drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3312Visninger
AA

8. 7: forandringer

 

Yasmins synsvinkel

Noget af det jeg hadede allermest var at sige farvel. Det føltes som om at man skulle gi’ slip på noget man ikke var klar til at gi’ slip på. Jeg vidste godt at jeg ville komme tilbage igen, men det var alligevel hårdt.

”jeg håber at du får en god tur, smukke” sagde Mathias til mig og gav mig et kys på munden. Jeg slog mine arme rundt om ham og maste ham tættere på min krop, så jeg kunne mærke hans kropsvarme. Det var hårdt at sige farvel til Mathias. Vi var rigtig gode venner og det havde vi været længe. Eller. Nu var vi kærester… så det burde vel være ekstra svært, ik?

”jeg kommer til at savne dig” sagde jeg, med mit hoved dybt begravet i hans brystkasse. Hans hånd begyndte at lave små cirkler på min ryg og det fik mig til at føle mig komfortable. Jeg så toget komme kørende ind på skinnerne og jeg vidste at det var nu jeg skulle af sted.

Frederikke stod ved siden af, med sine tasker rundt om sig. Hun prøvede hårdt på at få fat i alle taskerne så hun kunne komme hen til toget. ”kom nu Yasse” sagde hun, da hun endelig havde fået alle taskerne op. hvad mon hun havde i alle de tasker. Jeg havde kun en stor taske med, med lidt tøj og make-up og den slags. Frekke havde to store tasker og jeg gad godt vide hvad hun havde proppet i dem.

”farvel Mathias. Vi ses snart” jeg gav ham et sidste kys og forsvandt derefter ud i menneskemængden, på vej hen til toget.

Vi fandt vores pladser i toget og satte os. Frekke havde svært ved at få alle hendes tasker placeret sådan at andre også kunne komme forbi i toget, uden at falde over dem. ”stakkels dreng…” sagde hun, da hun havde sat sig til rette. ”hvem? Mathias?” spurgte jeg. ”ja… du bruger ham bare og er ikke en gang forelsket i ham. Men det tror han” jeg var da ved at blive forelsket i Mathias. Tror jeg. han var i hvert fald rigtig sød og på den korte tid jeg havde været kærester med ham, havde jeg fundet ud af at han var den sødeste fyr over for sin kæreste. Han gjorde alt for mig. Ja, vi havde kun været kærester i to dage, men på de to dage havde jeg oplevet, at han havde betalt en middag for mig og han fulgte mig hjem efter det, fordi han sagde at jeg var så smuk, så det kunne være at jeg blev voldtaget og det ville han ikke risikere. Sødt. Derefter havde han båret mig op ad trapperne, på hans ryg, fordi jeg havde fået så ondt af at gå i høje hæle. Ja, jeg tog høje hæle på for hans skyld.

Jeg syntes da at det gik meget godt med at glemme Nathan, selvom jeg allerede havde en drøm om ham i nat igen. Det var endnu en fantastisk drøm, hvor vi snakkede og hyggede. Vi lovede hinanden ikke at være så triste når vi endelig var sammen, fordi det var den eneste tid vi havde sammen, så det var dumt at bruge den på at græde.

Selvom det hele gik så godt med mig og Mathias, ville jeg nok stadig helst vælge Nathan. Ingen ville nogensinde kunne blive bedre end Nathan og det var lige præcis det jeg ikke måtte tænke. Det var meningen at jeg skulle blive kærester med Mathias, han skulle være sød over for mig, så jeg kunne forelske mig i ham og jeg ville tænke at jeg tog fejl omkring at Nathan var den eneste jeg ville ha’.  Men det var ikke sket… i hvert fald ikke endnu. Nathan var stadig den perfekte for mig.

Jeg skruede op for volumen på min ipod, da jeg hørte at sangen ’ghosts’ af Gabrielle Aplin strømme gennem mine ører. Im sick and tired of hangin out of my window, det er ret trættende altid at vente på at alt det spændende kommer til en, når man lige så godt selv kan komme ud og gøre noget ved det.  …to learn from past experience rain can’t make flowers grow. Jeg har lært noget af min fortid. jeg er nødt til at stole på mig selv og ikke hele tiden prøve at komme videre for det vil ikke hjælpe mig igennem noget, hvis jeg ikke er klar. …when your awake on your own, shadows turn into ghosts… hvis du ikke er hos mig, føler jeg mig ikke tryg. Jeg føler at jeg ikke hører til nogen steder og det skræmmer mig.

Jeg kom til at tænke på Nathan ved den sætning. Det føltes som om hele sangen prøvede at advare mig om at jeg gjorde noget forkert. Min fortid, altså min første kæreste, det var et forhold hvor jeg bildte mig selv ind at jeg var forelsket i ham, fordi jeg ikke ville gøre ham ondt og fordi jeg gerne ville prøve hvordan det var at ha’ en kæreste. Men det endte med at jeg knuste hans hjerte alligevel. Det var det jeg var i gang med at gøre over for Mathias, ik? Men jeg var da ved at blive forelsket i ham…

Jeg følte mig bare ikke tryg uden Nathan. Jeg blev nemt forvirret og forvirrede også mig selv tit og jeg var sikker på at jeg var endt på den måde på grund af Nathan. Jeg siger ikke at det var Nathans skyld, men det var ham der gjorde det ved mig.

-

Vi steg ud af toget og jeg begyndte at blive vildt spændt. Tanken om at jeg befandt mig i London og skulle bo her, de næste mange uger var spændende og nyt. Jeg havde aldrig boet andre steder end Manchester og var næsten aldrig på ferie, fordi da jeg boede hjemme havde mine forældre altid travlt med arbejde og gad ikke bruge særlig meget tid på at komme på ferie.

”ligger hotellet lang herfra?” spurgte jeg. Vi stod midt på togstationen og prøvede at finde ud af hvor det var. ”det ligger i hvert fald 1 km væk herfra, jeg kan ikke helt huske hvor” sagde hun. Typisk hende at tro at hun har styr på det hele, men så glemmer hun bare det hun skulle ha’ styr på. ”hvordan skal vi så finde det?” spurgte jeg. ”vi spørger bare nogle fremmede”

Jeg mærkede pludselig en velkendt følelse i underlivet. Var det min menstruation? Det håbede jeg på en måde, for jeg burde ha’ fået den for to dage siden, men den var stadig ikke kommet. Jeg frygtede at jeg var ved at blive syg eller noget, fordi min menstruation var ralmæssig, så den burde ha’ fået den nu.

Mens Frekke fandt nogle fremmede at spørge om vej, fandt jeg hurtigt et toilet, så jeg kunne sætte et bin i mine underbukser. Da jeg kom derud fik jeg mig en overraskelse, for der var ikke noget i mine underbukser. Var den stadig ikke kommet? Hvorfor var den stadig ikke kommet? Det var frustrerende.

Selvom min menstruation ikke var kommet endnu, satte jeg alligevel et bin i mine underbukser, i frygt for pludselig at bløde igennem. Derefter gik jeg ud fra toiletterne og fandt Frekke igen. Hun stod og snakkede med en fyr på omkring vores alder. Ret lækker. Selvfølgelig havde hun spurgt ham. Hun vil sikkert også få hans nummer med på vejen. ”hej” sagde han, da han så mig komme hen til Frekke. ”hej” sagde jeg høfligt. Frekke kiggede hen på mig og smilede. ”har du fundet ud af noget?” spurgte jeg hende. ”ja, det ligger faktisk ikke så langt herfra, den vej” sagde hun og pegede. ”tak for hjælpen” sagde hun til ham. Vi tog fat i vores tasker og gik den vej hun havde peget lige før. ”var han ikke lækker?” spurgte hun mig. ”han var i hvert fald ikke grim” sagde jeg. ”jeg fik hans nummer” sagde hun med stort smil. Hvad sagde jeg, hun ville få hans nummer. ”selvfølgelig” sagde jeg med et stort smil.

Jeg så hotellet komme til syne, efter vi havde gået i 5 minutter. Det så meget lavsigt ud, men det var det vi havde råd til. Heller ikke indeni så det den mindste smule spændende ud. bare vægge, u malede møbler. Men loftlamperne hjalp dog lidt på det kedelige look.

Vi fik vores værelses nøgler og gik hver til sit, på vores egne værelser for at pakke ud. Værelserne var lidt pænere. Der var en lille dobbeltseng, senge lamper og et stort spejl. Badeværelset så okay ud. Det kunne være bedre, men det kunne også være dårligere. Frekke kom ind lidt efter, mens jeg stod og puttede mit tøj ind i det lille tøjskab. ”jeg går ud og leder efter et job” sagde hun. Så hun sagde det altså ikke for sjov, da hun dagen inden sagde at hun ville skaffe et lille job, som hun kunne tjene lidt på mens vi var her. ”hvor har du tænkt dig at finde sådan et?” spurgte jeg. ”jeg kigger bare rundt ved nogle caféer eller sådan noget, de har altid brug for lidt ekstra hjælp.” nogle gange kunne jeg ikke forstå hvordan hun bare kunne gå ud og gøre sådan nogle ting. Hun kunne bare gå helt spontant og uforberedt ud og skaffe et job. Det var det gode ved at være udadvendt. Jeg ville bare søge jobs på nettet og forberede vær’ eneste ord jeg ville sige, før jeg tog hen til jobsamtalen. Fuldstændig modsat af Frekke.

”okay… jeg tror bare jeg kigger lidt rundt i byen, eller også bliver jeg her og tager en lur” Frekke rullede sine øjne ved det sidste jeg sagde og grinede. ”okay så. Så ses vi senere” hun gik ud igen og lukkede døren stille efter sig. Jeg kollapsede på min seng, med min mobil i hånden, for at tjekke de to ulæste beskeder fra Mathias jeg havde.

Den første besked stod der: ”savner dig allerede  <3” jeg smilede til mig selv da jeg så at beskeden var sendt nogle minutter efter toget var kørt i Manchester.

Den anden besked var nyere, der stod: ”håber du har det godt <3” han var nok lidt af en overbeskyttende kæreste. Det var lidt for meget, men også sødt. Hvordan mon Nathan ville være hvis jeg var kærester med ham… og han eksisterede? Ville han også være en overbeskyttende kæreste, eller ville han tænke at jeg var gammel nok til at passe på mig selv. Han ville i hvert fald være romantisk og kærlig, lige som i drømmene. Se, selv når jeg læste beskeder fra min kæreste tænkte jeg på Nathan, den dreng var over alt i mine tanker.

Det endte med at jeg faldt i søvn på sengen, inden jeg overhovedet nåede at svare på mine beskeder fra Mathias.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...