Angsten for Lyset

Erik er et væsen som lever af menneskers angst og frygt, han er overalt og lever godt. En dag mærker han en fødsel af en lille pige, Laura.
Denne pige bliver personen i hans liv, han er altid hos hende.
Erik er en Nymkle, som en dag overgiver noget af sine kræfter til Laura.
Det bliver skæbnesvanger for dem begge to, da Laura nu bliver hentet af nogle folk som vil Nymklerne til livs.

8Likes
8Kommentarer
999Visninger
AA

4. Kampen

Jeg var forstenet, hvad det allerede nu jeg skulle forsvinde fra denne verden? Jeg havde aldrig før overvejet hvad der ville ske med mig, i tilfælde jeg ”døde”, men nu kunne jeg ikke forestille mig selv i menneskernes himmel. Jeg listede mig ind i hendes hoved, i et sidste forsøg på at finde frem til den lille rest af kærlighed hun måtte have i sig. Til min uheld fandt jeg intet, alt var væk, alle hendes følelser hun havde før var blevet slette. Det eneste der var af følelser var en hengivenhed for dem og et had til mig. Mens jeg stod og filosoferede over mine muligheder begyndte hun at frem bringe et klar gylden lys i hendes hænder. Hun stod med Lyset i sine hænder. Jeg formulerede endnu et spørgsmål til hende i hendes hoved: ”Hvorfor?” Jeg stirrede på hende, jeg forventede ikke et svar, blot en tilkendegivelse på at hun ikke følte noget. Til min overraskelse svarede hun: ”Fordi de sagde, jeg skal.” Hun stirrede tilbage på mig med en grimasse, som lignet noget som en begyndelse af et smil der var stivnet. ”Men hvorfor gør du det? Hvad vil DU opnå med det? Dig personligt?” Spurgte jeg hende, mens jeg langsomt skiftede til en menneskekrop. Samtidig med at jeg skiftede kropsform stirrede hun fascineret på mig og svarede: ”Jeg ved ikke, hvad jeg vil opnå, men jeg har fået af vide af dem, at du er farlig. Især for dem.”

Da ordne havde forladt hendes læber, forstod jeg endelig, hvorfor alle Nymkler var blevet nedlagt en efter en.

*Vi kommer oprindeligt fra en anden planet i et andet solsystem, men vi ankom til Jorden, da vores egen blev angrebet af Sofler. Sofler har altid haft et had til os, hvorfor ved ingen, men jeg gætter på at det er lige som mellem USA og Rusland førhen. Vi var begge supermagter i vores solsystem, de kunne ikke acceptere os og ville os til liv.*

Jeg så overraskede på hende og sagde: ”Du er bare en nikkedukke for dem, de bruger dig bare.” Jeg løftede opgivende mine hænder og så på hende, mens tankerne fór igennem hendes hoved. Jeg begyndte at undersøge min nye menneskekrop, som langsomt samlede sig omkring mig. Hjertet var det første der kom, dernæst mund sammen med stemmebånd, nu havde øjnene og hænder kommet til deres plads. Jeg begyndte at smile, da jeg så noget hår dannes på mit hoved, det var i den mørkeste farve, der findes ikke sort, mørkere.

Hun kiggede på mig da min krop nærmede sig slutningen af reaktionen. ”Jeg er ikke nogens nikkedukke! Jeg ved at de ikke kan gøre dig noget nu. Det er kun mig der kan!” Rasede hun og lod en lysstråle glide over min nydannede krop. Smerten var stor, næsten for stor. Hun smilede af mig, af min smerte. ”Hvorfor ville du finde mig?” sagde hun, mens hun lod endnu en stråle omringe mig. Jeg spekulerede på om hun ville forstå mig, min spekulation blev kort da hun forhøjede strålen. ”Jeg kunne ikke andet.” Skreg jeg, og gispede efter luften. Jeg følte at ilten omkring forsvandt, jeg kunne se den lige udenfor ringen af lys, men hverken ilten eller jeg kunne brude hendes ring. Da hun havde fået svar på hendes spørgsmål tillod hun mig at få luft igen. Det gik op for mig at hun ville pine mig til jeg ikke kunne holde det ud mere. Jeg slog øjne op og kiggede hende lige i øjnene, jeg havde aldrig følt en så stor kærlighed til nogen før, og jeg agtede at hun skulle vide det.

Da mit blik ramte hende, slog det hårdere end noget andet. Jeg havde igennem hele mit liv undervurderede kærlighed, gik det op for mig. Jeg lod den sidste rest af magi strømme igennem mine øjne og lod det ramme hende, så hun kunne forstå, hvorfor jeg var kommet efter hende. Sagte ændrede Lyset i hendes hænder og i ringen om mig. I hænderne på hende dannes et hjerte af lys som langsomt hævede sig over os og sugede ringen af lys fra jorden. Da alt lys var væk, forsvundet ind i hjertet af lys nærmede det sig igen jorden og svævede ind i hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...