Udtaget, som i en drøm

Renates resultat ved EM sikrede hende en plads ved OL i London. Det store internationale stævne i Aachen ville blive afgørende for om hun ville blive udtaget til det danske landshold i dressur. Ved stævnet i Aachen rider hun sin hidtil bedste grand prix, hvorefter den danske landstræner udtager hende til det hold, som skal forsvare den danske bronzemedalje fra OL i Beijing, 2008. 20 årige Renate var overvældet, men vidste også at hun måtte træne hårdt. Da hendes sikre kort, hingsten Desperados bliver skadet, må hun ride hendes anden hest, Erlando, der har flere problemer i rampelyset end først antaget. Vil Renate opnå de gode resultater ved OL på Erlando, som hun kunne have opnået på Desperados? Vil landstræneren fortryde sit valg ved at tage den unge Renate med på holdet? Kan Renate klare det hårde pres både psykisk og fysisk? - Mit bidrag til OL-konkurrencen ('Guldmedaljen').

8Likes
1Kommentarer
1365Visninger
AA

3. Stævnet i Aachen

Elleve dage senere - stævnet i Aachen

Desperados, hendes høje sorte hingst, var så godt gående som aldrig før. Hingsten var klar til at brillere på den store internationale dressurbane. Renate var klar over hans svagheder og hans styrker, hvilket gjorde det muligt for hende at få ham til at vise sit bedste. 

Hun red rundt på opvarmningsbanen og vidste at der kun var en anden rytter, inden at speakeren ville kalde hendes navn. André stod ved barrieren og rettede nogle småfejl for hende, mens hun sørgede for at varme ham godt op i alle gangarter. Det var især vigtigt at hun varmede ham op i nakken, så han gik i holdning uden at være spændt op. 

Det føltes ikke engang som om der var gået et minut. Speakeren annoncerede den forrige rytters score til 81,276 %. Den forrige rytter var fra Tyskland, dermed på hjemmebane, og hed Dorothee Schneider. Renate kunne høre hvordan publikum jublede, men hun lod sig ikke mærke med det og Desperados var også ligeglad.

Optimistisk og ved godt mod begyndte Renate at ride ned imod indgangen til banen, og ved hendes side fulgte hendes træner André. Ved store stævner var André altid med for at give hende den bedst mulige støtte. 

"Jetzt sind es Renate Strather mit ihren Hengst Desperados" annoncerede speakeren.

André og landstræneren sendte hende begge et opmuntrende smil inden hun red ind på den store bane. Hun bemærkede hvordan tribunerne var godt fulde og de klappede af respekt for hende da hun kom ind på banen i en næsten flyvende trav. 

Landstræneren havde udtaget hende til at ride kvalifikation for hold til OL. Hun vidste ikke hvordan det skulle komme til at gå, men hun vidste at hendes resultat ville få betydning i det store hele regnskab. Grand Prix programmet som hun skulle ride, var et hun havde redet sammen med Desperados flere gange. 

Klokken ringede og hun havde nu 30 sekunder til hun skulle lave sin indridning. Renate satte hingsten fra trav ned i skridt, hvorfra hun lavede en vending. Indridningen skulle foregå i galop, så hun satte ham i galop og ledte ham ned til åbningen ved A. Hingstens galop var jævn og godt opadgående. Hun vidste at han havde en særdeles god galop og en vældig god trav, mens hans skridtgang var mere flad. 

Renate tog et blidt tag i de to tøjler og klemte en smule mere med benene, hvorefter han reagerede med det samme og stoppede i en parade. Paraden blev en smule skæv i bagbenene. Efter at have hilst på dommerne med hånden og med et nik, drev hun igen hesten frem, denne gang i trav. 

Desperados gjorde et godt stykke arbejde i både trav og ikke mindst i galop, mens skridtgangen ville trække en smule i hendes point. Hun kunne mærke hvordan aktiviteten i ryggen øgedes meget mærkbart fra skridt til trav og igen til galop. Den sorte hingsts sidebevægelser i trav var gode, og han trådte godt ind foran sig selv. Derimod var det lidt mere halvt i zig-zag-galoppen hvor han havde lidt flere problemer. Uroligheder på tribunerne gjorde at hingsten i forbindelse med denne bevægelse blev anspændt, hvilket gjorde det svært for ham at udføre øvelsen med den nødvendige smidighed. Det kom en smule bag på Renate, at den ellers så velgående hest, der normalt ikke var til at forstyrre, reagerede sådan. Heldigvis fortog hans anspændthed sig hurtigt igen.

Den fri trav og den fri galop var noget der var værd at fremhæve. Derudover forløb den ene af de to galoppiruetter næsten til perfektion, mens den anden piruette blev for hurtigt færdig. Renate var særlig opmærksom på passage og piaffe som hun vidste talte dobbelt. Desperados var som regel ganske godt gående i begge øvelser, men ind imellem havde han svært ved at samle sig tilstrækkeligt for at udføre piaffe til gode karakterer. Den ene piaffe og passage gik ikke godt nok, mens de andre forløb rigtig fint. 

Efter at have redet programmet kunne hun ikke lade være med at smile. Renate Strather var godt tilfreds med sit ridt og klappede hendes kulsorte hingst på halsen. Da hun kom ud af banen og ud bag ved mødte hun hendes træner André og landstræneren. De roste begge hendes ridt til trods for den mislykkedes zig-zag-galop.

Der gik længere tid end normalt før hendes procent blev offentliggjort. Mens hun ventede lod hun sig glide ned fra ryggen på den store hest. Renate omfavnede André som kommenterede hendes ridt som en af de bedste præsentationer hun havde lavet med hingsten. Endelig hørte hun de mange højtalere skratte lidt.

"Renate Strather und Desperados - 83.090 %" offentliggjorde speakeren. 

Endnu engang omfavnede hun André, da det gik op for hende at hun havde redet sig ind på en foreløbig 3. plads. André så på hende, han kunne ikke lade være med at smile. 

"Du er en virkelig dygtig rytter af din alder, og du fortjener virkelig det her. Det var en virkelig god præsentation, trods nogle småfejl så var der også rigtig meget godt. Lad os vurdere det i aften! Du skal bare vide at du fortjener din procent. Tillykke!" 

Hun tog hvert et ord til sig også selvom hun var mere end lykkelig for sin præsentation og sin procent. En ung pige, Hannah, som var med for at hjælpe danskerne, var ved at trække afsted med Desperados, men Renate stoppede hende. En ting der betød meget for hende var at hun stod for al omgang med hendes heste selv, både i stald og når hesten skulle skridtes af. Hannah rakte hende tøjlerne da hun spurgte efter dem.

"Tak for hjælpen!" sagde Renate smilende til den unge pige. 

Det var tydeligt at hun ikke var vant til at blive takket på den måde, for hun lyste op i et smil. Mange ryttere havde en tendens til at være fokuserede på deres hest og deres resultat efter et ridt. Renate var typen der tænkte meget på andre mennesker, det var det som gjorde hende god til at takke og rose andre mennesker. 

Renate lod hendes arme slynge om halsen på den høje hest i en omfavnelse. Hun var ligeglad med at andre tænkte på hende som barnlig, for hende var det vigtigt at vise hingsten at hun holdt af ham. Desperados lagde hovedet ind til hendes skulder og det var tydeligt at de to havde opbygget et stærkt bånd på kort tid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...