Tell me a Lie - 1D

Mit navn er Manda Jensen, jeg kommer fra Danmark men flyttede til London, da jeg blev 19, jeg arbejder i byens populæreste skoforretning.
Manda elsker at leve i London og den butik hun arbejder i. Hun elsler at møde nye mennesker og få nye venner. Selvom der er mange fester i London tager hun ikke med. Manda er ikke typen der fester og drikker sig fuld, hun vil hellere arbejde og gå på café med hendes veninder. Men hvad sker der den dag hvor hun møder den her fyr der er skudt i hende? Hvad gør hun?
Hvis i gerne vil vide mere, så giv min Movella en chance!

4Likes
7Kommentarer
1034Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Jeg kiggede i mit klædeskab, jeg fandt et par høj taljede shorts, dem kunne jeg godt have på, da det var ret godt vejr, jeg tog arbejds trøjen på, gik ud og spiste noget morgenmad og sagde godmorgen til Misser. "Miiiav" svarede han bare. Jeg gik ud på badeværelset hvor jeg tændte radion 'Gotta Be You' af One Direction spillede, jeg kom pludselig til at tænke på at jeg faktisk arbejdede sammen med selveste Zayn Malik - eller rettere sagt jeg var hans chef! -. Tænk det var først gået op for mig nu.. Jeg skruede helt op og skrålede med mens jeg lagde makeup og satte hår, da jeg var færdig kiggede jeg på klokken 07.30, jeg kan vel godt køre nu. Så kan jeg nå at pakke nogen af de nye vare ud og opdatere Facebook. Jeg gik ud på opgangen hvor jeg lukkede døren efter mig og gik ned i min bil. Jeg tændte bilen og kørte afsted på  arbejde. 20 minutters tid senere sad jeg i frokost rummet og overvejede om jeg skulle gå i gang. "Hej!" Sagde en stemme, jeg vendte mig om og mødte Zayn glade ansigt, "hej," sagde jeg overrasket, "hvad laver du her allerede?" Spurgte jeg, "jeg tænkte at det ville være dumt at komme forsent på min 'rigtig' første arbejdsdag!" Svarede han, jeg fniste, "når nu du er her, kan du så ikke hjælpe mig?" Spurgte jeg, han nikkede, "hvad tid lukker vi idag?" Spurgte han. "Ved en 3-tiden, hvorfor?" Svarede jeg, "ikke for noget," mumlede han. Vi gik ned på lagret "sæt de her sko ud på hylderne," Sagde jeg, han tog imod kasserne og nikkede, jeg tog selv nogle kasser og vi gik ud og satte dem på plads, "hej!" Råbte en stemme, "hej Julie, vi er herinde!" Råbte jeg tilbage, Julie kom ind med et glad smil, "hej Zayn," sagde hun, han gav hende hej-med-dig smilet, "når venner, vi åbner lige om 5 minutter, så vi må hellere se at gøre klar!" Sagde Julie, Zayn og jeg nikkede, vi gik ud med kasserne, "skal jeg bare stå i kassen idag?" Spurgte Zayn da vi var kommet ind til Julie, "nej, Julie står i kassen alene, og så går vi ned til kunderne så du også  kender den fornemmelse." Svarede jeg, "hvilken fornemmelse?" Ville han vide, "Den fornemmelse af hvor tingene er ude bag ved! Jeg er meget skeptisk med sådan noget! Tingene skal stå rigtig, derfor skal jeg lære dig mit system!" Svarede jeg og sendte ham et smil, i mellem tiden havde Julie vendt skiltet fra lukket til åbnet. "Jeg tager kassen!" Mumlede hun, jeg tog Zayn med ned til nogen kunder, "spørg dem om de har brug for hjælp!" Hviskede jeg til Zayn, han nikkede og gik over til en dame, "har De brug for hjælp?" Spurgte han "ja, har i denne her i en størrelse 37?" Spurgte hun, "jeg går ud og kigger," svarede han, jeg fulgte efter ham. "Godt hvor vil du så kigge henne?" Spurgte jeg, "herovre" sagde han og pegede i højre retning, jeg nikkede. Han gik der over og fandt skoen ret hurtigt, "størrelse 37...." mumlede han "Fundet!" Sagde han glad, jeg gav ham et smil. Og sådan forløb hele dagen.

Da klokken var 14.55 sad vi i køkkenet, "jeg bliver nød til at smutte, skal til fest i aften." Det typisk Julie, "okay, god fest, vi ses på mandag!" Sagde jeg, "på mandag, hvad med imorgen?" Spurgte Zayn, "vi har lukket om søndagen!" Svarede jeg, vi fulgtes ud til bilerne, "Vi ses på mandag," sagde han, jeg nikkede og kørte hjem, jeg kunne godt lige nå at skifte tøj inden jeg tog hjem til til Trine og drengene..

Lidt senere, holdte jeg ind ved det hotel drengene bor på. Jeg tog elevatoren der op og fandt nummer 412. Jeg bankede stille på. Det var en pige der åbnede, "er Trine her?" Spurgte jeg, inden hun nåede at svare råbte en stemme: "jeg er herinde Manda!" Jeg fulgte efter stemmen ind i et rum hvor hun sad sammen med en anden pige og 5 drenge, "jeg skal lige have mine sko på søde!" Sagde Trine, jeg nikkede, "hej Manda, hvad laver du her?" Spurgte Zayn, jeg skulle til at svare men blev afbrudt af en fyr med krøller: "hvor kender du hende fra?" Spurgte han, "hun er min chef!" Svarede Zayn, han med krøllerne sagde et eller andet, vi fik øjekontakt. Krøller og grønne øjne. Det var ham jeg stødte ind i forleden! "Skal vi smutte?" Spurgte Trine, jeg nikkede. "Vent lige lidt," sagde en fyr med chokolade brune øjne, "må vi lige få dit navn?" Spurgte han, "Manda?" Svarede jeg,  "Liam," sagde han. "Louis," sagde ham med de blå-grå øjne, "Harry," sagde ham med krøllerne, jeg prøvede at undgå øjekontakt men hans perfekte grønne øjne var svære at undgå, "hvorfor undgår du mit blik?" Spurgte han pludselig, "ikke for noget!" Mumlede jeg, "kom søde, vi kommer forsent!" Trine hev mig i trøjen, "må vi ikke også lige præsentere os?" Spurgte hende der havde åbnet døren og en anden pige, Trine nikkede , "Jeg hedder Eleanor og er Louis kæreste!" sagde hun, "jeg hedder Danielle og er Liam kæreste," sagde hun, jeg nikkede. "Kom nu Manda!" Sagde Trine. "Det var rart at møde jer!" Nåede jeg at sige inden Trine trak mig med ud, "vent lige lidt søde glemte du ikke noget?" Niall kom ud til os "hej Niall, sagde jeg, "hej Manda," svarede han. "Undskyld søde," sagde Trine, hun gav ham et kys og et kram "vi ses senere!" Råbte hun, "tag din veninde med hjem!" Sagde Harry. Og så var vi ellers ude af døren.

_________________________________________________________________________________

undskyld hvis kapitlet er lidt forvirrende men jeg blev nød til at have det hele med!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...