Colors - Jason Mccann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2012
  • Opdateret: 18 feb. 2013
  • Status: Igang
Brooke Abigail Madison er en helt almindelig pige. Eller sådan da. Folks syn på hende er meget snævert på grund af hendes to ældre brødres ry, som var bad boys. Hendes første dag i high school lærer hun den lækre, charmerende og ikke specielt venlige Jason Maccann at kende. Ikke en person hun bryder sig sønderligt meget om. Men hvad sker der, når Jason en dag kidnapper hende? Hvad er grunden? Kunne det måske tænkes at de bliver forelskede i hinanden, trods hun bliver holdt fanget?

Læs historien og find ud af det!

29Likes
42Kommentarer
2937Visninger

4. 3

"Gør det!" Snerrede Jason imens han pressede mig op mod vægen inde på det toilet, som han havde ført mig hen til. Han ville have mig til at gå på date med ham. Tror han jeg er dum? Selvfølgelig havde jeg sagt nej. Okay det var måske heller ikke det sødeste, men jeg skal jo ikke gøre noget jeg ikke vil? Jeg kiggede halv irriteret på han. Hvilket jeg også var. Et sted inderst inde var jeg nok en smule bange for ham, men det skulle han ikke få af vide. Måske vidste han det allerede. Måske er han en god menneske kender? Det skulle jeg ikke kunne sige, og ærligt talt er jeg også ret lige glad. Hans øjne lynede, og man kunne tydeligt se på han, at han ikke var tilfreds med mit nej. "Troede du virkeligt, at jeg ville gå ud med dig?" Svarede jeg spydigt igen. Hvad tænkte han på? For det først var det ikke så fedt, at blive kaldt for 'Snuske' af en dreng man lige har mødt, det burde i sig selv være nok. Ud over det er det også min første dag på denne skole, og det er ikke lige det første man leder efter. En date altså. Eller jeg gør i hvert fald ikke. Jeg kander jo ikke pigerne på denne skole. Måske var det normalt her? Jason bevægede sig lige så langsomt væk fra mig, mens han stirrede indgående på mig. Han løftede hånde med pegefingeren strakt ud mod mig. "Det!-" han nærmest spyttede ordet ud, og hviskede der efter truende: "- Kommer du til at fortryde..." Ét sekund efter var han væk, og døren gav genlyd efter det hårde smæld.

"Okay... Nu kan jeg altså ikke holde det ud mere!!" Udbrød Lily pludselig, og kiggede på mig med store øjne. Vi havde fået fri for to timer siden, men vi havde besluttet at blive for at lave lektier, og Lily så det også som en rigtig mulighed for at vise mig rundt. Så det var så det vi var i gang med nu. Vi havde lige gået forbi kantinen, som jeg jo allerede kendte, eftersom jeg jo spiste frokost der, men hun insisterede på at vise mig den ordenligt. Jeg kiggede forvirret på hende. "Du ved godt hvad jeg mener! Det med Jason, det var. Underligt..." sagde hun kort tid efter. "yup, det var det." Sagde jeg sukkede, og stak derefter min hænder i bukselommerne. "Men det var ikke noget. Han ville bare lige fortælle mig noget" Hun så skeptisk på mig. "lektier." mumlede jeg. Det var tydeligt at se, at hun ikke troede på det jeg fortalte hende, men hun lod det dog ligge. 

Da klokken havde rundet de syv stykke besluttede vi at gå hjem. Vi skiltes dog hurtigt, da vi boede i hver vores retning. Det var mørkt, og kun gade lygterne lyste gaden op. En smule uhyggeligt, men det er ingen ting. Et svagt vindstød fik mit hår til, at flyve til siden, og jeg får kuldegysninger. Hurtigt stikker  jeg hænderne i lommerne, da de jo ikke skulle blive for kolde. Med den ene finger mærker jeg en slikkepind jeg havde købt i går. Jeg putter den i munden, og går langsomt hjem ad. 

Pludselig vibrere min mobil, og jeg har fået en sms. Med en lethed for jeg taget mobilen op af lommen, og ser beskeden. *Hej Snuske <3 Gør som jeg siger, og går på date med mig. Ellers bliver det ikke lige frem kønt. - Love Jacon.*

Jeg stønnede irriteret. Selvfølgelig er det Jason. Kan han ikke forså noget? Jeg gider ikke, og jeg er ikke specielt bage for ham. Hvor havde han også mit nummer fra? Det var også lige meget. Jeg lagde Mobilen tilbage i lommen, og traskede videre. Højest et minut efter brummede mobilen igen. *Lad vær med at ignorere mine sms'er! Og babe? Jeg ved hvor du bor. - Love Jacon.* Jeg sukkede højlydt. Selvfølgelig troede jeg ikke på, at han vidste hvor jeg bor. Jeg er ikke dum, det er det ældste trick ever! 

Mobilen smutter let tilbage i lommen for anden gang. Min røde slikkepind smager godt, men lige da jeg skal til, at dreje rundt på den, springer en kæmpe hund ud foran mig, og løber videre hen over vejen efter en kat. Som en gal hoster jeg med tåre i øjnene, da jeg af bar forskrækkelse fik min slikkepind gal i halsen. Da jeg endelig var stoppet fik jeg endnu en sms. *I morgen gør du som jeg siger, eller det bliver dig hunden jæger næste gang. Forstået Snuske? - Love Jacon.* 

Hvordan? Hvordan kunne han vide, at det der skete for mindre end to minutter siden? Jeg stod som lammet, og stirrede på beskeden. Han var jo syg. Han kunne da ikke true mig med dén hund?! Den var jo... Den kunne jo bide min hånd af, hvis det var det den ville - eller blev sat til. Kunne han finde på sådan noget? Det håber jeg virkelig ikke! Jeg vil gerne beholde begge mine hænder og alle mine ti fingre. Langsomt begyndte jeg at går igen, og var hjemme efter cirka 20 minutter. 

_______________________________________

I må så meget undskylde, at der er gået så lang tid! Jeg har haft så meget at se til, og har virkelig prøvet, at finde tid til den! Men nu er der endelig kommet et kapitel. Jeg håber i har nydt det

(; - LivGT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...