There's a Thing Called Luck - One Direction - del 2

Emma mødte i sommers drengene fra One Direction, på en lille ø i Grækenland, hvor de boede på det hotel, hendes forældre impulsivt havde købt. Hun blev venner med dem, og da de tog af sted, efterlod de hende med løftet om at ses igen.
Denne del handler om, hvordan Emma håndterer det at være venner med superstjernerne One Direction, om hvordan det påvirker hendes liv, og hendes veninde Annasofies. Den handler om hendes tur til London, hvor hun lærer de fem drenge endnu bedre at kende.
Og selvfølgelig en masse mere.
-Jeg håber I vil nyde den!

87Likes
133Kommentarer
13753Visninger
AA

3. Gensyn

 

Da jeg trådte ud af flyveren, blev jeg mødt af en hård vind. ”Velkommen Emma” hviskede jeg for mig selv, og gik ned ad trappen. Jeg skyndte mig igennem paskontrol og hentede hurtigt min kuffert. Jeg skyndte mig hen til udgangen, selvom der var langt derhen, men det gav mig også lige nogle minutter til at forberede mig på det syn der ventede mig. Jeg havde tænkt over et par gange om drengene ikke ville blive genkendt, når de nu ville komme og hente mig, alle sammen. Men selvfølgelig var der ikke sådan helt forfærdelig mange mennesker i lufthavnen om morgenen. Eller okay, der var ret mange. Jeg gik ud af den sidste gang og kom ud i menneskemylderet, der var små butikker og udgange til tog om metro over det hele. Mennesker gik rundt og snakkede med enten hinanden eller snakkede i telefon, så der var en summende lyd overalt. Jeg anede ikke hvordan jeg nogensinde skulle finde dem i dette mylder.

Først tænkte jeg at jeg ville følge menneskemylderet, men så kom jeg i tanke om at de nok ikke ville lave et stort nummer ud af det, så jeg skulle nok nærmere følge stilheden, der hvor der ikke var så mange mennesker.

Jeg fandt min mobil frem, og skrev en sms til Niall: ”Hej, jeg går rundt inde i lufthavnen… HVOR ER I?:) X

Et minut efter begyndte min mobil at ringe, der stod ”Niall” på displayet.

”Hallo?” Sagde jeg spændt.

”Emma! Hej, hvor er du?” Spurgte den velkendte stemme. Et sus af spænding fór gennem min krop, han var et eller andet sted, her, og talte til mig.

”Jeg er henne ved Burger King” sagde jeg, mens jeg nærmest drejede rundt om mig selv, for at finde dem.

”Okay, vi er henne ved drengetoiletterne” sagde Niall.

”Hvilke drengetoiletter? Her er mange” sagde jeg undrende og stillede mig på tær for at få et bedre overblik. Jeg skimtede indtil videre to skilte, der sagde drengetoiletter.

”Henne ved, øhm… Kan du se det skilt der siger togbilletter?” Spurgte han.

Jeg kiggede mig omkring og så nu endnu et skilt til drengetoiletter henne ved tog billetterne.

”Jeps, jeg kan se det. Skal jeg komme?” Spurgte jeg.

”Ja gør det, vi venter der ovre på dig” svarede han og tilføjede så, ”vi er inde på toilettet, men vi skal nok komme ud, når du kommer.”

Jeg var allerede målrettet på vej derover og maste mig igennem menneske mængden, men jeg kunne ikke gå så hurtigt på grund af min kuffert, der var lidt tung, og lidt stor.

”Okay, okay” pustede jeg i røret, ”jeg er der næsten.”

”Super” sagde Niall.

Jeg fik øje på toiletdøren.

”Er her nu, kom ud” sagde jeg. Døren blev åbnet på klem, og Niall stak sit blonde hovedet ud. Jeg strakte armene over hovedet, og vinkede til ham. Jeg så hans blik flakke rundt på de mange mennesker, og følte hvordan han til sidst fik øje på mig. Hans ansigt lyste op, og han kom helt ud af døren, fulgt af fire andre drenge. Han var iført en rød hættetrøje, meget iøjnefaldende, og et par grå joggingbukser. Selvfølgelig havde han også et par store hvide sko på. Jeg satte farten op og løb lige ind i hans favn.

”Åh hvor er det godt at se dig!” sagde han og krammede mig. Jeg holdt stadig min mobil i hånden og kunne høre hans stemme gå igen i den. Jeg lagde grinende på, ”i lige måde.”

”Emma!” Lød det muntert bagfra, jeg vendte mig rundt og så Harry komme imod mig, de andre drenge stod bag ham. Han var iført et stor mørkeblå sweater, som jeg syntes jeg genkendte fra billeder, og et par mørke cowboybukser.

”Harry!” Skreg jeg og kastede mig ind i et stort knus. Hans mørke krøllede hår sad som en hat på hans hoved, og hans grønne øjne lyste kraftigt, og jeg var helt bange for, at de ville blænde mig, hvis jeg kiggede for længe ind i dem. Han smilede sit store smil, der afslørede en meget hvid tandrække. Smilehullerne kom til syne og han fik smilerynker omkring øjnene.

”Savnet dig” mumlede jeg ind i hans sweater, i tvivl om, om han hørte mig. Men han nikkede ned i mit hår, og jeg fornemmede gengælden i hans omfavnelse, så jeg tog det som et i lige måde. Jeg trak mig fri og havnede i Zayns trygge arme.

”Har også savnet dig” sagde jeg og drejede hovedet op mod ham, så han kunne se mit smil. Han gengældte det. Hans sorte hår, sad oppe som det plejede, og hans direkte smukke brune øjne truede med at smelte mig. Han havde en hvid T-shirt på, med en halskæde. Uden over havde han en grå hættetrøje.

”Og dig” sagde jeg til Liam, som også kom hen og trak mig ind til et kram. Han lignede sig selv, og jeg kunne ikke klage, han havde en ternet skjorte på, og hans brune hår sad med lidt voks hist og her. Til sidst manglede jeg bare Louis, der stod op ad væggen med hænderne i lommerne. Hans mundvige trak op i et stort smil, og hænderne røg op af lommerne, da han bredte armene ud til et kram. Han var iført en lyseblå sweatshirt, og en grå hue holdt hans hår tilbage.

”Velkommen til England Em” sagde han med et grin.

Jeg havde måske været lidt for højlydt, da jeg fik øje på dem, for nu kom tre piger hen til dem.

”Niall, Niall, må jeg ikke få et billede!” Råbte den ene pige lidt usikkert og gik hen imod ham. Han nikkede, ”jo da, klart.” De to andre piger gik hen til Zayn, Liam og Harry, der stod tættest på Niall.

”Må vi også få et billede?” Spurgte de genert.

”Selvfølgelig” sagde Liam sødt, jeg kunne se hvordan pigernes ansigter lyste op.

”Åh, tusind, tusind tak” sagde den ene, de stillede op og tog billeder, det var sjovt at se på. De begyndte at snakke lidt med dem, men så kom der flere piger, som var helt rystede. Og meget højlydte. Drengene blev væk i menneskemylderet, og der var på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne se dem. Men så kom Liams hoved til syne, og jeg møvede mig hen til ham.

”Nåh Em, hvordan var turen?” Spurgte Liam mig, da han så mig.

”Helt fin, der var ikke noget” svarede jeg og mærkede hvordan min stemme var lidt svagere end den plejede, jeg var alligevel blevet lidt overvældet af gensynet.

Jeg rømmede mig, ”nå, hvad er planen så?”

”Altså, først og fremmest skal vi ad af lufthavnene, uden at lave for meget postyr, men der er vidst lidt sent nu. Vi har to taxier holdende udenfor og vente” svarede han, han hev fat i Louis, som åbenbart stod foran os.

”Hvad gør vi Louis?” Spurgte Liam.

”Med at komme væk?” Spurgte han.

”Jep” svarede Liam og kiggede sig omkring efter en udvej, men det var svært, for der var piger alle vegne rundt om dem, og uden om de piger, var andre rejsende, også i et stort mylder.

”Mig og Harry lagde faktisk en plan, en flugtplan om I vil” sagde han hemmelighedsfuldt, og ledte med blikket efter Harrys krøllede hoved. Et par piger kom bagfra og hev fat i Liams skjorte, han stak os et hurtigt undskyldende smil, og vendte sig så om, for at sige hej til de skrigende piger.

”Dér!” Råbte jeg til Louis og pegede på Harry som stod med Zayn helt henne ved toiletdøren.

”Okay, træk Liam med herover, jeg finder Niall” sagde Louis, og forsvandt.

Jeg gik hen og hev Liam i ærmet, ”kom vi har fundet de andre.”

Han trak sig løs fra pigerne, og fulgte med mig hen til Harry og Zayn.

”Louis sagde, at I havde lavet en flugtplan” sagde jeg spørgende til Harry.

Han begyndte at smågrine lidt, ”nåh ja, ’flugtplanen’.” Zayn, Liam og jeg kiggede afventende på ham.

”Kom med den” forlangte Zayn, også med et smil, de kunne ikke helt tage der seriøst. Nu kom Louis og Niall til syne, men med piger på slæb.

”Harry, før de andre med hen til billetsalg” kommanderede Louis hurtigt.

Vi begyndte at gå, Harry i spidsen og os andre på en lang række efter, det føltes lidt som om vi dansede boogie woogie, sådan som vi gik der på en lang række.

”Hvad skal vi der henne?” Spurgte Liam nysgerrigt.

”Vi har nogle venner derovre, de skal nok hjælpe os ud” sagde Harry bare, og førte os det sidste stykke vej. Vi kom hen til billetsalg, hvor vi hurtigt fik øje på to vagter. Louis gik hen til dem og sagde noget.

”Kom med, vi tager bagudgangen, ellers kommer vi aldrig ned af de rulletrapper” sagde han og nikkede i retning af udgangen. Vi blev ført ud af en dør, og kom ud til en trappeudgang. De piger der var fulgt med os hen til billetsalg, blev sorteret fra af vagterne. Det gik som smurt.

”Bedste flugtplan nogensinde” meddelte Liam anerkendende, men med sjov i stemmen.

”Simpel, men effektiv” sagde Harry og nikkede.

”Lige som Louis’ scorereplik” mumlede jeg for mig selv, men ikke lavt nok, for drengene vendte sig alle mod mig.

”Ikke noget” udbrød jeg og gennede dem ned ad trappen, ”kom nu bare.”

Vi tog en taxa hen til det lejlighedskompleks, de boede i. Eller vi tog to, jeg delte en med Harry og Zayn. De spurgte hele tiden ind til min tur, jeg fortalte også glædeligt. Jeg spurgte også ind til deres tur, selvom den ikke var så lang, havde de stadig meget at fortælle:

”Altså vi tog en taxa ud til lufthavnen så vi var der klokken 7” sagde Harry.

”Ja, og så gik vi lidt rundt for at find det bedste sted at vente, og vi endte jo som sagt med drengetoiletterne” fortsatte Zayn, ”det var bedst, og ikke mange lagde mærke til os.”

”Øhm jo, der var nemlig folk der lagde mærke til os, for eksempel hende den helt vilde pige” sagde Harry, og fik et smil frem hos Zayn.

”Nåh jo, der kom denne her pige, hun var helt overgearet og tydeligvis vild med Louis, men Louis skulle på toilet, så han sagde pænt, at nu måtte han altså lige tisse, også gik han ind på toilettet. Men hun fulgte bare efter ham” grinte Zayn.

”Altså helt efter ham, vi gik med ind for at se, at hun prøvede at klatre over døren til toiletbåsen” fortsatte Harry og puffede til Zayn, der stadig grinte lidt for sig selv. Jeg trak selv på smilebåndet, godt nok ville jeg have gjort meget for at se dem, men nok ikke så meget, de skulle jo også have lidt privatliv.

”Så Harry og jeg gik hen og løftede hende ned af døren, og vi bad hende pænt om at vente udenfor, så skulle Louis nok komme igen. Så vi trak hende udenfor, og da han kom ud igen var han helt færdig af grin” sagde Zayn. Jeg grinte lidt, da jeg sagtens kunne forestille mig Louis klemt inde i en toiletbås, med en vild pige, der prøvede at bryde ind.

”Efter det ventede vi bare inde på toilettet” sagde Harry.

Så ankom vi til deres lejligheder og vi begav os ud af taxaen og indenfor, de andre var allerede kommet.

”Okay, det her er min lejlighed” sagde Zayn og pegede, ”og der ovre er Harry og Louis’, og længere henne Nialls og der Liams” viste han mig. Jeg nikkede som tegn på, at jeg havde fattet det.

”Du skal bo hos Harry og Louis” sagde han, og vi begav os derhen.

Jeg havde slet ikke tænkt over hvor jeg skulle bo, faktisk ikke skænket det en tanke, men nu hvor Zayn nævnte det, så kunne jeg godt se at jeg jo var nødt til at bo et eller andet sted, og jeg havde ikke lige taget penge med til hotel.

Louis låste op til lejligheden, og lukkede Harry og jeg ind. De andre var lige gået ind til sig selv, for at give mig lidt tid til at finde mig til rette.

Det var en rimelig stor lejlighed, to etager, så jeg lige med det samme. En trappe førte op på højre hånd, på venstre var et sofaareal med tv og den slags og forud var et køkken. Louis og Harry gik hen mod trappen.

”Ja, det her er så nedenunder, stue, køkken, wc” sagde Louis og pegede rundt i rummet. Vi fortsatte ovenpå hvor der også var en stue også en masse døre og en lille bitte gang imellem to værelser.

”Det er mit værelse” sagde Harry og pegede ned mod højre side af gangen, ”og det over for et Louis’.”

”Og du kommer til at bo ved siden af Harry, og inde ved siden af dig er der wc” tilføjede Louis.

”Men nu vil vi lige give dig lidt tid til at pakke ud og sådan” sagde Harry og gik hen og åbnede døren til mit værelse. Jeg havde stadig ikke sagt noget, men nikkede bare og fik fremstammet, ”hvor bor i fint.”

Harry fnøs, ”du skulle tæ’ at tage et kig ind på vores værelser.”

”Eller lade være” sagde Louis hurtigt med et grin.

”Haha, den fornøjelse vil jeg gemme til senere” sagde jeg og trak min kuffert ind på værelset.

”Ja, og nu må du huske at vi har ryddet lidt op” sagde Harry med et smørret smil, og så lod de mig alene på værelset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...