Olympics Game Love (1D)

Hele sit liv har Lee China trænet hårdt for at komme til Ol i svømning. Med hendes 12 års træning og villige, sker det endelig at hun skal til Ol i London 2012. Hendes mor har altid drømt at vinde en guldmedalje i svømning til OL, men hendes drømme gik aldrig i opfyldes. Nu vil China gå i hendes mors fodspor, og vinde en enkel guldmedalje eller flere. Under hendes besøg i London, kommer der mange mærkelig udfordringer og sværere valg. Kun hende selv kan tage valgene rigtigt. I 12 lange år har hun trænet og ikke tænkt på drenge, fester, venner veninder, normal teenagers liv og fritid, kun træning og skole har vært i hendes hoved. Hun kender ikke de to ord ’slappe af’. Men det bliver ændret under turen til London, af fem verdenskendte drenge. Ændrer hun sig? Dropper hun træning, eller dem? Hvad siger hendes træner? Hvad sker der når kærligheden kalder? Vælger hun rigtigt i sidste ende? Læs med. (:

83Likes
155Kommentarer
10674Visninger
AA

11. Goodbye or not?

 

„A friend is someone who knows the song in your heart, and can sing it back to you when you have forgotten the words.“

”China vil du ikke blive her i London, og bo sammen med mig?” jeg snappede efter vejret, mener han det?! Gør han det seriøst?! Jeg så på ham med et kæmpe overrasket blik. Jeg smilede og nikkede hurtigt. Hurtigt kyssede jeg ham på munden og væltede ham ned på sengen. Harry blev noget overrasket over mit angreb, men kom så vist rimelig hurtigt over det. For jeg kunne mærke hans hænder køre hurtigt rundt om mit liv. Et fnis slap ud over mine læber, der fik Harry til at trække sig væk fra kysset. Hans ansigt lyste op i et kæmpe smil, det fik mig til at smile ligeså stort, som ham. Hurtigt trak han mig op, at stod og før jeg nåede at se på ham, havde han løftede mig op i hans favn. Jeg kunne ikke holde at lille skrig tilbage, da han løftede mig op. Harry grinede bare og kyssede min kind.

Jeg have ikke skændede min fars mening om, at jeg vil blive i London. Det kom jeg vist hurtigt til, for da Harry bar mig ud til de andre, fik vi alle de andres opmærksomhed. Der kom min far ind i mine tanker. Hvad vil han mon sige til, at jeg bliver her i London? Eller jeg skulle nok hellere sige, om jeg må?! Jeg håber bare så meget at jeg må. For Harry er mit liv. Han er min Soulmate. Min sjæleven. Mit liv og min død. Okay nu bliver det for romantisk og mærkelig.

Harry satte mig ned i sofaen – eller rettere sagt der hvor der var plads. Ja drenge/mænd fylder altså meget. Harry stod lidt fortabt og kunne ikke finde en plads til sig selv. Så han smidt sig oven på Louis. Louis fik et chok for han førte en meget ’spændende’ samtale med min far. Jeg grinede bare af Louis og Harry, min far grinede endda.

”Nå Hazza har du fået spurgt, din Princess?” spurgte Louis Harry om. Harry vendte sit blik mod mig og smilede stort. Hurtigt vendte han hovedet tilbage til Louis. ”Ohh! Og jeg gætter på at hun sagde ja, ik?” Louis lød lidt som en tøs, jeg grinede bare af ham og rystede på hovedet af ham. Louis blik landede på mig, da han hørte mit grin.

”Hey hvad er det i snakker om?” min fars stemme bryd igennem drengenes jubel og råberi. Åhh nej, nu vil han forbyde mig i at blive. Jeg sukkede og så op på min far. Havde rejst sig op, så derfor kiggede jeg op på ham. ”China har du sagt ja til at blive i London, uden at snakke med mig først?!” min far lød oprevet, men ikke sur, som jeg havde troet han vil være. ”Far jeg er ikke dum, jeg ved godt at du savner at bo i London. Men du har bare ikke gjort det på grund af mig, og jeg vil ikke holde dig tilbage mere, for jeg har en grund til at jeg vil være i London. Nemlig Harry og de andre drenge. Jeg ved godt at de skal på tournéer og alt det der, men stadig vil jeg gerne bo her i London,” jeg så seriøst ind i min fars øjne, imens jeg snakkede. Drengene holdte kæft og kiggede bare på os. Min fars læber bliv til to small sprækker. ”China det vil aldrig komme til at gå, England er ikke et sted for dig. Kina er dit hjem og det vil det altid være,” hans stemme var blid, da han vidste hvor følsom jeg er, lige her i tiden, på grund, af det der sket med Harry og jeg. Jeg så sådan lidt følelsesløst på ham. Må jeg ikke blive i England? Jeg så bare på ham, men vendte hurtigt mit blik mod Harry. Han sad faktisk med tårer i øjnene.

Hurtigere end et lyn var jeg oppe af sofaen. Mit blik var klistret fast til min far. ”Hvordan kan du gøre det her imod mig?! Du ved godt at jeg vil blive her i England!” min stemme var hård, og det kom vist meget bag på min far og drengene. For jeg plejer ikke at råbe. Jeg plejer ikke at tale hårdt. Det kan godt være, at jeg begynder at bande også. Jeg mærkede at det prikkede i øjnene, og tårende pressede på og vil gerne havde frit løb, men det var ikke det jeg ville. Det var ikke det min hjerne ville, men det mine øjne ville. Hårdt bidt jeg mig i min inder læbe.

Min far åbnede munden for at sige noget, men jeg afbrød ham hurtigt. ”Far det her er ærligtalt ikke fair! Jeg bliver 18 om en uge! EN UGE! Kun en fucking uge! Så kan du ikke bestemme over mig mere!” okay jeg bandede, det er ikke godt. For jeg bander aldrig, jeg er jo den sæde rar lille svømmepige, der gør alt hvad hendes lorte træner og far siger, men det er slut nu. ”China… Hør n…” mere nåede han ikke at sige, før jeg havde vendt ham ryggen og nærmeste løbet ind på mit værelse. Jeg smækkede døren hårdt i, så hele hotellet sikkert rystede, som væggen døren sidder på gjorde.

Hurtigt drejede jeg nøglen i låsen om, så døren låste. Før jeg vidste af det var jeg gliddet ned og sidde foran døren. Mine tårer jeg havde holdt inde kom, som et kæmpe vandfald. Der må være en måde jeg kan tage min hævn og vise at jeg vil være her. At jeg skal være her i London eller ikke nogle steder. Der må være en måde, bare en lille en. Det behøver ikke at være en stor en.

Jeg fløj op af sengen og greb 3 stykker rene A4 papir og kuglepen. Hurtigt begyndte jeg at skrive et brev til min far, og et til drengene og et speciel brev til min elskede Harry.

Kære far…

***

Jeg så på de hvide små aflange piller i min hånd. Jeg så på det plastikkrus fyldt med vand i min anden hånd. En hånd fuld burde være nok. Bare det er nok. Det håber jeg bare virkelig det er. Jeg førte forsigtigt hånden med piller op til min mund. Hurtigt smid jeg dem ind i min mund og var hurtigt til, at fører glasset op til min mund. Jeg slugt hver og en pille. Valkende gik jeg ud fra badeværelset og ind på mit værelse. Jeg smed mig i sengen og lagde mig svimmel på ryggen. Nu var det bare at vente på at pillende vil virke og så vil jeg ikke være her mere. Jeg vendte hurtigt mit blik over mod de tre breve inden det hele blev sort omkring mig. Mine tunge øjelåg gav op og faldt sammen og jeg blev omgivet af mørke.

Harrys synsvinkel

Efter Chinas chokende anfald, var der musestille og den første der sagde noget var Louis. Hans kommetarer gjorde det ikke ligefrem bedre, for det fik bare min sorg til at blive større. Jeg sukkede opgivende og vendte mit søgende blik mod Chinas far – Lee Jay. ”Jay er der ikke en mulighed for at China kan bo her i London, ved mig og Louis?” min stemme var bedende og det samme var mit blik. Jay vendte sit blik mod mig. Blikket lystet ikke af had eller noget andet jeg havde forvendte. Det lystet af forvirrende og tvivl. På en måde var jeg også forvirret, ligesom Jay. Jays blik hvilede på mig længe, det så ud til at han tænkte. Han tænkte nok over sin beslutning og valg. Jeg vendte mit blik mod Louis, videre til Niall, så Zayn og til sidst Liam.

Liam sad og snakkede lavmælt med Zayn og Niall, Louis kiggede på. Jay tiltrak vores opmærksomhed, da han rejste sig op fra sofaen. ”Jeg snakker lige med China,” hans stemme var forsigtigt og blid. Med målrettende skridt gik han mod hendes værelse. Han stoppede op ved hendes dør og begyndte at banke på. ”China er du derinde?” sagde og bankede på imens, der kom vist ikke noget svar, for han begyndte at banke hårde. ”CHINA!” han var begyndt at sparke til døren og ruske i håndtaget. Hurtigt var drengene og jeg på benene og på vej hen til Jay. ”China!” jeg bankede på døren. ”China åben op nu!” det var Louis der talte.

”Vi må sparke på samme tid ind på døren, ellers virker det ikke,” det var Jays ide, jeg nikkede mig enig hurtigt og trådte to skridt tilbage. Det samme gjorde Jay. Louis, Liam, Zayn og Niall trådte længere væk fra os. ”på tre” sagde Jay og så på mig. ”En… To… TRE!” da det sidste ord var ude af min mund kastede vi os ind mod døren, så hårdt at døren gav sig og væltede med mig og Jay oven på den. Hurtigt var vi begge på benene, da Niall gipsede. Han stod henne ved sengen og så ned på noget. Hvad ved jeg ikke, da drengene skyggede for det. ”China!” ”China!” ”China!” China!” de sagde det i munden på hinanden. Jeg var hurtigt henne ved sengen og skubbede drengene væk og så ned på sengen. På sengen lå min China. I Hånden havde hun nogle piller. Piller!? Det har hun bare ikke gjort?! Hurtigt greb jeg ud efter min telefon og gik lidt væk fra China og Jay der prøvede at få liv i hende. Louis stod og trøstede Niall der græd så meget at han næsten ikke kunne stå på sine ben. Zayn og Liam prøvede at hjælpe Jay med at få liv i hende.

”det er alarmcentralen, hvad kan vi hjælpe med?” der lød en kvindestemme i min telefon. Der opdagede jeg først rigtigt at jeg havde ringet op til alamcentralen. Jeg fik hurtigt min stemme i brug og fortalte alt det der skulle til for at de kunne komme og fører hende til udpumpning. Jeg lagde hurtigt på og løbe over til China på sengen. Jeg tog hendes kolde hånd, der var meget svedig. ”China babe, jeg beder dig, du må ikke forlade mig. For jeg elsker dig så højt,” jeg hviskede det tæt ved hendes ører.

***

Min elskede Harry.

Undskyld jeg gør det her mod dig, men jeg kunne ikke tænke klart. Så den letteste udvej jeg så var et selvmord. Hvis min far ikke vil lade mig være ved dig, vil jeg ikke være andre steder, end oppe i himmelen så jeg kan se ned på dig og drengene. De er det bedste der er sket for mig. I har lært mig hvordan det er at havde venner omkring sig. I har lært mig at havde det sjovt og ikke bare at træne og være alvorlig hele tiden. Og du Harry du har vist mig at kærlighed ikke er noget lort, du har vist mig at kærligheden er den stærkeste følelse man kan føle.

Harry oh gud jeg elsker dig bare så højt. Jeg gør eller gjorde ikke det her for at sårer dig, men for at beskytte dig. Undskyld. Undskyld mange gange. Jeg kan nok ikke skrive det nok, men husk at jeg elsker dig og det vil jeg altid gør.

Din forevigt China!

Papiret faldt ud af min hånd og landede på hospitalet gulvet, med et lydløst bump. Hvordan kunne hun gøre det imod mig. China for den da, jeg elsker dig! Forstår du ikke det?! Jeg rejste mig op og begyndte at sparke til stolen, jeg lige havde siddet på. Jeg trak foden tilbage for at sparke til den igen. Men flere par hænder greb fat i mig. ”Harry rolig!” lød en beroligende Liam og en ophidsede Louis. Hvordan kan jeg kunne tage det roligt? Min elskede ligger i en meget dyb koma og de ved ikke om hun overlever.

”Hvordan skal jeg kunne være rolig? Når hun ligger derinde og kæmper for hendes liv!” sagde jeg hårdt til Liam, jeg pegede på døren imens jeg havde snakket og i det jeg fjernet min pegefinger åbnede døren sig og en læge kom ud.

”Hun er vågnet, hun kan nok ikke snakke så godt, men hun er vågnet,”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...