Love you more than this - One direction

Signe på 17 fra lille Danmark der bor alene med sin far,har besluttet sig for at tage til England i sommerferien. Da der er OL 2012 der. Hendes far og hende er sagt lige ud sportsfreaks. Signe går selv til gymmastik, og hendes eneste drøm er at blive olympisk mester. Så hendes far presser hende konstant, men i denne sommerferie kan hun endelig bare slappe af. Hun går turer på stranden i sine egne tanker, og sidder og nyder lyden af havets brussen. Hver gang hun kan komme ud af hotel værelset. Da hun pludselig møder One Direction, og bliver hemmeligt forelsket i Niall Horan hvad sker der så? Vil hendes strenge og diciplinerede far acceptere det eller ikke? Hun har aldrig følt sig så af slappet før. Hvad vil hendes far gøre når han finder ud af at Signe dropper sin største drøm.... ?

5Likes
9Kommentarer
1241Visninger
AA

3. Cheeseburgers and jelly Babies!!! <3

Niall's synsvinkel

Jeg så på hendes mave. Hun var alt for tynd, det skulle laves om på. Det var begyndt at blive mørkt, og drengene snakkede om at købe en engangs grill. Signe tog sin trøje på, da det langsomt var blevet koldt. Jeg satte mig hen ved siden af hende. "Hey! Mig, Louis, Liam og Zayn tager over og køber en engangs grill, og noget mad. Vil du med eller bliver du her" Harry lød som om, han havde prøvet at få kontakt med mig i noget tid. "Øhm jeg bliver bare her, med Signe." Sagde jeg og sendte Signe et venligt smil. Drengene gik, og der gik ikke længe før man ikke kunne hører deres stemmer mere. Det var nu helt mørkt der var lidt lys hist og pist, men vi kunne næsten ikke se hinanden. Der var ingen af os der havde sagt noget siden de andre var gået. Pludselig afbryd jeg stilheden ved at skrige "Cheeseburgers and Jelly babies!" Hun begyndte straks at grine, hvilket var et godt tegn. hun lagde sit hoved på min skulder, og uden jeg nået at registrere det lå min arm om hende. Det sitrede i kroppen da jeg holdt om hende. "Niall?" Hun kiggede op på mig, og jeg nikkede. "Jeg ved godt du lige har mødt mig, men jeg virker ikke dum eller ond vel?" Hun så bekymret på mig. "NEJ! Slet ikke! Signe du virke som en utroligt dejlig person." Jeg smilede stort til hende, og hun rødmede lidt. "Er du sikker på der ikke er noget galt med mig. Jeg har aldrig haft rigtige venner, eller jo jeg har  dem på gymnastik holdet. Men de slikker bare min røv til at komme ind på min far, for at kunne blive trænet af ham også. Men de er ikke ægte." Hun kiggede ned i sandet. Det var underligt at sidde med en pige, man lige havde mødt men det føltes rigtigt. "Så må du gøre som mig." Begyndte jeg og havde et smil smørret ud over hele fjæset. "Jeg havde engang en fantasi ven der hed Micheal." Hun begynde at le, hvilket gjorde mig glad. Hun lagde sig ned på mine lår, hvilket fik mig til at spænde i hele min krop. Jeg flettede små fletninger i hendes hår. Hun rejste sig hurtigt, og kiggede på sin mobil. "Jeg skal gå nu" Sagde hun uden videre, og begynde at samle sine ting. "Men vent." Jeg tog fat i hendes arm, og hun svang hovedet rundt for at kigge på mig. "Hvornår ser jeg dig igen?" Hun smilede stort. "Farvel Niall" sagde hun med et smil på læben, og løb sin vej. Jeg så efter hende. Hvorfor sad jeg bare? Hvorfor løb jeg ikke efter hende? Hvorfor råbte jeg ikke? Jeg vidste ikke, det var ikke godt at vide. Hun havde virkelig fået min opmærksomhed. Hun sad nu fast på min nethinde. Hendes smukke brune bløde hår, der formede sig smukt om hendes nuttede ansigt. Det var ikke for perfekt, hun havde sine fejl. Men det gjorde hende utroligt nuttet, som den måde hun kom til grynte så lavt at man næsten ikke kunne høre det når hun grinede. Og som den måde hun havde den utrolige virkning på mig.  Jeg tog mig til hovedet, men nu var det jo ikke engang sikkert at jeg nogensinde skulle se hende igen. Drengene kom gående og gloede underligt på mig. "Hvor er signe?" spurgte Louis. "hun gik" Jeg kiggede ned på Zayn der satte grillen igang. "Men fik du så hendes nummer eller noget?" Harry kiggede undrenede på mig. "Nej desværre. Jeg spurgte hvornår vi ville se hende igen, men hun grinede bare og sagde farvel." Jeg sukkede dybt skuffet over jeg ikke havde gjort noget. Jeg VILLE se hende igen, det skulle jeg! Men hvordan? Zayn havde endelig fået gang i grillen, og Liam havde allerede sat pølser på. Jeg var også blevet så fandens sulten. De blev langsomt stegte, og jeg snubbede en og guffede den i mig. "Niall Luk munden!" Sagde Harry, med et drillende smil. Jeg begynde at grine, så min mad tydeligvis kunne ses. Hvilket fik de andre til at tude af grin. Vi lod grillen køre. Vi sad og sang what makes you beautiful. Da Harry pludselig hviskede ind i mit øre. "Du kan godt lide hende" Han havde et drilsk smil på læben. Lide og lide, hun havde ihvertfald min opmærksomhed. men jeg vidste nu ikke om jeg kunne lide hende. "Aaargh Harry," Sagde jeg, og guffede skumfidus i mig. "Vi for se" Han smilede til mig, og blinkede. 

Signes synsvinkel

Jeg lå med hovedet i skødet på Niall, som jeg tideligere havde mødt i taxaen. Han var utroligt sød, og flink ,og faktisk rimelig charmerende. Hans accent gjorde mig helt blød i knæene som, han tydeligt vidste. Jeg rejste mig op i et chok, da jeg tænkte på mig og fars aftale. Jeg tog hurtigt min mobil frem. Klokken var 18.15 han var sikkert vildt bekymret. Jeg kom ALDRIG for sent. Jeg rejste mig op og begynde at tage mine ting op fra sandet. Niall tog hurtigt fat i min arm. "Men vent" Lød det fra ham, og jeg svang mit hovede hen mod ham. "Hvornår ser jeg dig igen?" Han havde rynket pande. Et stort smil bredte sig over mine læber. "Farvel Niall" Sagde jeg og løb smilende væk.  Jeg løb alt hvad jeg kunne det lignede ikke mig at komme for sent, jeg havde altid styr på tiden. Men ikke idag hvorfor? Måske var det på grund af Niall, og den sitrende fornemmelse der gik igennem mig når han rørte ved mig. Hans blonde hår om hans beskyttende ansigt, fik mig til at føle mig hel. Jeg havde lige mødt ham og alligevel havde han den effekt på mig. Jeg løb ind af hotellets glas døre. Og der stod min far i lobbyen. "Far undskyld, jeg kommer for sent, jeg glemte fuldstændig tiden." Et smil fra min fars læber, fik mig til at slappe af. "Det sker, kom lad ogs få noget mad" Sagde han smilende,og skubbede blidt til mig. Jeg smilede, min far var alt hvad jeg havde. Ingen mor ingen søskende. Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg ikke havde ham, ham der støttede mig fuldt ud. Han havde altid været der for mig, og det ville han altid være. Vi gik hen mod restaurant områderne, der lå lige i nærheden. Et smil bredte sig på min læber da jeg satte mig i stolen på restauranten. Den skøreste men mest vidunderlige dag.

                                                                                                                                                                                             

 

 

Undskyld det korte kapitel, jeg skal nok få skrevet noget mere :D Tusind tak til jer der læser med. Hvis i er søde at lige bruge 2 min. eller sådan til at skrive hvad i syntes om den indtil videre ville det være skønt :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...