Skifterne

Min verden er lille. Jeg blev født i skoven ,jeg bor i skoven og jeg beskytter skoven. mit folk bliver kaldet Lilipat som betyder skifterne.Vi kan formskifte til de dyr, som vi beskytter og elsker. Hver stamme får max 4 formskiftere, som bliver udpeget til at beskytte skoven. vi bliver oplært til at beskytte den fra den anden stamme, buhay, oversat livs suger. Det skal du snart finde ud af hvad indebærer i min fortælling, om kærlighed, drab og venskab.

Jeg hedder Kasia og dette er min historie.

4Likes
8Kommentarer
1272Visninger
AA

1. begyndelsen

 

I udkanten af byen Kion, lå en kæmpe stor skov. Folkene i byen frygtede skoven så meget, at ingen betrad jorden.

For de vidste, at i den skov boede et helt specielt folk. 

 Legenderne sagde at nogle af dem kunne forvandle sig til skovens dyr. 

"Jeg så det med mine egne øjne! hun blev til en ørn lige foran af mig!" råbte en dreng fra byen.

Alle lyttede spændt med og som tiderne gik fik disse sære folk et navn,

man kaldte dem for Skifterne.

 

Edna 

Jeg mærkede smerten og angsten da vandet gik. Så nu var det nu. Jeg skreg, da barnet prøvede desperart at komme ud.

"Rolig lille ven. Jeg skal lige lægge ned," mumlede jeg beroligende til min opsvulmede mave. 

Sengen knirkede under min vægt. Stammens læge lå på knæ ved min side. Han så bekymret ud. 

"Du mister meget blod Edna," sagde han ligbleg. 

min mands blide fingre strøg mit bølgede hår til siden. Hans angst skinnede klart igennem de grå øjne. Sveden drev ned af min ryg og en smertelig hovedpine trængte sig på.

"Du skal nok klare den. I skal begge klare den!" mumlede han om og om igen.

Jeg sukkede. Hvad jeg ønskede noget end alt andet var at skifte til ulv og løbe min vej, men end ikke det kunne jeg, så svimmel var jeg. Mit blik gled ud af vinduet og så ind

i Shilas himmelblå øjne. Shila var min bedste ven og beskytter. Hun var hunulven af sin flok. Hun var stærk og vis, men lige i det øjeblik, kunne jeg se hendes angst lige så tydelig, som min mands. Jeg mærkede endnu en krampe gennem kroppen og 

hyllede bedende hende om at gå. Hun skulle ikke se det her. Lugten var sødlig af mit blodtab, men Shila blev, hvor hun var ved min side. 

Min mand fulgte mit blik, hen til vinduet. Han nikkede til Shila og jeg kaldte hende indenfor.

"Hun kan måske give dig styrke," hviske min mand også kaldt Erik.

Jeg kørte hænderne gemmen hendes hvide pels og efterlod et blodspor. Pludselig hørtes barnegråd og vi vidste alle at det var overstået. Rummet snurrede rundt for øjnene af mig, men alligevel stragte jeg mine arme, for at holde babyen. Jeg fik min lille pige op, så jeg kunne holde hende. Hendes hjerte slog langsomt og jeg sukkede af fryd. Hun duftede af en blanding af blod og blomster.

Lyden fik hendes øjne til at åbnes og jeg blev mødt af den smukkeste grønne farve.

Shila klynkede og min lille pige sagde pludre lyde til hende. Jeg gispede og så Erik ind i øjnene.

"Hun er.. er en skifter," sagde jeg med fryd. 

"Er du sikker min egen?" sagde Erik opstemt.

Erik var ikke skifter som jeg var. Jeg nikkede så krøllerne dansede om mit hoved.

"Ja en skifter kan genkende en anden skifter på sekunder og hun er en!" 

Jeg mærkede mine kræfter svinde. Lægen mumlede noget i min mands øre og han så chokket på mig. 

"Jeg vil kalde dig Kasia," sagde jeg og kiggede derefter på Shila. Mine kræfter svandt og jeg mærkede gråden i halsen. Jeg vidste hvad, der ville ske nu.

"Beskyt hende, som var du hendes mor. min ven." kommanderede jeg til hende, og hun nikkede opmærksomt. 

Det blev mine sidste ord, inden jeg efterlod min lille pige til en verden, som hun selv skulle opleve uden sig mors vejledning.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...