My One And Only *One Shot*.

Den 14-årige Adelaide, bor på en lille går, ikke så langt fra storbyen Paris. Året er 1870, og Frankrig er i krig med Tyskland. Den unge pige mistede sin familie, i et skyderi, sidste jul. Nu bor hun så alene, langt væk fra alt. Da et fly en dag styrter ned, finder hun den sårede Logan, og hjælper straks soldaten ind. Hvad hun ikke ved, er at Logan er en spion fra den tyske side, som blev skudt ned af sit eget land. Men hvad sker der når Logan vågner op, og ser Adelaide?

4Likes
4Kommentarer
730Visninger
AA

2. My One And Only.

 

 

Den unge pige lagde forsigtigt det sidste æble ned i den flettede kurv. Hendes blege hud nærmest skinnede i skæret fra solen, og hendes lange gyldne hår, skilte sig ud, i forhold til det store buskads af små blå blomster.

Adelaide rejste sig yndefuldt og gik med korte skridt op mod den store gård. Under hendes arm, var kurven med de mørkerøde æbler placeret. Et højt brag, fik hende til at vende sig mod skoven. Og der, hvor hun for få sekunder havde siddet, lå et fly nu.

Adelaide var hurtigt henne ved det brændene fly, og smed straks kurven fra sig. Hun hev forsigtigt op i sine kjole, og gik mod forenden af flyet. Flammerne stod op omkring de gamle æbletræ, og fik en enkelt gren til at falde ned.

Adelaide spottede hurtigt den unge mand, der sad bevidstløs inde i vraget. Hun viftede forsigtigt flammerne væk, og grab ud efter hans skulder, hvorefter hun hev den sårede soldat ud.

Hans sorte hår strittede til alle sider, men på en elegant måde. En enkelt dårbe blod gled ned over hans kind, fra såret under hans øje. Hans lysebrune hud nærmest lyste op, i forhold til hendes, og hans ferskenfarvede læber havde slået revner.

 

Da Adelaide senere sad og plejede soldatens sår, kunne hun ikke lade hver med at smile et svagt smil. Hun vidste udemærket at denne mand, havde været med til at redde flere tusinders liv. Hun kastede igen et blik på hans uniform, som var hængt op over det lille ildsted. Hun betragtede kort de små medaljer der var placeret i venstreside af jakken.

Den rødlige klud, der normalt var hvid, placerede hun igen på hans skulder. Hun skrubbede forsigtigt det indtørrede blod væk, og hev derefter den grumsede trøje han bar, af.

Det dybe sår på hans skulder, vaksede hun omhyggeligt med en ny klud, hvorefter hun lagde hans hoved på nogle tæpper. Hun kravlede stille ned fra den lille bænk, og gik mod spanden der stod placeret på bordet. Hendes små hænder rakte ud efter en ny klud, som hun kort puttede ned i det klare vand.

Et svagt gisp undslap hendes læber, da et par hænder lagde sig om hendes hofter, og vendte hende rundt. Hun tabte hurtigt kluden og så ind i et par isblå øjne. Det lille sår under øjet var ikke til at tage fejl af, det var soldaten

Adelaide bed sig forsigtigt i læben, ude af stand til at vide hvad hun skulle gøre. Soldaten så på hende med et mildt blik, men alligevel strammede han grebet om hendes hofter. " Dit navn? " Spurgte han i en klar stemme.

Adelaide forstod ikke mandens fremmedsprog, og sendte ham derfor et forvirret blik. Dette lod soldaten til at bemærke, hvorefter et svagt smil gled hen over hans læber. " Dit navn? " Spurgte han igen - Denne gang på fransk.

Efter de mange år på basen, var han blevet vant til at tale engelsk, med de andre udlændinge.

" Adelaide, " Svarede hun forlegent, og rakte bagud efter kluden endnu engang. " Og dit? " Mumlede hun svagt, og strøg kluden hen over hans sår. Soldaten kunne ikke lade hver med at beundre den unge piges mod. Alle andre på hendes alder, ville sandsynligvis ha' ladet ham ligge.

" Logan, " Svarede han, og rettede sig op. Hun rettede endnu engang blikket mod hans isblå øjne. Et svagt smil kom frem på hendes læber. " Du har et yndigt navn, Adelaide. " Smilede han, og lagde en hånd på hans kind. Hans tommelfinger kørte forsigtigt hen over hendes kind, inden han lod hånden køre ned til hendes hofte igen.

En rosafarve spredte sig ud over hendes kinder, og hun lagde forsigtigt kluden fra sig igen. " Du burde hvile dig, Logan. "

 

*** Adelaide's høje latter kunne høres på hele gården. I haven, ved de lyserøde roser sad hun nu - i Logans arme. Hans fingre kørte langsomt ned af hendes kindben, inden han slap hende helt. Hans blå øjne kiggede blidt ind i hendes, inden han forsigtigt lagde en hånd på hendes kind.

Det smil, der efterfølgene kom frem på hendes læber, varmede ham op, helt inde fra.

Hans blik var låst fast på hendes klare grønne øjne, da han lænede sig frem, og langsomt lød deres læber mødes. Da Adelaide kort efter lukkede øjnene, lod han sine øjne følge hendes eksempel - Og lukkede sine øjne.

Hans hånd fandt stille frem til hendes nakke, imens den anden fortsat lå på hendes hofte. Den varme fornæmmelse han havde haft på øjeblikke inden, kom igen, og denne gang stod det klart for ham.

Han var i sandhed blevet forelsket.

 

***

Det unge par, gik hånd i hånd igennem skoven, med et smil placeret på deres læber. Hans hænder greb hurtigt fat om hendes lænd, og svingede hende rundt i luften. Hendes fantastisk latter spredte sig hurtigt - Og smittede af på ham.

Kort efter, lå de begge under et stort træ, med armene om hinanden. Adelaide's hånd nussede blidt hans kind, imens hun så ind i de øjne hun holdt så meget af. Logan's hånd strejfede kort hende skulder, inden han kørte den ned til hendes hofte, og pressede hende mere ind til sig.

Smilene sad som klistret på deres læber, de deres fingre flettede sig ind i hinanden. De to par øjne, der var så forskellige, så ind i hinanden, hvorefter Adelaide lukkede sine, og lod sig synke sammen op af Logan.

Den beroligende lyd af hans hjerterytme, fik hende til at falde i søvn, med et lille smil. Logan trak hende blidt indtil sig, og fik hægtet sin jakke af, og lagde den omkring hendes skulder.

 

***

Logans fingre strøj let hen over hendes kind. Hendes lette åndedrag afslørede at hun stadig sov. Et svagt smil spillede om hans læber, inden han igen hev hende ind til sig, og lukkede øjnene.

Da de senere blev vækket, blev Logan hevet væk fra Adelaide, med en hård kraft. De franske ord fra soldaterne, kom så hurtigt at han kun opfangende en lille del af det. Adelaide kravlede fortumlet tilbage på sengen, og vendte blikket mod Logan.

Hun forstod udemærket hvad soldaterne sagde, men nægtede at tro det. Logan var ikke en forræder - Det kunne han ikke være.

Logan forstod Adelaides blik, og rystede hurtigt på hovedet. Da tårene langsomt gled ned af hendes kinder, føltes det som om han skulle dø. Han ville aldrig gøre noget for at såre hende! Adelaide var hans engel, hans et og alt.

Og det ødelagde ham. Sorgen over at miste hende på denne måde, fordi han ikke havde indset hvor meget han elskede hende, fik hans ben til at knække sammen. Adelaide skreg da soldaterne hev hende ud af rummet. Hun var bange. - Men ikke bange for hvad de ville gøre ved hende. Bange for at hun ville miste Logan for altid.

Hele hendes krop rystede, da de førte ham ud af døren, og efterlod hende alene.

 

***

Da Adelaide synderknust tumlede ind i ders værelse, stod tårrene ned af hendes kinder. De var flere timer siden de havde taget Logan, men hun var ikke stoppet på et eneste tidspunkt. Minderne nærmest kastede sig over hende, da hun satte sig i sengen, og lod sine fødder hvile på den lille skammel.

Hun forstod ikke hvordan hun fortjente det her. Hun forstod ikke hvorfor Gud blev ved med at straffe hende. Hun havde mistet alt, så fandt hun Logan. Og nu mistede hun også ham?

Adelaide lagde udmattet hånden på sengen, for at stytte sig til noget, men fandt istedet en lille papir's lap. Hun genkendte straks det gullige papir, fra Logans notesbog, og trak det op til sig.

 

Min elskede Adelaide. Jeg ved jeg ikke fortjener dig, efter alt hvad jeg har gjort. Men jeg vil vente på dig til du tilgir' mig. Mød mig under Triumfbuen ved midnat, på Fredag. Jeg vil vente der til den dag du kommer.

Jeg elsker dig mere end noget andet - Din Logan.

 

Tårene trillede igen ned af hendes kinder, imens brevet langsomt faldt til jorden. Høje snøft kom fra hende, inden hun krummede sig sammen på sengen, og lukkede øjnene. Igennem det gyldne hår, kunne man svagt ane hendes smil.

Han elskede hende.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Epilog.

Logan slap ud af fængsel, og ventede på Adelaide ved Triumfbuen hver fradag, dog uden held.

Tilsidst tog han til England, hvor han startede en farm.

- Han fandt aldrig Adelaide.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...