Help me, Please?! 1D

En pige humper ned ad en gader. Med et næsten knust ben. Bag hende går ingen andreen 1D. Hun ved det ikke, men hendes dæmon af en far kommer efter hende, men hvad sker deer så da hun falder og møder Zayn. Er det ægte kærlighed.

7Likes
6Kommentarer
1680Visninger
AA

3. Hjem til Zayn.

. Jeg rystede bare på hovedet. ”Nå, men så hold godt fast spidermonkey” smilede han og bar mig med indenfor.

”Wow”. Jeg kunne ikke styre mig. Deres hus var helt fantastisk. Det var enormt. Jeg kunne ikke holde et gab inde. ”Er du træt søde?” spurgte Zayn. ”Mhhh” nikkede jeg. Han bar mig op ad en trappe og ind i et stort rum. ”Hvem sover her?” spurgte jeg søvnigt. ”Det gør jeg. Kan du lide det” smilede han.”Ja” svarede jeg og man kunne tydeligt se på ham at han nød det.  Han bar mig hen og lagde mig under dynen. ”Vi ses morgen. Sov godt” sagde han og lagde sig ned under den anden dyne og slukkede lyset. Forsigtigt, uhørligt, rykkede jeg over mod ham. Jeg var bange.

 

”Hjælp mig!” råbte jeg til min allerbedste ven. Nikolaj. ”Vil du ikke nok” jeg kiggede bedende på ham, da min far kom nærmere. Han tog fat om min skulder og slog til. ”Hjælp!” skreg jeg. Alt gik i sort.

Jeg vågnede op helt svedig og forpustet. Jeg havde de rigtig dårligt. ”Er du okay. Hvad ser der?” spurgte Zayn panisk. Liam og Harry og ham stod og kiggede på mig. Tårerne begyndte at løbene af mine kinder og Zayn trak mig ind til sig. Han vuggede mig blidt. Så kiggede han på mig og tørrede mine tåre væk med hans håndryg. ”Vil du ikke fortælle det” spurgte han igen.

Jeg rystede på hovedet, jeg kunne ikke. Hele verdenen, kørte rundt og jeg fik en klam fornemmelse i min hals. Jeg vidste ikke hvad der skete, men lige pludselig, stod jeg med hovedet nede i toilettet og brækkede mig.

Zayn havde en hånd på min ryg og en klud i hånden. Da jeg var færdig, prøvede jeg at gå tilbage, jeg vaklede og væltede og bankede hovedet ned i gulvet. Alt blev sort.

”Daniella, kom nu vågn op!” råbte Zayn. Jeg kiggede direkte op i hans våde ansigt. Mit hoved snurrede underligt, og jeg kunne ikke rigtig tænke klart. ”Hva-hvad er der sket?” spurgte jeg og tog mig til hovedet. ”Ja, du brækkede dig og væltede, og så blev du helt slap og hvid i hovedet” Det var Harry der svarede. Jeg kiggede bare på ham. Fuck, han mindede og Nikolaj. Jeg begyndte at græde, men Zayn tørrede straks  tårerne væk og kiggede bekymret på mig. ”Hvad er der” spurgte han. ”Nej” svarede jeg hulkende. Jeg ville ikke snakke om det. Zayn løftede sin hånd og jeg for om bag ved Niall, som stod bag sofaen. Jeg skreg og råbte at han ikke måtte gøre mig noget.

Niall, vente sig om og lagde sine arme om mig. Jeg rystede og var bange og ville bare hjem. ”Jeg skal nok gå nu, bare glem at jeg overhovedet findes” om med de ord begyndte jeg at gå hen mod døren, men blev stoppet af Zayn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...