begyndte at rødme, men samtidig bredte et endnu større smil sig også på mine læber, mens jeg sad der mellem dem, jeg så længe havde drømt, om at sidde mellem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...