Tårer

Det bliver for meget lige pludselig - det hele. Hun sætter sig og venter. Før hun ved af det, begynder billederne at strømme... | Denne novelle vandt en konkurrence ved Århus festuge, og er nu publiceret.

5Likes
7Kommentarer
1014Visninger
AA

2. Den uskyldige barndom

 

Den glade, tykke baby løber rundt på sine fede ben. Solen skinner på hendes lyse hår, og får det til stråle som guld. Moderen smiler og løber barnet i møde. Hun løfter hende op og svinger hende rundt. Purrer op i barnets hår, og trykker læberne mod hendes røde kinder. De griner begge lykkeligt. Moderen sætter sit barn i klapvognen, og hun skubber hende nynnende hjemad.

 

Den 3-årige pige græder. Hun tudbrøler lige der, midt i børnehaven. Med sine opsvulmede, røde øjne og uglede hår, er hun et trist syn. Men ingen tager sig synderligt af det; de har vigtigere ting at gøre.

Pludselig lyser pigens ansigt op, og med tårer i øjnene kaster hun sig i armene på manden. Han har brunt skæg i en lang fletning, helt ned til albuerne. Pædagogerne kigger misbilligende på ham, det er tydeligt at han er for flippet for dem, med hans vest, lange hår og smykker. Men pigen vil være ligesom han, når hun engang bliver stor.

 

Den lille, buttede pige klamrer sig til sine forældre. Hendes ansigt er blegt, og fortrukket i en forskrækket maske. Hun har en splinterny rygsæk på ryggen. Hendes forældres stolthed oplyser nærmest hele skolegården. De er meget stolte over deres lille pige. Hun ”vil ikke!”, det bekendtgør hun meget klart, men forældrene trækker hende med. Hendes skrig høres langt væk.

 

Pigen er nu blevet ældre. Hun har langt, brunt, krøllet hår. Hun sidder i klassen.

Læreren spørger om noget, men hans stemme drukner i larmen fra eleverne. Pigen rækker hånden op,

og høster mange foragtelige blikke fra de andre. En dreng siger noget, der kunne lyde som: ”Blærerøv!”

Pigens store, blå øjne fyldes med tårer.

 

De skubber hende rundt i en cirkel. De fleste er drenge, men der er også få piger med. De råber skældsord. Pigen hulker hæmningsløst. Hun råber og skriger, men der er ingen i nærheden til at hjælpe.

Til sidst træder en lille, skrøbelig pige frem. Hendes sorte hår flyver om hovedet på hende, det er tydeligt at hun er vred. Det blæser op. Hun råber noget, og de andre trækker sig væk. Pigen kigger beundrende på hende.

 

Stop… Jeg vil ikke tænke på det mere…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...