Tårer

Det bliver for meget lige pludselig - det hele. Hun sætter sig og venter. Før hun ved af det, begynder billederne at strømme... | Denne novelle vandt en konkurrence ved Århus festuge, og er nu publiceret.

5Likes
7Kommentarer
1014Visninger
AA

4. Enden

 

Pigen er blevet rigtig tynd nu. Nogle ville sige at det var usundt. Hendes hår har mistet sin glans, og hendes hud er fyldt med røde bumser. Hun ser ikke lykkelig ud; dog er der noget forandret ved hendes udstråling. Det er svært at afgøre hvad.

Hun sidder på sengen, med benene trukket op over sig. Læner hovedet mod knæet og drømmer sig langt væk. Til en tid, hvor alle er lykkelige. Til et sted, hvor ingen mødre dør. Til et sted langt, langt borte.

 

Hold nu op… Stop.. Ikke mere…

 

Hun er sygeligt tynd. Står uden for solen med de ældre børn. Hun ryger. De andre i hendes klasse kigger med ærefrygt på hende.

Hun taber sin cigaret. Bøjer sig ned for at samle den op. Hendes ribben ses tydeligt, selvom hun har en tyk trøje på. Hun har grebet fat om cigaretten, og skal til at bøje sig op igen. Men hun kan ikke. Hun besvimer, og lander på jorden med et hult dunk.Skolegården står stille. Alle stirrer på pigen i hvad der føles som timer.

En pige begynder at græde. Så tager de sig sammen, og en af dem ved siden af hende ringer til 112. De andre vil prøve at finde en lærer.

 

Hold nu op!... Stop det…

 

Pigen ligger i en hospitalsseng. Hun er bleg. Tyndere end nogensinde. Faderen står ved siden af. Tårerne glider lydløst ned af hans kinder. Hun ligner en engel, som hun ligger der. Som om hun bare sover. Hendes brune hår er spredt ud over puden. Hendes ansigt er alarmerende tyndt, men stadig smukt.

Faderen sætter sig i en stol. Mumler noget der kunne lyde som en sang. Han spekulerer på om han var en god far. Han prøvede at være der så meget som muligt. Han ved godt, at han ikke har været den bedste far i de seneste år. Men tabet af sin elskede kone, har taget hårdt på ham.

Han vil virkelig prøve at være der for hende. Han indser, at det nok er for sent. Han ved, at chancen for at hun overlever er lille. Han tror at det er hans skyld. Han græder højere. Hans øjne udtrykker den dybeste sorg, man kan forestille sig. Hans lille pige… Hans skyld… Han opdager ikke at han ligger på gulvet, før han kigger sig omkring. Han griber sig til hjertet; det er som om en kæmpe hånd maser hans indre. Han ved at han vil gøre alt for sin datter.

Det er det sidste han når at tænke, før han dør som en 35-årig, dybt ulykkelig mand. Død af hjertestop.

 

Nej.. FAR!... Stop nu!...

 

 

Pigen sidder på sit værelse. Hendes ansigt er rødt og opsvulmet efter at have grædt så meget. Hun hulker stadigvæk, hamrer sit hoved mod væggen. Smider sig i sengen, tramper rundt. Skriger, græder, råber. Bider hårdt i en pude. Lægger sig til sidst i sin seng i fosterstilling. Armene rundt om benene, som om hun prøver at holde sammen på sig selv.

 

De sidder ved middagsbordet. Pigen er nu så tynd, at man kan se hendes skelet. En dame, der ligner hendes mor en anelse, prøver at tvinge mad ned i hende. Hun ryster stædigt på hovedet, sidder bare og ryster. Græder store, lydløse tårer.

 

Pigen sidder som sædvanligt og stirrer ud i luften. Hendes værelse er fyldt med støv alle andre steder end på sengen. Hun græder som sædvanligt. Hendes arme er fyldt med lange, røde sår, efterladt af knive. Mosteren kommer ind og spørger blidt ind til hende. Hun ignorerer hende, og kigger fortsat ingen og alle steder hen på en gang.

Mosteren hæver stemmen. Ingen reaktion. Højere. Pigen skriger; hun vil være i fred. Mosteren brøler, hun er fortvivlet; pigen dør for øjnene af hende. Hun vil have hende indlagt. Pigen skriger igen og hendes moster forsvinder, for en tid. Pigen griber sin jakke og så er hun ude af døren. Hun løber og løber. Hendes ben vil snart falde af, det er hun sikker på. Så kommer hun til en vej.

Alle minderne flyver gennem hovedet på hende: Far, der smiler ad noget mor har sagt, alle tre på skovtur, sidste skoledag, familiemiddag… STOP! Fødselsdage, fester, jul… STOP SÅ! Hendes smukke, smukke mor. Hendes elskede far… Hele hendes familie; hendes fætre og kusiner, alle dem hun elsker…

 

Lyden af skrigende bremser og BANG! Det gør ikke ondt. Intet gør ondt. Ikke mere.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...