Skifterne

Min verden er lille. Jeg blev født i skoven ,jeg bor i skoven og jeg beskytter skoven. mit folk bliver kaldet Lilipat som betyder skifterne.Vi kan formskifte til de dyr, som vi beskytter og elsker. Hver stamme får max 4 formskiftere, som bliver udpeget til at beskytte skoven. vi bliver oplært til at beskytte den fra den anden stamme, buhay, oversat livs suger. Det skal du snart finde ud af hvad indebærer i min fortælling, om kærlighed, drab og venskab.

Jeg hedder Kasia og dette er min historie.

4Likes
8Kommentarer
1355Visninger
AA

9. had biliver til skam

 

Buhayen snarrede til mig og jeg hylede tilbage. han skulle ikke få noget angst ud af mig!

Hadet gav mig styrke og mod, som jeg aldrig havde mærket det før. vinden rev i min pels, som om skoven var i lige så meget oprør som mig. 

En fugl fløjtede stille oppe i en gren. den lød bange og bekymret i mine ører eller

var det bare mig, som tolkede for meget?

Jeg vidste at dette var forkert, men jeg bød fremad alligevel, drevet

af Lukes sovende skikkelse i mit hoved. 

Buhayen løb også imod mig og vi bressede sammen så mine tænder knasede mod hinanden. 

Jeg prøvede at bide ham i armen, men han slog grinende efter mig med sin store kølle, som 

jeg ikke havde lagt mærke til før.

Han ramte godt det måtte jeg sige. Slaget kom lige i maven på mig og jeg smagte blod. 

Ude af stand til at stoppe min kamp bed jeg hårdt fast i hans ben. Han skreg af smerte og

hylede en ed, som jeg ikke forstod. 

Blodet smagte metalisk i min mund og jeg nød det alt for meget.

Jeg trak mig tilbage og rystede hovedet inden jeg ville angribe igen.

Jeg så ind i hans hvide øjne og så den samme sorg, som jeg selv stod overfor. 

Hvad var der dog galt med ham? 

Jeg knurrede og kunne ikke styrrer min vrede, jeg gik igen til angreb, med blodet smurt ned af halsen.

Buhayen stod bare der gjorde intet andet end bare at stå.

Hvorfor gjorde han ikke mere modstand?

Nej han skulle ikke få melidenhed af mig! Jeg nægtede at gå ned med bare et enkelt blik.

med disse sætninger i hovedet bed jeg struben over på ham. 

Et lille suk undslap ham også blev han slap i mit greb. 

Jeg så ned på den slappe skikkelse og begyndte pludselig at føle mere end had. skammen bed sig hårdt fast i mit indre. Hvad havde jeg dog gjort?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...