1D. Et møde med en formskifter.

Liam er alvorligt skadet, da drengene er på spasere tur, gennem bjergene bliver de angrebet af en bjørn og der dukke en stor rød-grå ulv op og hjælper dem. Hun forvandler sig dog hurtigt til en pige. Pigen har altid været forelsket i Liam. Så kommer der kemi mellem dem.

12Likes
27Kommentarer
1876Visninger
AA

1. 1. Mødet med en ulv.

Jeg drønede af sted gennem skoven, var hurtig som vinden, da jeg hørte nogle drenge råbe om hjælp. Og siden jeg havde forladt mit kobbel, kunne jeg gøre hvad jeg ville. Alle mine muskler i min ulve krop spændte sig. Jeg havde adrenalin i blodet og klar til at kæmpe, jeg elskede at slås mod bjørne.

Da jeg så dem, råbte drengene endnu mere, da de så mig. Der var 3. En var alvorligt skadet. En stor rød-grå ulv, med esmaragd grønne øjne, kiggede på dem. Jeg kunne godt forstå dem. Bjørnen brølede igen hidsigt, da jeg havde forstyrret den. 

Jeg gik til angreb på bjørnen. Jeg bed den i ryggen og i benet, med mine syle spidse tænder. Bjørnen svingede dens lab og ramte mig i hovedet, så jeg fik et pænt dybt sår. Det gik fra min pande, ned over mit øje og standsede ved min kind. Det begyndte at bløde med det samme. Jeg bed den ved pulsåren, så den skreg af smerte og flygtede bort og lagde sig til at dø. Jeg klynkede lidt over min smerte og tog min poter for at mærke det. Et lille støn af smerte undslap mine læber.

Så vendte jeg min opmærksom hed på den sårede dreng. ”Bare rolig” sagde jeg til ham og smilte et ulve smil. Jeg studerede drengen, der kiggede på mig med store øjne og åben mund. Han havde store åbne sår ned af maven. Jeg gik stille hen til ham og et par tåre ramte hans mave og sårene heltes med det samme. ”To sekunder” sagde jeg hurtigt og ændrede form, foran de måbende drenge. Frem dukkede en pige , med Langt, vildt brunt hår. Meget naturligt krøllet hår og med Esmaragd grønne øjne. Ham der før var såret kiggede måbende på mig. ”Ja, jeg ved det” sagde jeg hurtigt. ”Har du det bedre nu. Har du stadig ondt?” spurgte jeg og glemte smerten i mit øje. ”Ja” sagde han tøvende. ”Dig?” spurgte han. ”Nej, men det går nok” svarede jeg. ”Hvem er i?” spurgte jeg. ”Jeg hedder Liam ”sagde ham den såret.” Det her er Niall og Zayn ”.”Kan du gå Liam?” spurgte jeg. ”Det ved jeg ikke men hvad hedder du? ” spurgte han. ”Aurora” svarede jeg. ”Kan du gå Liam?” svarede jeg i en lidt streng tone. Han prøvede, men vaklede og væltede. ”Drenge, hjælp ham op på min ryg” sagde jeg og vendte mig om. ”Øhhhmm” sagde de. ”Gør det nu bare” svarede jeg hårdt. De gjorde som jeg sagde og lidt efter sad han på min ryg. Han vejede ikke noget. ”Det ser lidt besynderligt ud” sagde Zayn og grinede. ”Ja? Se her” sagde jeg glad og skiftede form igen til en stor ulv. ”Bedre?” spurgte jeg. ”Meget” sagde Zayn.

”Jeg troede ikke der fandtes nogle som dig. Det er ret sejt” sagde Niall. Liam kløede mig bag øret og det elskede jeg. ”Det gør der og tak” sagde jeg smigret. ”Men hvad er der sket siden du befinder dig her?” spurgte Liam. ”Lang historie, men jeg skal prøve” sagde jeg. Så fortalte jeg dem hele historien, fra min forelske i et menneske til mit skænderi og at det var derfor jeg havde forladt dem.  Man måtte ikke være forelsket i et menneske, det var imod reglerne.

Efter vi havde gået et stykke tid var vi nået til udkanten af skoven. ”Du må nok hellere blive et menneske igen” sagde Liam. ”Det går nok, jeg skal alligevel tilbage til skoven” svarede jeg lidt ked af det. ”Nej, vil du ikke hellere med os?” spurgte Niall. ”Tusind tak, kun hvis jeg må altså?” jeg sagde det sidste forsigtigt. ”Selvfølgelig må du det” smilede Liam oppe fra min ryg. Jeg kiggede på Zayn. Han nikkede ivrigt til bekræftning. ”Nå, men så er det afgjort” smilede jeg og skiftede form. Liam dumpede ned på jorden. Niall lagde en arm under ham, for at støtte ham og Zayn gjorde det samme. Jeg gik hen til søen ved siden af og vaskede mit øje. De kiggede alle forsigtigt på mig. ”Gør det ondt?” spurgte Liam forsigtigt. ”Lidt, men ikke så meget mere, det heler om en times tid” svarede jeg og smilede. De kiggede bare underligt på mig. ”Ulve ting” grinte jeg. ”Nårh” grinede de også med. Så begyndte vi at gå igen. Jeg blev mere og mere nervøs, for hvert skridt jeg tog. Jeg havde aldrig prøvet at være i en by før. Det var min første gang og det var helt fantastiks på en skræmmende måde. Folk gik ud og ind af butikker. De gik med barnevogne og små børn i hånden. Det hele var så anderledes end jeg var vandt til. Jeg var lige ved at vælte, over en fortovskant, da jeg havde været ulv i så lang tid, at jeg var dårlig til bens, men jeg nåede lige at gribe Zayns skulder og han smilede skævt til mig. ”Så er vi her” sagde Niall glad. ”Jeg er så sulten”. ”Niall du er da bare også altid sulten” grinede Liam sødt. Zayn låste op og jeg hjalp Liam ind og ligge i sofaen. ”Wow” sagde jeg forundret. ”Har du aldrig været i et rigtigt hus før?” spurgte Niall inde fra køleskabet. ”Nej” svarede jeg. ”Underligt, hvor boede du så henne før?” spurgte han og var nu kommet til syne igen. ”I skoven” smilte jeg. Han rystede bare på hovedet og smilte til mig, som om jeg var lidt bims. ”Niall” sagde Zayn strengt. Niall vidste vidst godt hvad han mente. ”Er du sulten” spurgte Liam. ”Nej, jeg har fået noget at spise i dag” svarede jeg og kiggede på ham. Jeg havde sat mig på ryglænet. Han havde nogle søde øjne. ”Hvad har du da spist?”. ”Rådyr” svarede jeg. Han skar ansigt. ”Som ulv” skyndte jeg mig at sige. Det hjalp lidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...