Tårer

Det bliver for meget lige pludselig - det hele. Hun sætter sig og venter. Før hun ved af det, begynder billederne at strømme... | Denne novelle vandt en konkurrence ved Århus festuge, og er nu publiceret.

5Likes
7Kommentarer
1055Visninger
AA

3. Død

 

Pigen sidder på en café, sammen med pigen med det sorte hår. Hun er blevet tyndere nu, og hendes før så kedelige udstråling har fået glans. Hun er lykkelig; hun har fundet en ven. Den sorthårede pige læner sig frem og hvisker noget, og pigen vender sig om med et ryk. En stor flok kommer gående. Den sorthårede pige kigger efter dem. Hun ser jaloux ud. Pludselig rejser hun sig og går over til dem. Den buttede pige sidder helt alene, uden sin ven til at beskytte sig mod de onde ord.

 

Hold nu op… Stop, ikke mere. Stop nu…

 

Den let buttede pige går forrest i et langt optog af sørgende mennesker, alle klædt i sort. Hun græder; store, fede tårer glider ned over hendes kinder. Faderen holder hende i hånden, han græder også.

Da de har begravet kisten, kommer alle hen og fortæller dem hvilken fantastisk person hendes mor var.

Pigen har mistet sin mor i en alder af 10 år.

 

Hun sidder inde på værelset og propper sig med chips. Bagefter spiser hun en hel pizza. Hun skyller det ned med en cola. Så ser hun tv. Faderen kommer ind. Forsøger at kommer til at tale med hende. Hun stirrer på tv’et. Han råber ad hende. Hun smider tallerkenen i hovedet på ham. Det bløder fra hans pande. Han lukker døren med et sørgmodigt strejf i hans klare, blå øjne.

 

Nej!... Jeg kan ikke mere…

 

Lærerne kigger alvorligt på hende. Faderen ser bare opgivende ud i luften. Den tykke pige holder krampagtigt fast i et armbånd hun har på. Det er sort og blåt, og tydeligvis hjemmelavet.

Hun vil ikke være til skole-hjem samtale. Hun vil hjem. Hun vil være alene. Hun vil væk.

 

Pigen går hjem fra skole. Hun åbner døren til deres hus, og finder faderen på sofaen. Han har tydeligvis drukket; der står tomme flasker over det hele. Pigen stopper op og kigger på ham. Hendes blik siger alt; hun skammer sig. Så fjerner hun flaskerne, lægger ham ordentligt og putter et tæppe omkring ham.

Oppe på værelset græder pigen. Hun føler at hun har mistet alt. Hun sidder lang tid og kigger ud i luften. Pludselig river hun sig ud af sin trance, ned i køkkenet. Mod befrielsen. Hun griber fortvivlet ud efter noget hun kan bruge. Ser på brødkniven i et sekund, og så har hun besluttet sig. Blodet strømmer ud fra hendes håndled og ned på det fine, dyre tæppe. Men pigen er langt væk. Hun hulker og griner på samme tid. Hun føler intet.

 

Ikke en gang til… Jeg beder dig… Stop…

 

Pigen går i byen med sin far. Hun er blevet tyndere nu. Faktisk næsten normalvægtig. De holder i hånden og faderen smiler. Men det er et træt og opgivende smil. Han er blevet meget usund at se på; håret hænger og er fedtet som aldrig før og ansigtet er fyldt med skrammer. Pigen nærmest hiver i ham, som for at forsøge at vække ham. Men han er allerede død indeni.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...