Forever. [1D]

Annie Nelson. En 17 årige pige, som går på gymnasiet. Hun har været mobbet siden 4. klasse i folkeskolen, hvor hendes bedsteven flyttede. En dag i det nye år, begynder Liam Payne. En alle kender. En Annie ikke gider at give sig tid til. Hvad skulle skolens nye drømmefyr også med hende? Liam prøver i hvert fald at blive venner med hende, som om det er hans mission. Vil Annie lukke ham ind? Hvad bliver konsekvenserne for et ja? Eller med et ja? Uanset hvad; giver Liam ikke op.

9Likes
8Kommentarer
1057Visninger
AA

4. Annie - Eyes.

So no one told you life was going to be this way.

Your job's a joke, you're broke, you're love life's DOA.

It's like you're always stuck in second gear,

Well, it hasn't been your day, your week, your month,

or even your year.

 

Jeg kiggede på ham. Ham der prøvede at blive min ven. Ham der prøvede at vinde min tillid. Men uanset om jeg ville lade ham eller ej, ville jeg ikke kunne. Få jeg har den ikke engang selv.. så hvordan skulle jeg give noget jeg ikke har? Jeg gik sammen med Liam ind. Jeg holdte en smule afstand, selvom jeg tror folk stadig godt kunne se han var med mig.. eller at jeg ved med ham. "Hvor vil du sidde, Annie?" spurgte han roligt. Det var rart at vide han tænkte på mine behov.. eller det kunne jeg faktisk være ligegyldigt. Før eller siden ville han klokke i det, og give op. Det ved jeg - det gør alle mennesker. "Kan det ikke være lige meget?" svarede jeg koldt - uanset om han vidste det eller ej, ville han skuffe mig. Og det ville blive snart, også ville han give op? Så hvorfor ikke gøre det bare nu, og undgå alt det besvær. Han kiggede skævt på mig. "Vi kan sætte os i midten?" Jeg stivnede en smule. Fanden tage ham. Kunne han ikke se de sad der? Alle sammen. Jeg rystede på hovedet. "Bagerst?" spurgte han igen, og jeg nikkede. Jeg kiggede på ham, i hans brune øhne. "Hvorfor gider du overhovedet?" hviskede jeg. Han træk på skulderen. Jeg fnøs lavt. Han vidste ikke engang hvad han lavede, i morgen ville han nok havde indset hvilken taber jeg var her. "Fordi alle behøver en ven, og jeg kan ikke se andre." svarede han roligt, imens han kiggede ned på mig. Jeg var faktisk okay lille i forhold til ham, trods jeg var lidt over gennemsnittet i højde for en med min vægt og alder.

"Hvad gør de ved dig?" spurgte han mig bagefter. Det var det han fiskede efter. At vide hvad de gjorde ved mig.Det kunne jeg let fortælle ham! De tæskede mig, de verbalt mobbede mig. De tog mine ting. De gjorde alt hvad der stod i deres magt til at kunne gøre ved mig - og mere til. "Det rager ikke dig." sagde jeg koldt, og satte mig ned i stolen der lå yderst. Liam fulgte med som en hund - som han sagde han ville. Jeg tog mine bøger op af tasken, og penalhus. Et Everlast Penalhus. Jeg betragtede Liams bevægelser, som gjorde det samme. Han havde samme penalhus som mig. "Wannabe." lo jeg lavt. Det samme gjorde han. Vent, han skulle ikke prøve at påvirke mig. Jeg rystede på hovedet igen. Jeg kiggede ned i min bog, og det varede ikke længe før jeg fik en slags form for seddel i hovedet. Inden jeg nåede at kigge op, havde Liam taget sedlen og afleverede den åbent til mig.

Skal lille Annie-prinsessen beskyttes af Liam Payne? Nu hvor vi er i gang, skal du også have en sut og nusseklud?<3.

Jeg kastede sedlen hårdt i baghovedet på Laila, og sendte hende et tydeligt falske smil. Det samme gjorde hun, imens jeg fnøs. "Du gør det hele værre." mumlede jeg lavt, imens jeg vendte hovedet i den anden side. Tårerne kæmpede med at komme frem, men jeg lod dem ikke tage løb. Jeg bed mine læber sammen, og ventede hovedet mod væggen. "Annie.. det er ikke meningen det skulle ske." han lød oprigtig ked af det, ked af at det var hans skyld at folk gjorde det værre end før. Jeg kiggede på ham igen. Han så oprigtig ked af det. Nu havde jeg dårlig samvittighed. "Undskyld.. det var ikke meningen det skulle gå ud over dig, jeg magter bare intet nu." Jeg tog mig til hovedet og kiggede på ham igen. Han strøg mig ned af ryggen med sin hånd. På en eller anden måde følte jeg mig tryg. Han nikkede, og trak på smilebåndet, det samme gjorde jeg. "Prøv at smile mere, det klæder dig." smilede han. Det fik mig til at smile mere. På en eller anden måde lød det som om han kaldte mig køn.

"Du er nu heller ikke værst." smilede jeg. Hvad havde jeg gang i? Jeg vidste hvad der ville ske senere i livet! Han ville skuffe mig, eller jeg ville skuffe ham. Jeg træk mig lidt væk fra ham, da vores gamle professor kom ind. "Hvem er det?" hviskede han til mig. Jeg tror han troede hun var den typiske skarpe lærer, det var hun også; men også tit en hjælp. "Den bedste professor man kan få, hvis man har problemer." mumlede jeg, mit blik hvilede på hendes krumme ryg, og fremtrædende rynker.

***

Jeg trådte ud af klassen sammen med Liam. Vi havde haft det morsomt over hvordan timen havde taget en drejning fra hvad vi havde lavet i sommerferien til pinlige episoder. Selv jeg havde fået grint en del. "Hvad skal du lave efter skole?" spurgte Liam lidt efter, vi havde gået. Jeg trak på skulderen, hjem og lave lektier.. hvis vi da fik nogle for? Ellers skrive videre på mine små historier.. de som min lillebror på 5 elsker at høre når mor og far sover, og han ikke kan sove. "Ikke noget, hvorfor da?" Jeg undrede mig over han tænkte på, imens jeg havde hænderne i lommerne på den den store grå hættetrøje, trods det var kogende udenfor. Uanset hvad skjulte jeg alle blå, gule mærker. Det skulle han ikke se. "Mig og Niall ville tage på stranden sammen med nogle andre venner, og tænkte om du ville med?" spurgte han. Mig? Med på stranden. "Ehm... måske en anden gang?" svarede jeg skævt. Han kiggede skuffet på mig, og nikkede bagefter. "Okay." svarede han. Liam's ven Blondie kom hurtigt løbende til os. Han var en rigtig smiley, der skulle meget til at fjerne et smil på hans læber, det kunne jeg - og alle se. "Hej Liam! Hej pige!" sagde han, selvfølgelig med et smil på læberne. "Jeg smutter hjem nu, hejhej." nikkede jeg og gik. Liam kiggede skuffet efter mig, men de skulle ikke se mine blå og gule mærker..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...