Colors - Jason Mccann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2012
  • Opdateret: 18 feb. 2013
  • Status: Igang
Brooke Abigail Madison er en helt almindelig pige. Eller sådan da. Folks syn på hende er meget snævert på grund af hendes to ældre brødres ry, som var bad boys. Hendes første dag i high school lærer hun den lækre, charmerende og ikke specielt venlige Jason Maccann at kende. Ikke en person hun bryder sig sønderligt meget om. Men hvad sker der, når Jason en dag kidnapper hende? Hvad er grunden? Kunne det måske tænkes at de bliver forelskede i hinanden, trods hun bliver holdt fanget?

Læs historien og find ud af det!

29Likes
42Kommentarer
2960Visninger

5. 4

Da jeg mødte ind på skolen næste dag, havde jeg en underlig følelse i maven. Jeg havde tænkt længe over om jeg skulle tage Jasons advarsel til mig, eller om jeg skulle ignorere den. Jeg travede ned af gange mod biologi, med tunge skridt. Jeg var træt. Men det var vel også forståligt nok, når man tænker på at klokken ikke engang have rundet 08:00 endnu. Jeg havde tænkt mig, at tage Jasons advarsel til mig. Godt nok var jeg ikke så meget for det, men jeg vidste ikke, hvad han kunne finde på efter i går aftes. Jeg gabte, og tog i håndtaget ind til klasselokalet. Automatisk søgte mig blik hen mod Jasons plads, og jeg kunne mærke mit hjerte banke. Jeg kunne ikke lide den måde jeg reageret, men jeg var nervøs, og kunne ingenting gøre imod det. 

Han var der ikke. Jeg sukkede lettet, men der var alligevel noget det vendte sig i min mave. Hvorfor var han ikke kommet endnu? Hvad skulle han?.. Men det kunne selvfølgelig også være, at han kom for sent. 

"Eyyy!" Var der en der råbte fra den anden ende af gangen. Jeg havde været - og er stadigvæk lidt sløv i dag, så jeg var den sidste ud af klasselokalet, og alle var forsvundet fra gangen inden jeg overhoved var nået hen til mit skab. Jeg vendte mig om, og så det smilende ansigt som mød mig så sødt velkommen i går. Lily. Jeg smilede tilbage, hvorefter jeg vendte mig om mod skabet igen og lukkede det.

"wow, træt i dag?" Lily var kommet hen ved siden af mig, og kiggede bekymret på mig. "tjaa... Træt kan vi vel godt kalde det." nikkede jeg, hvor jeg derefter begav mig mod kantinen, med Lily i hælene. 

Vi havde sat også sammen med drengene ligesom i går. De var søde nok. Alle sammen. Og jeg havde ikke noget imod at får nogle venner, da det nok ikke lige bliver det nemmeste, eftersom der går rygter om, at jeg skulle være denne her "overordentligt specielle" bad girl. 

"- Der egentlig?" Sagde Noah spørgende, og lagde hoved på skrå. Jeg kiggede forvirret hen på ham, og fattede ikke noget af det han sagde. Man jeg havde også været lidt væk. "Hun er bare ligt træt i dag." Forsvarede Lily mig, og smilende betrykkende. "ja ja..." Sagde Luke med en anelse irritation i stemmen. "Han spurgte bare om, hvad det egentligt var der skete i går. Altså da Jason hev dig til side." Han sad lænet tilbage, med armene over kors, og kiggede på mig som og jeg var ude på et eller andet. Jeg kiggede forsigtigt rundt på dem alle sammen. De så alle en smule nysgerrige og spændte ud. "Jeg... -" Jeg rømmede mig, og gled en smule længere ned af stolen. "Det skete ikke noget specielt. Han ville bare i ved, spørge mig om noget." Jeg smilede skævt. Det var jeg ikke løgn det jeg sagde. Han havde "bare" skulle spørge mig om noget, men det var heller ikke den hele sandhed.

"Hvis der er Jason du kigger efter, så har jeg ikke set ham hele dagen. Og jeg tror ikke, at han pludselig dukker op fordi du bliver ved med at kigge efter ham." Kom det bagfra, og en smilende Lily kom til syne. Jeg havde næsten lige fået fri, og var på vej mod hovedbøren. Dog havde Lily ikke fri endnu. "Nej jeg... Du var jeg er ny her, så jeg kigger bare lidt på omgivelserne." Sagde jeg sagte, og smilede svagt til hende. Sandheden var, at jeg havde kigget efter Jason, jeg synes nu ikke at det kommer andre ved. "Fair nok" Sagde hun, smilede halvt og forsvandt ind i menneske mængden. 

På få sekunder var de fleste af menneskerne væk fra skolens parkeringsplads, da klokken havde ringet ind. Og dem som havde fri. Ja, lad os bare sige at de havde ikke så lidt travlt med at komme hjem. Jeg selv skulle gå. Igen. Joshua havde undskyldt mange gange, med han skulle åbenbart noget vigtigt, hvilket vel også er fint nok. Dog havde han fortalt mig om en smutvej gennem en slags gyde af en art, som gjorde at jeg slap for 5 eller 600 meters gå gang.

Jeg havde gået et lille stykke tid, og var endelig nået til de sted, hvor Joshua eftersigne skulle mene gyden var. Det var den også. Halvvejs gennem hørte jeg en diskret hosten. Jeg vendte hoved mod den siden, jeg mente lyden kom fra, og så Jason. Knap én meter fra mig. En kuldegysning gik gennem min krop. Og luften synes også at blive en smule koldere, men det var nok bare indbildning. 

"Hva' snuske, har du tænkte over mit tilbud? Eller et tilbud kan man nok ikke kalde det... -" Sagde tankefuldt, hvor imens han tændte en smøg. "-Nej, jeg ville nu kalde det en opfordring. Og jeg vil stærkt råde dig til, at tage imod den." Et lumsk smil plantede sig på læben af ham."Hva' hvis jeg nægter?" Spurgte jeg - bare for at komme med en spydig kommentar. Det skulle ikke undre mig, hvis han tog det som en afvisning på hans lille opfordring, men jeg kunne simpelthen ikke lade hvert. Han kom tættere på. Så tæt på at, der ikke var meget mere end 30 centimeter imellem os. Jason tog et hvæs af smøgen, og pustede den lige i hoved på mig. Normalt ville jeg nok være kommet med en spydig bemærkning, men noget afholdte mig fra det. 

"Lad mig se... Det er nok en dårlig beslutning." Ikke ret meget noget jeg at registrerer før alt sortnede

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...