uintresant historie i ikke behøver at læse :3

Jo først og fremest det her er min første movella just so you know :3

Lotus er en falden. Udstøt af de engle der engang var hendes venner for noget hendes far gjorde. Men da hun starter i skole ændre alt sig, drengen Jared bliver uigenkaldigt forelsket hende, men hvad sker der når gammelt had, jalusi og en gammel profeti bliver indbland.

1Likes
2Kommentarer
782Visninger
AA

3. Hjemme igen og et mærkeligt vers

 

Resten af dagen forløb stille og roligt, Lotus så ikke noget til Jared, og det var hun glad for. Da hun nåede hjem, smed hun sin taske på gulvet, og gik ud til sin far, han sad sammen med Christoffer og Lucied to andre faldne engle. Hun lyste op i et smil, og så på dem ”hey onkel Lucied og onkel Christoffer, godt at se jer igen, det føles som århundrede siden sidst” Hun smilede og hendes toneleje var overraskende afslappet, sidst hun havde set dem, var en gang i syttenhundrede tallet, helt præcist 1789 under den franske revolution, hendes far og de to andre havde styret oprørs bevægelsen, og Christoffer havde endda været skarpretter, og hun kom til at smilede ved mindet. Det havde været hendes ide at storme bastillen eller ret og sagt hende og Jem ide, men siden den gang havde hun ikke set Jem, hun gættede på at han var blevet sendt på kostskole, for ligesom hende, var han blevet sendt fra himlen da hans far, havde været med i Lucifers hær, de havde altid været venner, og det ville de nok altid være, håbede hun.

Solen oplyste himlen i et rødligt skær. Lotus stod på balkonen og så ud over byen, der endnu ikke var vågnet, hendes far kaldte på hende nede fra stuen, og hun skyndte sig der ned. Han stod i sin store røde badekåbe og smilede, så pegede han på bordet som i en gestus til at hun skulle sætte sig. Lotus satte sig ned, med undren malet i ansigtet, hvad var det hun skulle?

Skyggerne var begyndt at blive lange og Lotus sad foroverbøjet over et stykke pergament, hendes far så opmærksomt på hende, mens hun oversatte teksten. ”Vor vinden blæser og hjertet slår, Gabriel og tid forgår, verdner mødes i en fæles dans, to unge blændet af kærlighedens glans.” Hun så op på sin far, og bed sig i læben, hvad skulle det nu betyde. Hun sank en klump og lukkede øjnene, hun forstod ikke verset og efter hendes fars udtryk at dømme gjorde han det heller ikke. Hun rejste sig og gik op på sit værelse, og så kollapsede hun på sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...