1D. Et møde med en formskifter.

Liam er alvorligt skadet, da drengene er på spasere tur, gennem bjergene bliver de angrebet af en bjørn og der dukke en stor rød-grå ulv op og hjælper dem. Hun forvandler sig dog hurtigt til en pige. Pigen har altid været forelsket i Liam. Så kommer der kemi mellem dem.

12Likes
27Kommentarer
1803Visninger
AA

4. En kamp for livet.

Jeg var hurtig vågen om morgenen. Så jeg gik ud for at vaske mig. Det var dejligt at være ren igen. Mit ben var helet igen. Det var dejligt. Jeg ville ud og jage.

Da jeg var på vej til at gå hørte jeg noget ude fra køkkenet og troede straks at det var Niall. Jeg havde nogle lunde ret, for Bryan havde overfaldet ham. ”Bryan, hvad laver du her?” Råbte jeg panisk. ”Flyt dig fra Niall og det er lige nu” kommanderede jeg. ”Undskyld” svarede han. ”Jeg fandt dig endelig” svarede han. ”Gade planlægger at storme huset i nat.” sagde han. Han forblev stadig i ulve skikkelse. ”Tak for det. Så må jeg ud og jage. Niall væk drengene, vi i skal væk og det skal være nu” sagde jeg. ”Sig til dem at jeg er ude og jage og kommer om lidt” så løb jeg ud ad døren med Bryan i hælende.

Da vi kom til skoven forvandlede jeg mig også og vi løb ud og spiste et par bjørne. En af mine livretter.

Vi kom indenfor, med en masse larm. Alle drengene kiggede bange på os. ”I skal væk herfra og det kan ikke gå for hurtigt” sagde jeg og forvandlede mig til et menneske. ”Pak det mest nødvendige og tag med det første fly væk herfra og kom ikke til bage før i morgen aften. Forstået?” sagde jeg. ”Hvad med dig?” spurgte Liam. ”Jeg skal ud og slås for jer. Hvis i ikke tager af sted nu risikere i at blive dræbt og det kan jeg ikke tillade mig. Af sted” råbte jeg.  

 Drengene kiggede sørgeligt på mig og løb op på værelset og pakkede det mest nødvendige og var tilbage i stuen på nul komma fem. ”Vi ses i morgen” smilede jeg til Liam. Han gav mig et kys på munden og blev rød i hovedet. Han var god til at kysse. ”Af sted” sagde jeg igen. ”Du lover at du kommer hjem igen?” sagde Liam. ”Jeg lover” svarede jeg og gav ham et hurtigt kys. ”Vi ses” sagde Zayn og krammede mig. ”Pas godt på dig selv”. ”Og pas godt på hende” sagde han strengt. Han nikkede. ”Det skal jeg nok og tak”. Så var Bryan og jeg alene. ”Er du klar” spurgte han. ”Ja, lad os løbe”. Jeg skiftede form og løb hen mod skoven, Jeg dækkede hans højre flanke. Og der midt i alt det grønne og smukke kom de gående. Det ville blive en blodig kamp og jeg vidste ikke om jeg ville overlever, men det havde jeg lovet. Uden at lægge mærke til det, havde vi stillet os i forsvar portion, og det samme havde de. Så satte vi i løb og var klar til at kæmpe.

”Hvad vil i” snerrede jeg af min gamle leder Gade. ”Vi vil have hævn. Og det skal nok ske. Er de små drenge flygtet hjem til sin mor” grinede han og resten af koblet efterlignede ham. ”Haha, hvor sjovt, hvad med at du ikke bare holder din fede kæft lukket og bruger det jeg troede var en hjerne” svarede jeg hårdt og langede ham en i skrinet. Han over faldte mig så vi væltede ned af bakken. ”Lad mig være” råbte jeg op i hovedet op hylede da han rev mig i armen hele vejen ned til poten. Fuck det gjorde ondt. Jeg havde fået ham. Jeg trængte ham op ad bakken igen. Han stødte ind i resten af sit kobbel.  Han overfaldte mig med det samme og ødelagde noget af mit øre. Jeg bed ham i halen så han også gav et hyl fra sig. Han bed mig hårdt i ryggen og i min brystkasse og det blødte meget. Jeg fik en chance og bed ham i struben. Han blev ved med at kæmpe. Slog fra sig og snerrede og hylede, men han faldt død om til sidst. ”Er der andre der ville ende som den forbandede køter” spyttede jeg af dem. Alle rystede på hovedet og trak sig tilbage. ”Så lad os dog for helved være i fred i lorte køtere jeg gider jer ikke mere” råbte jeg. Jeg kiggede til venstre. Der stod Bryan, men i kamp stilling. ”Hvad laver du” spurgte jeg skræmt. ”Jeg har altid hadet dig” snerrede han ad mig. ”Men men jeg troede” hikstede jeg. ”Ja det var skuespil” sagde han og en ond latter slap ud mellem hans læber. ”Du kan godt sige farvel til verdenen som du kender den” grinede han og gik stille frem mod min strube. ”Jeg VIL ikke slås. Så fat det dog kødhoved” snerrede jeg ad ham. ”Du lovede”. ”Ja, det er ikke alle der er til at stole på Aurora” spyttede han ad mig. Jeg nåede at opfatte han løftede poten men så så :'(jeg sort.  Jeg havde ingen anelse om hvor jeg var, indtil jeg kunne mærke et par hænder ruske i mig. ”Aurora, Aurora kan du høre mig?” råbte Bryan. ”Ikke dig” mumlede jeg. ”Undskyld, mange gange undskyld. Gade havde forgiftet mig. Undskyld jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det godt igen” græd han. ”Vil du ikke nok se på mig”. Jeg kiggede stille på ham. ”Liam” sagde jeg. Han forstod straks hvad jeg mente og løftede mig op på en dejlig pels ryg. ”Du er så sød” sagde jeg sagte. Jeg var nærmest beruset af smerte og sorg. ”Hold kæft. Jeg er ikke sød jeg er en lille fucking køter” svarede han. ”Aurora!” hørte jeg en råbe i det fjerne. ”Liam” svarede jeg som en hvisken. ”Hvad har du gjort ved hende køter” sagde Liam hårdt. Bryan krympede sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...