Colors - Jason Mccann

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2012
  • Opdateret: 18 feb. 2013
  • Status: Igang
Brooke Abigail Madison er en helt almindelig pige. Eller sådan da. Folks syn på hende er meget snævert på grund af hendes to ældre brødres ry, som var bad boys. Hendes første dag i high school lærer hun den lækre, charmerende og ikke specielt venlige Jason Maccann at kende. Ikke en person hun bryder sig sønderligt meget om. Men hvad sker der, når Jason en dag kidnapper hende? Hvad er grunden? Kunne det måske tænkes at de bliver forelskede i hinanden, trods hun bliver holdt fanget?

Læs historien og find ud af det!

29Likes
42Kommentarer
2939Visninger

2. 1

"Gør nu dine brødre stolte ikk'?" sagde min ældste bro Joshua, imens han lagde sin ene hånd kærligt på min skuldre. I dag var første dag i high school, og mine brødre Joshua og Liam var ved at sige farvel til mig. Det er dem jeg bor hos. Joshua som er 27 år har altid været som en far for mig, dog lidt for overbeskyttende. Vores far skred da jeg var tre. Både Liam og Joshua siger, at det skal jeg bare være glad for. Han var ussel, sagde de. Han slog vores mor, og drak sig selv halvt ihjel. Vores mor døde ved et overgrab da jeg lige var blevet otte. jeg havde svært ved at takle det. Det havde vi alle. Og især da hun i forevejen ikke havde det bedste heldbred, og derfor var hun altid syg. 

Jeg rullede smilenede med øjnene, og kiggede over på Liam som stod op af bilen, med korslagte arme. Hans tøj var gennemført sort,  og han havde en to piercinger under underlæben som hedder 'snakebites'. Hans sorte pjuskede hår ligner meget mit. Hvor Joshuas hår har en mere brun nuance. Lima som er 20 år er mere den hårde type. Joshua har også engang været sådan, men han sige at på et eller andet tidspunkt må man blive voksen, og ligge sit bad boy images på hylden. Liam fnyser bare og ruller med øjnene. 

"Nåårh søs." Sagde Liam, imens han kom gående hen imod mig med spredte arme. Jeg krammede ham. "Husk nu alt det jeg har lært dig!" hviskede han mig i øret. Det er rigtigt. Liam har gjort meget ud, at jeg skal blive lige som ham. Smilende trak jeg mig fra ham og nikkede. Endelig vil jeg helst bare være som alle de andre, men jeg nikkede bare for at gøre ham glad. Han gav mig et puf med knytnæven på skulderen, imens han blinkede med det ene øje. "Når du så en gang bliver 18 lære jeg dig måske, at skyde med en handgun. Det er ikke så svært som det ser ud til." Sagde han drillende, og gik tilbage og sat sig ind i bilen. "Såå... Ham skal du bare ignorer!" Sagde Joshua, hvorefter han hav mig et hurtigt kram, og gik tilbage mod bilen. På vejen vente han sig og råbte: "Forresten! Jeg kan ikke komme, og hente dig i dag. Jeg kommer sent hjem fra arbejde, så du bliver nødt til, at gå. Hvis der noget så ring til Liam." Jeg nikkede svagt, og vendte mig mod skolen. Så var det nu. 

 

***

 

Jeg var lige kommet ind i klassen da klokken ringede, og de fleste sad på deres pladser. Det var midt i et skole år, da vi ikke havde fået sparet alle pengende på, da det begyndte. Joshua havde været utrolig ked over det, hvor imod Liam havde blevet ved med, at fable om hvor fed en entre man så kunne lave. Personligt var jeg ligt lige glad, så længe jeg bare kunne få min eksamen. "Du må være Miss. Madison ikke sandt?" Spurgte min fremtidige Biologilære Mr. Gray, og skubbede brillerne længere ned på næsen. Han fortsatte, da jeg ikke svarede. "Lad os håbe at du ikke følger i dine brødres fodspor" Han sukkede. "Du kan sætte dig ned ved siden af Mr. Mccann, så vi kan begynde timen"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...