Skifterne

Min verden er lille. Jeg blev født i skoven ,jeg bor i skoven og jeg beskytter skoven. mit folk bliver kaldet Lilipat som betyder skifterne.Vi kan formskifte til de dyr, som vi beskytter og elsker. Hver stamme får max 4 formskiftere, som bliver udpeget til at beskytte skoven. vi bliver oplært til at beskytte den fra den anden stamme, buhay, oversat livs suger. Det skal du snart finde ud af hvad indebærer i min fortælling, om kærlighed, drab og venskab.

Jeg hedder Kasia og dette er min historie.

4Likes
8Kommentarer
1266Visninger
AA

5. Drøm bliver til virkelighed?!

Will:

Her stod jeg halvnøgen, fortvivlet og fuldstændig paf over denne specielle drøm jeg havde. 

For dette måtte være en drøm! jeg var en smed, som boede inde i landsbyen Kion tæt på den uhyggelige skov. Ingen i byen turde betræde skoven. Kun store stærke mænd, som knap og nap nærmede sig skovens midte, der ikke mere end 15 minutter så tog de benene på nakken og bar al det træ de kunne få med sig.

Jeg havde aldrig skænket en tanke om at skulle ind i den fordømte skov, så hvorfor drømte jeg nu om den? 

Jeg kiggede ind i pigens grønne øjne, jeg kunne se en vrede skylle op inden i hende og trådte et skridt væk. Jeg havde haft fornøjelsen af at se hende skifte fra ulv til hest på under 20 sekunder, jeg skulle ikke nyde noget af hendes vrede. 

"En drøm!? Min bedste ven ligger døende derinde og du står her og vil have forklaring om det er en drøm?!" 

Hendes kinder brændte af varmen, som hun måtte have fået af vreden. Jeg bed mig i læben dette var da en meget detajleret drøm, gad vide hvornår den har tænkt sig at ende? da jeg så pigens blik bad jeg til at det ville være snart.

Den lille dreng Liam, som havde givet mig håndklædet bakkede tilbage, hans uro var fuldt ud forståelig. Jeg smilede dette var jo bare en drøm hendes vrede og sorg var ikke ægte kunne ikke være ægte.

"Jamen jeg ved dette er en drøm, så du behøver ikke hidse dig sådan op, lille tøs," sagde jeg kæphøj  men fortrød det med det samme, jeg kunne mærke hendes knyttede hånd ramte mit ansigt med et højlydt smæld.

Blodet løb fra min flækkede læbe, da jeg tørrede det af i hånden blev jeg voldsomt bevidst på smerten var ægte.

Jeg kiggede mig omkring og lukkede øjnene. Jorden under mig føltes ægte, vinden i træerne var kølig imod min bare hud og den lette fugle sang var skam også ægte nok. 

Jeg spærrede øjnene op da sandheden gik op for mig. Dette var ingen drøm men virkelighed. 

Angsten satte sig, som et jerngreb omkring mit bankende hjerte. 

"Nej! dette kan ikke passe!" skreg jeg imod pigen, som stadigvæk havde knyttet hænder. 

"Jeg er en smeds søn i byen Kion. Dette er ikke virkeligt.. jeg jeg kan ikke huske hvordan jeg er kommet hertil... hvordan kan du blive til dyr og hvem var de uhyggelige mænd som angreb os!" 

Jeg måtte have svar inden jeg gik i panik. Pigen nikkede til nogen bag mig, men da jeg vendte mig om var kun et sæt grå øjne, smerte også mørke inden jeg faldt ned i jorden, det eneste jeg kunne registrere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...