There's a Thing Called Luck - One Direction - del 2

Emma mødte i sommers drengene fra One Direction, på en lille ø i Grækenland, hvor de boede på det hotel, hendes forældre impulsivt havde købt. Hun blev venner med dem, og da de tog af sted, efterlod de hende med løftet om at ses igen.
Denne del handler om, hvordan Emma håndterer det at være venner med superstjernerne One Direction, om hvordan det påvirker hendes liv, og hendes veninde Annasofies. Den handler om hendes tur til London, hvor hun lærer de fem drenge endnu bedre at kende.
Og selvfølgelig en masse mere.
-Jeg håber I vil nyde den!

87Likes
133Kommentarer
13799Visninger
AA

1. Mine venner: One Direction

 

Min kuffert stod pakket og klar ved siden af mit skrivebord, den var proppet til randen med alt det jeg skulle have med til London. På mit skrivebord lå en tur-retur-billet, den havde jeg fået i fødselsdagsgave for omkring en måned siden, d. 17 september. Så nu var jeg stolt over at kalde mig selv en 17-årig, kun et år fra Harry Styles, 2 år fra Niall Horan, 2 år fra Liam Payne, 2 år fra Zayn Malik og 3 år fra Louis Tomlinson. Altså hvis man kiggede på tallene, og det lød en del bedre end før. På min stol hang min skuldertaske, i den lå mine høretelefoner, min pung, en pakke tyggegummi og mit pas. Alt hvad jeg fik brug for på flyveturen.

Jeg åbnede døren og ind kom min veninde, Annasofie, og jeg. Vi gik direkte hen og satte os på min seng.

”Tjek den nu!” Nærmest skreg Annasofie, hun tog min mobil ud af hånden på mig og begyndte at læse op ad en sms jeg havde fået af Harry:

Vi glæder os rigtig meget til du kommer, hvornår er det nu dit fly lander? Vi skal nok hente dig i lufthavnen… På en eller anden måde :D Xx Louis.”

”Hah, hvor sødt, Louis har skrevet fra Harrys mobil. Jeg kan stadig ikke fatte at du får sms’er fra dem” grinte hun og gav mig min mobil tilbage. Jeg rystede på hovedet, heller ikke jeg. Det hele var gået så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne fatte det. Det hele var startet med at drengene fra One Direction ankom med deres manager Paul til en lille ø i Grækenland, hvor mine forældre havde købt et hotel. Vi var siden hen blevet venner, og da de tog hjem, havde vi holdt kontakten. Det hele startede med at jeg sendte dem en sms midt om natten, da jeg var kommet hjem til Danmark. Harry havde svaret på den, og opfordret til at vi mødtes en dag, det var starten på en masse sms’er. Næste dag havde de 4 andre drenge også svaret på min sms og havde lydt lige så opsatte på at vi mødtes som Harry. Det var nu omkring to måneder siden.

De var jo superstjerner, så det var lidt svært at komme i kontakt med dem til tider, men især Harry var god til at skrive til mig, og derefter svare igen og igen og igen. Nogle gange havde vi skrevet til sent ud på natten, selvom han skulle på ”arbejde” næste dag, og jeg i skole. De andre var også gode til at sende mig sms’er engang imellem, og høre hvordan det gik, men det var mest bare små hilsner. Dem værdsatte jeg også meget, det var næsten det bedste når man efter time i frikvarteret tændte sin mobil, og så at der lå en hilsen fra Zayn på.

Liam og Niall havde haft fødselsdag i de 2 måneder, så på Liams fødselsdag havde jeg stadig været ny i den hele ”du er venner med One Direction”-tilværelse, så jeg havde ikke rigtig vidst hvad jeg skulle lave til ham. Jeg havde så bare skrevet en lang og sød sms til ham, som jeg efter mange gennemlæsninger, til sidst blev tilfreds med. Men på Nialls fødselsdag havde mig, Annasofie og en masse directioner piger, som vi kendte, lavet en video til ham. Og via mig havde vi fået ham til at se den, han var blevet meget glad for den, og da han havde skrevet et kæmpe stort tak til os på twitter, skreg alle mine veninder, jeg havde det vidunderligt.

Jeg var lidt usikker på om Liam ville blive ked af, at Niall fik en video og han ikke gjorde, men jeg håbede og gættede på at han forstod.

På min fødselsdag havde drengene lavet en video til mig, de havde sendt et link til mig, som kun jeg kunne se, og havde lagt det på deres youtube kanal. De fjollede rundt, som de nu gør, og sang fødselsdagssang til mig. Jeg viste den til Annasofie, men ellers ingen, ligesom med min helt private Quickfire som de havde lavet til mig sidst vi sås, så var det for specielt til at dele med for mange.

Jeg havde snakket i telefon med dem alle sammen en gang, det var da vi skulle aftale, hvordan jeg kom og besøgte dem, og hvornår. Det telefonopkald havde taget over 2 timer, og jeg ville ønske at jeg havde optaget det eller noget, for det var utrolig sjovt.

Jeg havde ikke en yndlings fra bandet, det havde jeg aldrig haft, men jeg kunne bare mærke, at Harry og jeg kom super godt ud af det med hinanden, han måtte da syntes om mig, siden han gad at skrive så meget med mig. Ja, det var faktisk utroligt at de alle sammen gerne ville have at jeg skulle besøge dem. Hvorfor forstod jeg ikke, men aldrig i verden om jeg ville takke nej til sådan et tilbud.

Eftersom jeg ikke svarede Annasofie, begyndte hun bare at snakke videre: ”Er du sikker på at du har pakket alt? Jeg mener det er jo i aften, eller faktisk i morgen du smutter” spurgte hun.

Jeg skulle af sted klokken fire herfra og med flyet klokken halv syv, så var jeg i London klokken ti minutter over syv, London tid. Det var ret tidligt, men det passede bedst med drengene, hvis de skulle hente mig i lufthavnen, som de sagde at de ville. Det ville havde passet endnu bedre, hvis der gik et fly midt om natten, men det kunne vi ikke lige finde.

”Jep, som du kan se, så står det hele henne ved skrivebordet” sagde jeg til Annasofie og pegede der hen. I mellemtiden strejfede mit blik min nøgne væg. Der havde hængt plakater på den af drengene i meget, meget lang tid, men nu var den helt tom. Det havde været et svær beslutning at tage, men jeg tænkte bare, at hvis jeg skulle opfatte mig som deres ven, så ville det virke lidt underligt, ligesom hvis hele min væg, var dækket med plakater af Annasofie. Så jeg havde efter lang tids overvejen taget dem ned, og pakket dem fint sammen, så nu lå alt mit udstyr i en kasse ovenpå mit skab. Men de var stadig min computer baggrund, for det kunne man godt tillade sig. Jeg havde også fået indrammet det bedste billede Paul havde taget, at os alle sammen på hotellet. Det var også normalt at have billeder af sine venner i rammer. Og hvis ens venner var popidoler, så var det vel også i orden at lytte til deres musik på ens mobil. Og se deres videoer på Youtube om og om igen.

Okay, jeg kunne vidst ikke helt kalde mig selv for en normal ven endnu, jeg var stadig directioner, big time. Men jeg arbejdede på at skrue lidt ned for det hele, bare lidt. Og jeg tænkte hver gang jeg gik på youtube for at se video diary, at en normal ven, der savnede sine andre venner, vel også ville se gamle film af dem engang imellem, ikke?

Annasofie afbrød igen min tankestrøm, ”nå, skal du ikke svare Louis… Eller Harry?”

”Nåh jo” sagde jeg og greb mobilen.

Hej Louis, eller Harry? Ja alle sammen! Jeg glæder mig, er helt pakket nu. Jeg er i lufthavnen klokken 7:10, hvis der ikke er forsinkelser og den slags.. :) Wow, vi ses jo snart X

Det skulle nok blive den bedste efterårsferie nogensinde!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...