Udtaget, som i en drøm

Renates resultat ved EM sikrede hende en plads ved OL i London. Det store internationale stævne i Aachen ville blive afgørende for om hun ville blive udtaget til det danske landshold i dressur. Ved stævnet i Aachen rider hun sin hidtil bedste grand prix, hvorefter den danske landstræner udtager hende til det hold, som skal forsvare den danske bronzemedalje fra OL i Beijing, 2008. 20 årige Renate var overvældet, men vidste også at hun måtte træne hårdt. Da hendes sikre kort, hingsten Desperados bliver skadet, må hun ride hendes anden hest, Erlando, der har flere problemer i rampelyset end først antaget. Vil Renate opnå de gode resultater ved OL på Erlando, som hun kunne have opnået på Desperados? Vil landstræneren fortryde sit valg ved at tage den unge Renate med på holdet? Kan Renate klare det hårde pres både psykisk og fysisk? - Mit bidrag til OL-konkurrencen ('Guldmedaljen').

8Likes
1Kommentarer
1371Visninger
AA

2. En nervøs hest

Med rolige hænder strøg Renate vallakken over skulderen, for at få ham til at slappe af igen. Hun var så koncentreret om Erlando, at hun ikke hørte Andrés spørgsmål. André ventede indtil, at han kunne se at hesten gik helt afslappet igen, så spurgte han igen.

"Hvad var det der skræmte ham?"

Renate kastede blikket over på hendes træner. Hun kendte ham efterhånden rigtig godt, og de var blevet gode venner. André var fornyligt fyldt 34. Han havde mørkt hår, ikke helt kort hår men heller ikke helt langt, og det var altid redt tilbage. Jævnligt havde hun set ham ride, for de havde en del med hinanden også uden for træningen, hvilket betød at hun besøgte ham jævnligt. Renate kunne ikke lade være med at smile, når hun tænkte på hvor godt han så ud, når han sad på ryggen af hans mørkebrune hest Olymbrio. Hun forsøgte at skubbe tankerne, om ham på ryggen af hans hest, til side, og koncentrere sig om hvad André sagde til dem.

"Han ramte hegnet med den ene baghov" svarede hun uden at tøve med hvad der var sket.

André nikkede roligt, han vidste godt at det var småting i forhold til hvad der kunne ske, hvis Erlando blev virkelig skræmt. Han betragtede dem, mens Renate bad vallakken lave nogle versader i skridt på den ene langside.

"Det er fint du bøjer ham af. Du må gerne arbejde en del med ham i nakken, da han virker til stadig at være en smule spændt op der" guidede André fra jorden.

For at vise at hun lyttede til hvad han sagde, nikkede hun roligt. Hun drev forsigtigt på ham med sæddet, men hun kunne ikk drive meget da han så ville begynde at gå utaktet. Erlando havde en fantastisk skridt, med et godt løft i den fri skridt, og ikke mindst i den samlede skridt. Derimod var han ikke super godt gående i den fri trav, hvor han havde en tendens til at slå i galop. Renate var en smule presset på det punkt, for hun ville gerne have Erlando til at gå så perfekt som muligt, så hun havde en sikker backup både til stævnet i Aachen og til OL. André havde rådet hende til at ride Erlando, som om det var ham hun skulle have med to OL, så hun havde en sikker og stærk backup. Men André og Renate vidste begge to at Erlando skulle takles med omhu og der skulle arbejdes meget med hans nervøsitet.

Med hendes særdeles rolige hænder forsøgte Renate at arbejde ham dybere til biddet, hun vidste at han på den måde ville begynde at slappe mere af i nakken igen. Erlando havde en utrolig god udstråling når han samlede sig i både trav og galop. Renate havde set André ride ham nogle gange, og derfor vidste hun også hvor gode hans benløft og bagbensaktion var. 

"Prøv og kom fra i letridningstrav ved A. Lad ham strække sig lidt i halsen, så han kan blive afslappet igen." På den måde fortalte André hvad hun skulle gøre.

Normalt var André op til konkurrencer kun til stede for at rette hendes fejl i ridningen. Men da Erlando ikke skulle deltage i nogle af de kommende store stævner, var André til stede for at undervise hende. Renate prikkede ham forsigtigt i siden med sporerne for at få ham frem i trav. Hun var yderst forsigtig med sine signaler fordi han allerede var blevet skræmt to gange den dag og derfor var let at skræmme igen. Vallakken sprang frem i en hurtig og ikke taktfast trav, der en kort stund fik Renate til at hoppe i sadlen. Der gik dog ikke lang tid før at hun igen havde ham under kontrol i traven og startede med at ride letridning. Forsigtigt løsnede hun tøjlerne så han kunne strække nakken lidt, men ikke mere end at hun let kunne få ham under kontrol igen, hvis han begyndte at løbe for hende. Erlando satte tempoet en smule op efter at hun havde givet ham mere tøjle, men hun lod ham gøre det da det var et tegn på at han allerede var mere afslappet.

"Han slapper meget bedre af nu. Super godt! Lad ham strække ud lidt endnu, inden du langsomt begynder at samle ham ind igen. Start så med nogle volter inden vi starter det hårde arbejde." sagde André. 

Renate ledede ham rundt i en 20 meter volte med løse tøjler, inden hun begyndte at samle tøjlerne. Erlando strittede en smule imod, da hun forsøgte at samle tøjlerne, ved at tag den højre tøjle for hende. Hun kunne mærke at hun mistede kontakten med ham med det samme. Vallakken var dog skolet så godt at den slap tøjlen efter to bestemte tag i den pågældende tøjle. Efterfølgende kunne hun bedre samle ham ind til sig uden at han strittede mere imod end en smule rysten på hovedet. 

Efter at have samlet ham godt ind under sig lykkedes det også at lave nogle meget bedre volter. André roste hendes 10 meter volte ved E, inden han bad hende skifte volten for anden gang i traven, denne gang gennen en trebuet slangegang, og begynde nedsidningstraven. Renate satte sig dybt i den dyre sorte dressursaddel, der allerede efter de første to skridt knirkede godt imod hendes ridebukser grundet det nypudsede læder. 

"Han går en smule utaktet, giv ham tid til at finde rytmen inden du begynder at drive på ham" rettede André hendes ridning. 

Med blind tillid til André stoppede hun med at drive på hesten for at lade ham finde rytmen i nedsidningstraven. Hun vidste at hun skulle samle ham mere under sig, hvis han skulle ind og gå i den gode samlede trav, som han kunne præstere. Men hun vidste også, hvordan han ville slå med hovedet og have svært ved at holde fokus hvis hun samlede ham for hurtigt. 

For at holde den store kastanjebrune hest beskæftiget, så den ikke kedede sig, indtil at hun kunne samle ham og påbegynde træningen af de svære øvelser, lagde hun nogle enkle øvelser ind. Renate startede ud med at guide ham igennem en firbuet slangegang, hvor hun bøjede ham godt af i rundingerne. Efterfølgende red hun ham i nogle kontraversader på langsiderne og versader på volte, igen for at bøje vallakken af til begge sider, og på begge volter. 

"Hvordan føles han, virker han smidig for dig?" spurgte André en smule udfordrende. 

I de sidste måneder havde han ikke været så smidig, som han skulle være for at præstere konkurrencedygtige procenter på internationalt plan. 

"Det går meget bedre, men det er som om han stadig har lidt problemer med smidigheden i lænden på venstre volte" svarede hun. Det var hendes oplevelse af hans smidighed.

"For mig ser det ud som om han er langt mere smidig nu, ihvertfald når han er varm. Han har stadig en smule problemer i starten, særligt på venstre volten, som du også selv nævner. Hvis træningen af hans smidighed ikke fortsætter i samme grad vil han ikke kunne præstere til gode nok procenter i sideøvelserne, så du og vi skal kæmpe videre. Dertil vil jeg foreslå en massage behandling mere af ham i ugen. Jeg tror det kan hjælpe med at løsne op på ham i lænden, så længe du også arbejder med det i ridningen." Det var Andrés mening om Erlandos smidighed og hans råd til at forbedre den.

Renate nikkede til det han sagde. Hun ville gøre alt for at få Erlando klar til de største stævner, men det var alligevel vigtigere at hesten havde det godt. Der havde altid været problemer med Erlandos smidighed, ihvertfald indtil hun fik André som træner. Siden André var blevet hendes træner var det gået en smule op og ned, men på det seneste havde det kun gået fremad. For et halvt år siden havde hans smidighed ikke været god, hvad der var skyld i det var stadig uklart. Hun mindedes hvordan han havde været irriteret og en smule aggressiv når hun bad ham lave sidebevægelser. Efter det halve år var vallakkens sidebevægelser nu langt mere flydende og han virkede gladere. Renate lagde mærke til hvordan hans ører var fremadrettede da hun red ham i schenkelvigninger og senere også i traversader. 

"Der er stadig et stykke vej endnu. Han har kapacitet til at kunne lave nogle bedre traversader og sidebevægelser generelt. Alt i alt træder han fint over, men det kan blive bedre. Der mangler noget aktivitet i det venstre bagben, men det skal vi bare arbejde med." forklarede hendes træner, efter hun havde trænet sidebevægelserne på både venstre volte, højre volte og venstre volte igen.

Med rolige hænder tog hun et forsigtigt tag i tøjlen da han var urolig fortil, hvorefter han rettede sig. Renate bemærkede kort smilet på Andrés læber, hvilket fortalte hende at han nød at betragte ekvipagen i den samlede trav. 

"Prøv og kom frem i galop, så tager vi den fri trav, passage og piaffe bagefter. Start med et par volter, lav et changement hen over midten igennem fire til seks travtrin og rid et par volter på modsatte volte også."

Da Renate forsøgte at sætte ham i galop ved C lavede han et lille bukkespring men satte frem i en hurtig galop. Hun satte sig dybt i sadlen og lavede gentagne halvparader indtil han, efter en halv omgang på ridebanen, var tilbage i et acceptabelt tempo og med en fornuftig holdning i nakken. 

Volterne og det enkle changement forløb uden de store problemer. For første gang i lang tid lykkedes det at få Erlando til at lave en 12 meter volte i galop uden problemer, hvilket var et tegn på at hans smidighed var blevet forbedret. 

Efter at have redet ham godt varm i galoppen bad André hende om at træne den fri galop skråt igennem og changere i hjørnet. Han gjorde det meget klart at vallakken først måtte changere på Renates signal. Grunden til at han gjorde det så klart var fordi at Erlando havde en tendens til at changere før tid hvis hun var uopmærksom.

Den fri galop var efterhånden ved at være god. André roste den efterfølgende, samt kommenterede den gode bagbensaktivitet og hvor opadgående han var. Renate nød at sidde på ryggen af ham i galop, og ikke mindst i fri galop hvor han var virkelig flyvende. Et enkelt af changementerne var uden hendes signal og blev for tidligt. De andre changementer efter den fri galop var derimod rigtig fine.

"Lad os prøve nogle sidebevægelser i galop. Det er endnu en prøvelse for hans smidighed, så gør noget ud af at stille ham korrekt i halsen, så hjælper du ham!" André var altid så god til at forklare præcis hvad hun skulle gøre for at hjælpe hesten mest muligt.

Renate red en omgang på hovslaget, inden hun med let hjælp fra sporene dirigerende ham til højre i sidebevægelser. Hun forsøgte at bøje ham tilstrækkeligt til højre for at hjælpe ham. Med så lidt hjælp fra ben så muligt og ingen hjælp fra tøjlen red hun ham i sidebevægelser mod højre og efterfølgende i sidebevægelser mod venstre. Det gik godt, men Erlandos helt store prøvelse ville være i zig-zag-galoppen op af midterlinjen.

"Lav nogle enkle og lette volter for ham. Sørg for at han er helt afslappet inden du prøver zig-zag-galoppen op af midterlinjen" halvt rådede, halvt dirigerede han hende.

Erlando havde ikke problemer med volter mere, han bøjede sig flot og lod sig lede godt. Renate følte hun havde fuld kontrol over ham, da hun ledte ham ind af midterlinjen. Energisk og godt samlet galopperede han de første fem til syv meter op af midterlinjen inden Renate lagde et bestemt, men stadig blidt, pres på højre side. Vallakken løftede irriteret det ene bagben og sparkede bag ud men flyttede sig så for benet.

"Dygtig ven!" roste hun ham, inden hun midt i det tredje galopskridt til venstre lod presset vige fra højre siden og istedet øgede presset på venstresiden. Igen løftede Erlando baghoven i irritation, men changerede og begyndte at bevæge sig mod højre som Renate bad ham om. Lige for tiden lod hun sig ikke mærke med om han tog et skridt for meget til hver side, det vigtigste var at han skulle lære ikke at blive irriteret i øvelsen.

André bad hende gentage øvelsen nogle gange, indtil han lavede nogle gode changementer uden at sparke bagud. Da det lykkedes at lave en fornuftig zig-zag-galop klappede Renate hendes vallak på halsen og talte blidt til ham. Hun fik øjenkontakt med hendes træner og kunne ikke lade være med at smile stolt. Hun ville give ham en trav pause inden de skulle arbejde videre med nogle øvelser i galop.

"Hvordan står det til med hans galoppiruetter, får i trænet dem?" spurgte han.

"Det går bedre, men han er stadig lidt for hurtig. Jeg tør bare ikke samle ham meget mere ind til mig, for han bliver meget irriteret." forklarer hun uden at virkede berørt af det.

"Renate du kender ham så godt. Prøv og kom frem i galop igen. Giv dig god tid, og husk altid at han skal være fuldstændig afslappet før du påbegynder øvelser." André var særdeles rolig og det smittede af på hende.

Hun nikkede langsomt og selvsikkert, inden hun igen satte ham frem i galop. Tøjlen var en smule slap så den samlede hun mere ind til sig, hvilket resulterede i at Erlando gik mere samlet. Det var en fordel hvis hun kunne holde ham i det samme tempo, men samle ham mere end normalt inden hun skulle ind i en galoppiruette. Renate red ham op af midterlinjen da han var helt afslappet og holdt ham an i den modsatte ende præcis hvor hun skulle. Vallakken kom fint i gang med piruetten. Han var godt opad gående og han havde en god aktivitet i både bagben og forben. Hun holdt ham en smule an, men det mislykkedes og han gik i stå.

"Prøv igen!" opmuntrede hendes træner hende.

Renate satte vallakken frem i galop igen og prøvede flere gange og til sidst lykkedes det et par gange. Hun fik ham til at tage de seks skridt rundt i piruetten som var minimum. André sagde så at det var nok for den dag og bad hende ride nogle volter i galop og nogle changementer ved volteskift, inden hun satte ham i trav så de kunne træne den fri trav. 

Den fri trav var et problem for Erlando og det var vigtigt at træne den med ham. Men Renate kunne også mærke at Erlando begyndte at virke ukoncentreret. Alligevel forsøgte de sammen at holde hans fokus mens de trænede den fri trav. Hun forsøgte at drive forsigtigt på ham med sporerne og en smule med sæddet, men hver gang blev det for meget og han slog i galop for hende. Han var svær at holde i trav, men da det endelig lykkedes et par gange smilede Renate glad. 

"Flot!" roste André. "Det er godt for i dag. Bare trav og skridt ham af, så holder vi en lille pause inden vi ser på hvordan det står til med Desperados."

Der var altid en hvis risiko ved at give ham frie tøjler i traven, for han havde en tendens til at blive bange for alt. Alligevel lod hun ham trave af for forholdsvis løse tøjler og i letridning. Han gik fint og gumlede på biddet i den tid hun travede af. Men kort før hun ville sætte ham ned i skridt blev han skræmt over nogle haveredskaber der skramlede mod ladens metalvægge. Erlando satte frem i en ukontroleret trav, men han hverken bukkede eller stejlede som han godt kunne finde på en gang imellem. Det lykkedes Renate at genvinde balancen og at samle tøjlerne sammen. Han lyttede heldigvis hurtigt og da han mærkede hvor afslappet hun var på ryggen af ham faldt han til ro igen.

"Skal vi gå en tur op af indkørslen og lade ham skridte af på den måde. Tror det vil være godt for ham, så får han noget andet at tænke på?" foreslog hendes træner, og hun nikkede samstemmende.

André åbnede lågen og ventede udenfor, mens hun skridtede rundt i et par volter i den anden ende af ridebanen. Da hun så han stod og ventede skridtede hun efter ham og ud af ridebanen. Han fulgte med ved deres side på hele skridturen for at sikre sig at der ikke skete dem noget. Lige så godt som Renate selv vidste han hvor let Erlando blev skræmt. 

Selve skridtturen forløb uden de store problemer. Det eneste der skete var at han trak sig nervøst til siden da en lille flok fugle lettede fra kornmarken på hans venstre side. 

Hjemme på gården igen lod hun sig glide ned fra sadlen inden hun trak ham med sig ind i stalden. André fulgte hende og hjalp med at tage sadlen, inden hun striglede hans svedige pels over. Erlondo stod en smule uroligt, men det lagde hun ikke så meget i, for det var bare et tegn om at han var ved godt mod. 

Efter striglingen lagde hun et tyndt fleecedækken over ham, mest så han ikke skulle blive syg. Han var en smule fugtig i pelsen og luften var ikke varmet ordentlig op endnu. 

Renate og André drøftede dagens ridt mens de gik indenfor, for lige at tage en kop kaffe sammen. De drøftede hvad der kunne forbedres ved Erlando og hvordan hun skulle træne ham de næste to dage, inden André kom for at hjælpe igen. Senere skulle hun ride Desperados med Andrés kommentar fra jorden, ligesom med Erlando. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...