Forever. [1D]

Annie Nelson. En 17 årige pige, som går på gymnasiet. Hun har været mobbet siden 4. klasse i folkeskolen, hvor hendes bedsteven flyttede. En dag i det nye år, begynder Liam Payne. En alle kender. En Annie ikke gider at give sig tid til. Hvad skulle skolens nye drømmefyr også med hende? Liam prøver i hvert fald at blive venner med hende, som om det er hans mission. Vil Annie lukke ham ind? Hvad bliver konsekvenserne for et ja? Eller med et ja? Uanset hvad; giver Liam ikke op.

9Likes
8Kommentarer
1036Visninger
AA

5. Annie - Want.

You wait for a silence

I wait for a word

Lie next to your frame

Girl unobserved

You change your posistion

And you are changing me

Casting these shadows

Where they shouldn't be

 

Jeg åbnede døren, med nøglen der var gemt under en hvid havenisse. Så snart jeg var trådt ind i døren råbte jeg om der var nogen hjemme. Intet svar. De var garanteret på arbejde endnu, men hvad var klokken? 14. Okay så. Michael var i skole, og jeg.. jeg angreb sofaen. Jeg var træt. Jeg var forvirret. Og jeg var sulten. Hvorfor ville Liam bruge sin tid på mig? Det var forvirrende. På to vidt forskellige måder elskede jeg og hadede det! Det var som om de andre ikke kunne krumme et hård på mig når han var i nærheden, men jeg havde været uden venner så længe.. så hvorfor gad han?

Jeg smed min store jeans, og min oversize hættetrøje, og var kun i ført noget stof shorts og en hvid t-shirt. Jeg tændte for radioen som begyndte at spille No Doubt's Settle Down.  Trods jeg ikke var til den form for musik, sang jeg lavt med, imens jeg smurte noget nutella på et knækbrød. Jeg lænede mig op af køkken ø'en, og kiggede ud af vinduet til gaden. Jeg så en skikkelse gå rastløs ud foran. Jeg fnøs kort, imens jeg vendte mig tilbage mod udsigten til stuen og køkkenet. Et træt suk undslap mine læber, i det min mobil ringede. Det var sikkert min mor som ville sikre sig at jeg ikke havde hængt mig selv. Ikke at jeg var forhenværende selvmordsoffer, det troede min mor bare engang hvor jeg var faldet i søvn i badekaret. Én gang.

Min krop slog sig ned i sofaen, imens jeg slog mobilen på højtaler. "Hvem er det?" jeg gik lige til sagen, nummeret var ukendt, og jeg ville vide det. "Også hej til dig, solskin!" lo en stemme i røret. Liam, hvordan havde han fået min nummer. "Hvordan har du fået mit nummer?" spurgte jeg koldt, imens jeg tyggede på mit knækbrød. Hmpf.. den eneste der tillod mig at lade mine raserier gå udover. "Hvad er det du spiser?" spurgte en stemme i baggrunden. Yep, helt klart Blondie. "Knækbrød!" råbte jeg til telefonen, imens jeg tyggede videre. Man kunne tydeligt høre Liam mumle noget til Blondie. I hvert fald var han ikke til at høre længere."Jeg fandt det på skolens net." svarede han roligt, typisk ham med den rolige... facade, attitude what ever. Jeg udstødte en lyd, som kunne virke som en hentydning til at hun skulle fortsætte med at tale. "Jo ser du, du så nemlig ud til at have tjek på opgaven i Fransk undervisningen, så jeg tænkte du kunne give mig en hånd?" Jeg begyndte at klappe i hænderne, og der varede lige nogle sekunder før Liam fattede hvad det var jeg lavede, han sagde noget som kunne minde om et falsk 'ha-ha'. "Hvis det er alt, vil jeg ligge på.."

Jeg hoppede ned af køkken møn og skulle til at skulle for mobilen, i det jeg hørte ham råbe, vent-vent! "Jeg tænkte om vi kunne lave det sammen?" Lave fransk sammen? Kunne man egentlig lave fransk... sammen? Sammen, sammen. Jeg rystede tankerne af mig, og kiggede roligt ud i luften. "Det kan vi vel godt.. jeg bor på Wallstreet 45 A." Jeg hørte ham grine bagefter, hvad grinede han af? "Nice, jeg bor i Wallstreet 34 A" Tilfældigt, huh. Han var sikkert en en eller anden FBI agent der var sendt til holde øje med skolerne.. red mig FBI agent, red mig. Relax Annie.. jeg trak i en mørk cardigan, og fandt mine fransk ting frem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...