There's a Thing Called Luck - One Direction - del 2

Emma mødte i sommers drengene fra One Direction, på en lille ø i Grækenland, hvor de boede på det hotel, hendes forældre impulsivt havde købt. Hun blev venner med dem, og da de tog af sted, efterlod de hende med løftet om at ses igen.
Denne del handler om, hvordan Emma håndterer det at være venner med superstjernerne One Direction, om hvordan det påvirker hendes liv, og hendes veninde Annasofies. Den handler om hendes tur til London, hvor hun lærer de fem drenge endnu bedre at kende.
Og selvfølgelig en masse mere.
-Jeg håber I vil nyde den!

87Likes
133Kommentarer
13673Visninger
AA

17. Forelsket

 

Harrys synsvinkel

Beskeden fra Emmas veninde Annasofie gav genlød i hovedet på mig. Jeg kunne ikke fatte at Emma havde sagt at vi var kærester. Heller ikke vidste jeg, hvordan jeg skulle reagere på det. På den ene side var det forfærdeligt, jeg så lige pludselig en helt ny side af hende, jeg hadede at tænke højt om mig selv, men jeg vidste at hun nok ikke var den eneste pige, der gerne ville være min kæreste, det havde twitter bevist. Netop derfor kunne jeg ikke lade være med at tænke på hende, hjemme i Danmark, gå rundt og prale af os. ”Jeg er Harry Styles kæreste” ville hun sige, og kigge ud over hendes lyttere, ”vi mødtes i sommerferien, i Grækenland” ville hun tilføje med det mest sukkersøde smil, der nogensinde havde været på hendes læber. Nej, det havde jeg vidst fra en eller anden skåd-film, det var ikke Emma det der, sådan ville hun ikke gøre. Jeg kunne ikke forestille mig, Emma, søde søde Emma gå rundt og sige den slags.

Måske havde hun sagt det til Annasofie, og kun hende. Måske havde hun fortalt om vores varme og dejlige dage i Grækenland, og overdrevet en smule. Hvem kunne ikke komme til det? Jeg mener, man fortæller jo nærmest altid historien lidt saftigere og mere spændende. Men dog at overdrive så meget, vi havde jo hverken kysset eller noget, så havde det jo været en anden sag, så kunne hun jo let have drevet til den konklusion at vi var kærester. Og så da hun kom herover, havde hun bare ikke lige taget sig sammen til at skrive, at det var vi altså ikke. Men sådan var det jo ikke. Ikke engang tæt på.

Hun kunne også bare have løjet Annasofie lige op i ansigtet, det faktum kom hele tiden tilbage til mig, og gjorde mig vred på en sær måde, for jeg følte også noget andet end vrede.

Det var jo faktisk smigrende på en måde, at hun sådan gik, og drømte om at være min kæreste. Måske var hun bare meget genert, turde ikke sige det til mig, så hun blev nødt til at sige det til hendes veninde, ja faktisk lyve overfor sin veninde. Jeg fik ondt af hende, jeg ville ønske at hun bare havde sagt det, bare var kommet hen til mig, så kunne vi have fundet ud af noget sammen, for jeg kunne jo også godt lide hende, hun var smuk, sød og sjov, hvad mere kunne man ønske sig? Jeg tror at man kunne sige, at jeg var faldet for hende. Fra første gang jeg så hende, havde jeg syntes at hun var smuk. Fra første gang jeg talte med hende, havde jeg fornemmet at hun var sød. Og fra første gang jeg grinte med hende, drillede hende, blev drillet, der havde jeg vidst, at hun var sjov.

Hun var alt det jeg havde ledt efter, og hun var endda en passende alder, jokede jeg, og grinte for mig selv. Nu ville der sikkert blive postyr i medierne. Vent nu?

Det overraskede mig, at jeg allerede tænkte sådan, havde jeg besluttet mig for hvad jeg ville gøre? Havde jeg fundet ud af det, som jeg havde brugt den sidste time på at fundere over, mens jeg holdt inde her ved vejkanten? Jeg vidste det ikke, inderst inde var jeg jo også vred på hende, vred over at hun havde sagt den slags. Men stadig, hun ville gerne have min som kæreste. Det var et faktum jeg ikke kunne ignorere. 

 

Min mobil brummede på sædet ved siden af mig, det var Zayn der skrev. De havde ringet til mig tusind gange, mindst, og sendt herre mange sms’er, men jeg var ikke i humør til at tage den, jeg havde ikke engang tjekket sms’erne, jeg orkede det ikke.

Men denne gang rakte jeg dog ud efter mobilen:

Harry, vi kører Emma til lufthavnen nu!

Sagde den bare, men det vækkede noget inden i mig, jeg kunne mærke hvordan en beslutning tog form inde i mit hoved. 

                           -------------------------------------------------------------------------

Det blev lige et lidt kort kapitel i dag, men jeg syntes ikke, at I skulle vente længere ude at vide hvad der var sket med Harry. 

Hvad tror I at han vælger? :) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...