Angsten for Lyset

Erik er et væsen som lever af menneskers angst og frygt, han er overalt og lever godt. En dag mærker han en fødsel af en lille pige, Laura.
Denne pige bliver personen i hans liv, han er altid hos hende.
Erik er en Nymkle, som en dag overgiver noget af sine kræfter til Laura.
Det bliver skæbnesvanger for dem begge to, da Laura nu bliver hentet af nogle folk som vil Nymklerne til livs.

8Likes
8Kommentarer
1005Visninger
AA

5. 60 år efter

”Jamen bedstefar, hvad skete der så efter af det lysende hjerte var fløjet ind i hende?” En lille dreng sidder på en gammel mands ben, de gyldenbrune lokker omkranser hans hoved som en glorie. Manden smiler ned til dreng og trykker ham tættere ind til sig, han var sin fars udtrykte billede. ”Efter at hjertet var svævet ind i hende, opstod der lys omkring dem, ligesom fyrværkeri nytårsaften. De blev skubbet mod hinanden ind i midten af lyset, hvor intet ondt kunne bestå.” ”Jamen bedstefar, ville han så ikke dø? Han var jo ond.” Afbrød drengen med store øjne. ”Nej han ville nemlig ikke dø, fordi hans kærlighed til hende havde forandret ham til et menneske som dig. Når en Nymkler afgiver deres magi til et menneske, bliver de magtsløse og afhængig af dette menneske. Nymkleren kan ikke leve uden dette menneske, når mennesket dør, så dør Nymkleren også.” Svarer manden. ”Hvorfor det bedstefar?” Drengen begynder at lege med mandens store hånd. ”En Nymklers kærlighed er udødelig, hvis de skulle leve videre efter deres elskedes død, ville det være som hvis du skulle leve uden vand. Umuligt.” Drengen sidder med et eftertænksom udtryk og prøver at forstå det. ”Men det er jo synd for Nymklerne, at de ikke kan leve selv.” Mand sidder med et smil gemt i skægget. ”Hvorfor det min dreng?” ”Fordi han.. Jeg vil ikke have at han dør. Jeg vil ikke have at Erik dør!” Svarede drengen ulykkeligt, mand løfter dreng op og går ud i køkkenet. ”Erik dør ikke så længe du husker ham, min ven. Han vil altid være hos dig. Men nu skal du have et glas mælk og så i seng.”

~

Da drengen endelig sov, sad manden i stuen med sin kone. ”Når fortalte du ham om Erik og Laura?” Spørger hun, mens hun ser på ham. Han nikker svagt og ser fortryllet på hende. ”Jeg elsker dig Laura.” Hvisker han ud i rummet, hun smiler og rejser sig for at sætte sig hos ham. ”Jeg elsker også dig Erik.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...