drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3308Visninger
AA

10. 9: jeg ER jomfru!

 

Yasmins synsvinkel

Frekke havde været hurtig til at skaffe sig et job. Hun havde fået et job i starbucks, som hun var startet på i dag, allerede to dage efter at hun havde spurgt efter jobbet.

Hun havde fortalt at hun havde været inde på hard rock café, hvor hun nærmest måtte tigge og sige at hun ikke behøvede særlig meget løn. Noget som jeg aldrig ville ha’ gjort. men så sagde de til sidst at de havde hørt at starbucks søgte arbejdere, så der var det nemt for hende at få fat i jobbet.

Hun fik et job som servitrice og lige nu var hun i gang med at plapre løs om hvor fedt det var og en eller anden fyr hun havde mødt, som åbenbart var kendt. ”både Jay og Nathan fra the wanted var der!” skreg hun mig nærmest op i hovedet. Nathan? Det var et flot navn, var? Mon det kunne være… nej, der findes så mange der hedder Nathan og desuden så findes Nathan fra mine drømme stadig ikke, så den idé kunne jeg lige så godt glemme. ”hvem er the wanted?” spurgte jeg dumt, selvom hun havde fortalt mig om deres sange, det lød meget godt, men jeg havde ikke lige fået taget mig tid til at undersøge mere om det. ”det ved du godt… det er det der boyband, som har lavet all time low og som er pisse lækre alle sammen” jeg sværger at der fandtes ikke andet end lækre fyre oppe i hendes hoved. Næsten hver gang hun åbnede munden så ville det enten handle om en lækker fyr, eller også ville sætningen slutte med: og der var også rigtig lækre fyre.

”når ja… det var da godt for dig” sagde jeg dumt. Hun slog mig for sjov på overarmen og grinede lidt. ”jeg gav Nathan mit nummer. Han er SÅ lækker, han må være en eller anden slags engel!” jeg rullede med øjnene mens hun plaprede videre om ham. Hun sagde at han var ikke lige frem den bedste til det med at score. Det var et godt bevis på at det på ingen måde kunne være Nathan fra mine drømme, fordi åh gud, han vidste præcist hvad han skulle gøre ved mig. Hey, den tanke måtte jeg ikke tænke. Nathan fra mine drømme findes kun i mit hoved…

”du burde altså virkelig tjekke the wanted ud en dag. Høre deres musik og se nogle billeder igennem med dem. En dag kan vi sidde sammen og fan girle over dem. Bortset fra at den dag vil mig og Nathan være et par, så det må du gøre alene” hun havde det største grin i fjæset, mens hun snakkede om dem. Det var på en måde sødt. Men jeg havde ikke tænkt mig at skulle tjekke en eller anden Nathan ud. der var kun en Nathan i mit liv og han… eksistere ikke. ”det skal jeg overveje” sagde jeg, med hentydning til at jeg gerne ville skifte emne.

”så det gik godt med at servere? Du spildte ikke kaffe på kunderne vel?” spurgte jeg. ”det siger du kun fordi du kunne finde på det…” sandt… ”men ja det gik godt. Da cheffen var forbi for at tjekke op på mig, så han meget tilfreds ud” hun smilede stolt og jeg måtte indrømme at jeg var ret glad på hendes veje.

”hvad har du tænkt dig at lave hvis du ikke vil ha’ et job her?” spurgte hun. ”være antisocial…” det lød som noget jeg godt kunne finde på at gøre i nogle uger. Jeg havde prøvet det før, f.eks i sommerferier, hvor jeg kunne bruge nogle uger i min seng, før nogen fik mig ud af min lejlighed. eller den periode i Manchester hvor jeg drømte om Nathan… hvilket jeg stadig gør, men det er anderledes for nu er det i London. Okay, det var meningen at jeg skulle starte lidt på en ny og ikke bare gøre det samme som i Manchester, så måske jeg ikke skulle være antisocial. ”eller jeg kunne tage med dig i byen i morgen aften… ikke i nu, er lidt for træt.” et stort smil sprætte sig i hendes ansigt. ”yay, tænk jeg troede aldrig at du frivilligt ville gå med i byen.” hvem siger at jeg ikke kunne forandre mig? ”jeg er jo i London for at komme væk fra den gamle mig, ik?” hun nikkede i enighed. ”så er det en aftale” hun hoppede ned fra min seng og gav mig et kram. ”jeg går i seng nu” sagde hun. Jeg nikkede og smilede til  hende, mens hun gik hen mod min dør og lukkede sig selv ud.

Jeg måtte også se at komme i seng. Det var også lige det jeg havde lyst til lige nu. et natte møde med Nathan, selvom jeg nu ikke kunne være 100 på at drømme om ham, men det håbede jeg da på. Det irriterede mig rigtig meget at for hver gang jeg var sammen med Nathan i mine drømme, blev jeg mere og mere forelsket i ham og jeg opdagede hel tiden nye sider af ham. Jeg kunne ikke bare bestemme at jeg ikke skulle drømme om ham, det var som om jeg ikke selv kunne styre det. det var nok de eneste slags drømme som jeg ikke selv kunne styre, for hvis jeg kunne, ville jeg være stoppet med at drømme om ham, eller… nej, jeg kunne ikke klare mig uden Nathan, jeg ville nok drømme om ham lige meget hvad.

Mathias og jeg var stadig det samme. Han prøvede og være sød, med at sende nogle sms’er om dagen, jeg fik dem og kunne ikke tænke på andet end Nathan. Mathias troede at jeg var helt vild med ham, det havde jeg måske kommet til at sige og det ved jeg godt ville gøre det hele værre. Men hvad skulle jeg gøre?

Jeg rejste mig, for at gå ud på toilettet og ordne mig til at gå i seng, men fik pludselig hovedpine. Endda rigtig meget. Det værkede i hele mit hoved og det undrede mig at det bare kom så pludseligt, for jeg havde ikke bemærket det før. Mine ben kæmpede for at få hele min krop ud på toilettet. Jeg satte mig med det samme på toilettet, for at få styr på mit værkende hoved.

Fedt. Min menstruation var stadig ikke kommet… nu var det fire dage siden den skulle ha’ været der og der var ingen tegn på at den havde tænkt sig at komme. Var jeg ved at blive syg, eller hvad fanen skete der? Måske hang hovedpinen sammen med den udeblivende menstruation. Jeg håbede da ikke at jeg var syg…Måske havde jeg kræft! Nej vent, det har ikke noget med ens menstruation at gøre.

Jeg kæmpede for at rejse mig fra toilettet og væltede nærmest hen til håndvasken. Mit ansigt lignede at jeg var ved at dø, så bleg var jeg og jeg så samtidig også vildt træt ud. jeg vaskede mine hænder og uden at tænke over det, var jeg på vej ud af badeværelset og ud af mit værelse!

Jeg holdt en hånd på siden af væggen mens jeg stampede ned ad gangen. Det var heldigt at der ikke var nogen ude på gangene, for de ville tro at der var zombie inversion, hvis de så mig komme væltende ned ad gangen.

Jeg kom til Frekkes værelse og brugte mine sidste kræfter til at løfte hånden og banke på hendes dør. Med så meget kræft jeg kunne. Der var lyde af stille fodtrin, komme nærmere døren og jeg stod der utålmodigt og ventede. Hun åbnede endelig døren og stod kun i nattøj, med et bekymret ansigts udtryk. ”Yasse? Hvad er der?” hun kunne tydeligvis se at jeg ikke ligefrem havde det specielt godt. Det var ret tydeligt, efter som al farve i mit ansigt var forsvundet. ”jeg har virkelig ondt i hovedet..” fik jeg presset ud gennem mine læber. Frekke slog med det samme sine arme rundt om mig til stødte, så hun kunne følge mig ind.

Hun fulgte mig hen til hendes seng og satte mig forsigtigt ned. ”hvordan er det sket? Du havde det ikke dårligt lige før…” skulle jeg sige det med min menstruation? Det kunne være at hun kunne finde en sammenhæng i det. ”er det fordi det er den tid på måneden?” spurgte hun med et forstående smil. ”øm.. altså… ikke rigtigt… eller… jeg skulle ha’ fået min menstruation for et par dage siden, men den er ikke kommet…” sagde jeg gennem mine smerter. Hendes øjne blev større og større, samtidig med at et irriterende smil formede sig på hendes læbe. Hvad skulle det til for? Jeg havde stærke smerter og min menstruation var udeblevet, så jeg var måske syg og så sidder hun der og more sig over det? sikke en god ven. ”er du gravid?” jeg tabte min kæbe af det dumme spørgsmål. Hvad troede hun selv. ”nej? Jeg er stadig jomfru, det ved du godt…” jeg mærkede mit ansigt blive varmt og jeg vidste at jeg rødmede. Helt ærligt, det var bare en smule pinligt at en 18 årig pige, altså mig, stadig var jomfru, bare lidt.

”er du sikker på at du ikke har lavet noget med Mathias?” hun tror ikke på mig?! ”nej… vi har ikke haft sex endnu, det er jeg sikker på…” selv efter jeg havde sagt det, fjernede hendes smil sig ikke fra hendes læber. ”du kan godt sige hvis du har lavet noget med ham, jeg vil ikke sige at du er luder eller noget. det værste jeg ville sige er at det er synd for drengen…” sagde hun med det samme smil hele vejen igennem. Hvad skulle jeg gøre for at overbevise hende? Hendes smil var så permanent, så det var umuligt at rive af hendes læber.

Men hvad hvis nu at jeg havde haft sex med Mathias? Tænk hvis han havde løget om det den aften vi sov sammen!? nej det kunne han da ikke finde på. Prøv at tænk på hvor sød og høflig han havde været over for mig. Der var ingen chance for at han skulle ha’ først misbrugt mig og derefter løget om det…

”okay, jeg kan bevise at jeg ikke er gravid, eller har haft sex med Mathias. Hvis du køber en graviditetstest i morgen, så kan jeg bevise det for dig” hun nikkede af mit forslag.

Mit hoved fortsatte med at gøre vildt ondt og det endte med at jeg fik Frekke til at hente en skraldespand, hvis nu jeg skulle komme til at kaste op. jeg lagde mig på hendes seng, med hendes ved siden af og faldt i søvn, med tre ord i hovedet: jeg ER jomfru!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...