Skifterne

Min verden er lille. Jeg blev født i skoven ,jeg bor i skoven og jeg beskytter skoven. mit folk bliver kaldet Lilipat som betyder skifterne.Vi kan formskifte til de dyr, som vi beskytter og elsker. Hver stamme får max 4 formskiftere, som bliver udpeget til at beskytte skoven. vi bliver oplært til at beskytte den fra den anden stamme, buhay, oversat livs suger. Det skal du snart finde ud af hvad indebærer i min fortælling, om kærlighed, drab og venskab.

Jeg hedder Kasia og dette er min historie.

4Likes
8Kommentarer
1352Visninger
AA

11. indviklet

 

Will

Jeg kiggede på det lille egern og tilbage på Kassias ansigt. Det var for morsomt. Hun var lamslået. Et  fnis undslap mig og Kasias øjne skiftede kurs mod mig. Åh åh ikke nu igen, jeg kunne mærke hendes vrede, men det var som om jeg også kunne mærke noget andet, komme fra hende. Var det angst?

Hun sukkede opgivende og nikkede så til egernet.

" Du har en aftale, men hvorfor vil du med hjem til os?"

Egernet dansede kort og grinte højlydt.

" Hallå det første egern blandt skifterne det er da sejt. Plus jeg keder mig her intet at lave du ser ud, som en der laver ulykker det vil jeg være tilskuer til!" 

Vent skifterne? Var det hendes landsbys navn? Mit blik mødte Kasias.

Kunne ulve rødme havde jeg på fornemmelsen at Kasia ville gøre det stort.

Jeg rejste mig, benet stadig dunkende, men ikke så slemt. Vent lige lidt. Jeg kiggede ned af mig. Nej nej nej ikke igen.

Jeg var en ulv igen, det havde jeg slet ikke opfattet!

" Så Will. Hvordan fandt du mig?" Jeg kiggede igen på Kasia.

" Tja det eneste jeg husker, er at jeg hørte et hyl og tænkte jeg skulle finde ejeren af det. Det næste øjeblik skriger fyren der og du er blevet til busk ulven Kasia."

Mindet fik mig til at smile.

Jeg snueste ind og duftede hele skoven på en indånding. wow det var intenst!

Mine ben spændtes, som for at fortælle mig at de var klar til afprøvning. Jeg hoppede op i luften og lanede i det kølige vand.

Det var en skøn følelse, som om min menneskeskikkelse ikke var den sande, men at denne form var mit rigtige jeg. 

Jeg var vågnet, som denne ulv og jeg nød det.

Jeg kiggede udfordrende op på Kasia, men hun så tomt tilbage. Hvad var hendes problem? Pludselig huskede jeg den anden ulv og hoppede op af vandet. Dryppende gik jeg over til hende.

" Vil den anden han blive okay igen?" 

Hvordan jeg vidste det var en han, ville jeg ikke kunne forklare, det var bare noget mit instinkt sagde mig.

Tårer fyldte hendes øjne og hun rettede sig op med bestemthed.

" Nej det vil han ikke. Vi tager hjem til ham kom."

Det sidste var til egernet. Jeg gik hen til det og smilede så mine skarpe hjørne tænder kom frem.

" Kan vi ikke lige få dit navn først?"

Egernet nikkede og hoppede op på Kasias ryg.

" Jeg hedder Beni." 

Før jeg vidste af det bukkede jeg og sagde:

" Hejsa Beni jeg hedder Will velkommen til flokken."

Kasia så strengt på mig, hun burde altså slappe mere af!

" Hvordan kan en, som lige er ankommet velkomme ham til flokken. og husk lige at de andre ikke har accepteret dig, som en af flokken endnu."

Det havde jeg da ikke tænkt på og hvad med min familie i Kion? Skulle jeg vælge enten eller?

Beni afbrød mine tanker.

" Hvad mener i?" 

Kasia lagde an til at gå og jeg fulgte efter.

" Vi har lang vej hjem vi kan ligeså godt fortælle historien."

Jeg kunne ikke historien, jeg vidste ikke engang hvad jeg var for en særling. Menneske? Dyr? eller begge ting?

Hovedpinen slog mig i ansigtet og jeg sukkede dette ville blive indviklet, det kunne jeg mærke.

Kasia så fra egernet til mig og mumlede:

" Gad vide hvad far mon siger til dette."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...