drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3339Visninger
AA

6. 5: starten på en ny begyndelse

 

her er det sidste kapitel for i dag!  håber i elsker at læse historien lige så meget som jeg elsker at skrive den. der vil snart ske noget rigtig spændende som er lidt uventet... bare vent xx :-)

 

Jeg førte min vej op ad trappen til Frekkes lejlighed, lige som dagen inden. Bortset fra at dagen inden havde jeg stiletter på og var ved at snuble hvert andet skridt.

Jeg håbede ikke at hun ville overvælde mig med spørgsmål om Mathias, selvom inderst inde vidste jeg godt at hun ville. Hun ville vide hver lille detalje om hvad der muligvis skete dagen inden og hvordan han havnede i min seng. Sandheden var at jeg knap nok selv vidste det, men jeg vidste hvad der skete i morges og det ville være nok info for hende til ikke at behøve mere.

For enden af den sidste trappe kunne jeg allerede høre musikken spille inde hos Frekke. Hvordan kunne hun holde ud at høre så høj musik oven på den aften i går? Jeg nåede op til hendes dør og bankede hårdt nok på til at hun kunne høre det gennem den høje musik. Lidt efter hørte jeg musikken blive skruet ned og fodtrin kom mod døren, hvorefter den svang åben til en meget træt Frederikke. ”hej..” sagde hun og tvang et smil frem. ”hvis du er så træt ovenpå i går. Så kunne vi da bare ha’ mødtes i morgen i stedet” sagde jeg med et smil. Hun rystede på hovedet og lavede nogle underlige bevægelser med hænderne, som jeg gættede på betød at jeg skulle gå med hende ind.

Jeg fulgte med hende ind i stuen, hvor vi satte os i sofaen. Hun havde lavet en kop te, som stod på bordet, urørt indtil videre. Jeg kunne stadig høre musikken spille lavt fra radioen. De spillede ’down’ med Jay Sean, hvilket faktisk var en af mine ynglings sange på det tidspunkt.

Henne i hjørnet lagde jeg mærke til hendes højhælede sko, som hun havde på dagen inden. Den ene af hælene var knækket af den. ”hvad er der sket med dine sko?” spurgte jeg. ”billigt bras… de kunne ikke klare at jeg dansede lidt i dem… og løb” ”hvorfor har du løbet?” spurgte jeg. ”det er lige meget” sagde hun lidt usikkert. ”men hvad skete der mellem dig og Mathias i går? Du siger at du vågnede ved siden af ham” hun lød pludselig rigtig interesseret i samtalen og sad med et stort slesk smil på læben. ”jeg kan ikke huske så meget af det… men han siger at vi ikke havde sex” ”er du nu sikker?” sagde hun med et løftet øjenbryn. Jeg rystede på hovedet, ikke fordi at jeg var usikker, men fordi hun rent faktisk regnede med at vi havde gjort det. ”jaarh… han ville ikke lyve om den slags ting, sådan er han ikke” hun nikkede på hovedet og kiggede stadig på mig, som om hun ventede på at jeg ville sige mere.

”ja og i morges…” startede jeg og fik igen hendes fulde opmærksomhed. ”han øm… han spurgte om vi skulle være kærester” hendes øjne voksede pludseligt større og det samme med det irriterende smil hun hele tiden havde siddende på læben. ”hvad svarede du så?” spurgte hun virkelig interesseret. Skulle jeg sige sandheden? Så ville hun ikke kunne holde sin kæft igen… det var nu meget sjovt når hun plaprede løs om mit liv, men ikke lige når det handlede om dette.

”jeg sagde… jah” hun begyndte med det samme at hoppe op og ned i sofaen, med det største grin i ansigtet nogensinde. ”virkelig! Så i er kærester nu! det er bare noget jeg har gået og ventet på ville ske i så lang tid nu” ”hvorfor har du ventet på det?” spurgte jeg med skyggen af ingen interesse. ”alle vidste at Mathias var vild med dig” jeg kiggede ikke på hende, men trak bare på skuldrene. Jeg følte mig ikke rigtig interesseret. Selvfølgelig var det vildt at Mathias faktisk havde været forelsket i mig i alle de måneder, men jeg følte mig… ligeglad? Han var en af mine gode venner og nu var vi blevet kærester, men jeg følte kun at vi var blevet skilt mere ad, det havde han bare ikke indset endnu.

”er du slet ikke glad? Du virker ikke så glad” sagde hun. Mit hoved skød op og mit blik ramte hendes, mens jeg sendte hende et halvhjertet smil. ”det bliver Mathias ikke glad for…” sagde hun ”hvad?” spurgte jeg uskyldigt. ”det er tydeligt at du ikke er særlig glad for at være blevet kærester med ham…” jeg satte mig op med rank ryg og rystede på hovedet. ”hvorfor tror du det??” ”jeg er din veninde… jeg kan godt se når du lyver… mest fordi du er en elendig løgner” hun smilede stolt. ”du behøver ikke at lyve om det…” sagde hun. ”jeg ved bare ikke rigtigt hvordan jeg har det med ham… men jeg synes da det er værd at prøve” sandheden var at jeg var god til at lyve, på en eller anden måde, for hun havde jo ikke regnet ud hvorfor jeg var blevet lidt mærkelig her for tiden. Hvorfor jeg holdt mig mere for mig selv. For jeg havde ikke fortalt hende om mine drømme, dem kendte kun mig og min psykolog til.

”hvorfor gør du det mod ham… og dig? Hvis du ikke er forelsket i ham hvorfor så prøve at gøre noget ud af det?” hvorfor? Det vidste jeg ikke selv. Hvorfor prøvede jeg at få det her forhold op og stå, hvis jeg tydeligvis ikke var forelsket i ham? Min hjerne havde været et stort rod her på det sidste og jeg vidste at det var på grund af Nathan. Han havde lavet rod med mit hoved, som jeg så skulle klare at rode op igen, men jeg vidste bare ikke hvordan, for jeg kunne ikke glemme Nathan. Nøglen til alle mine problemer ville være at glemme ham, men det var det jeg ikke kunne, det var en umulig opgave, især efter at han fortalte mig at han elskede mig.

”jeg ved det ikke okay…” fik jeg sagt. ”hvad er der er med dig her for tiden? Du er begyndt at virke lidt deprimeret…” jeg trak på skuldrene og lod mit hoved synke ned og mit blik falde på gulvet igen. ”jeg ved det ikke…” den løgn ville hun ikke gennemskue. ”måske har du brug for at komme lidt væk her fra?” mit hoved rejste sig igen, så vores blikke mødtes. Hvad præcist mente hun med væk? ”hvorfor?” ”nogen gange kan det være rart at komme væk fra alt det man kender. Måske har du brug for en pause fra det normale…” nu snakkede hun som en psykolog. Det blev bare bedre og bedre. ”måske…” ”hvad med… at vi to kunne tage lidt væk?” spurgte hun. Jeg sendte hende et forvirret blik. Den havde jeg ikke set komme. ”væk?” ”ja… jeg er også ved at være lidt træt af livet her i Manchester. Det kunne da være rigtig hyggeligt! Bare en måned eller noget kunne vi tage væk”

væk? … det virkede så pludseligt at hun kom med det. spontanitet var ikke lige frem min kop te, men måske kunne jeg godt ha’ brug for noget der netop ikke var min kop te. Sådan så jeg kunne komme lidt på afstand fra mine tanker. ”hvad med London?” spurgte hun. ”ja… måske kunne jeg ha’ godt af det. London lyder fint. Jeg har heller ikke penge nok til at tage længere væk, sååh.” igen begyndte hun at hoppe i sofaen som et eller andet spændt barn. ”i næste uge? Eller hvad med i over morgen?” jeg trak på skuldrene. ”ja… i overmorgen er fint” jo mere spontant, jo bedre. Nu skulle jeg nok snart komme væk fra alt det her med Nathan og Mathias og min psykolog. Selvom jeg var overbevist om at jeg ikke ville kunne glemme Nathan.

”ej de spiller min ynglings sang!” sagde hun, og nikkede hen mod radioen. Jeg havde ikke hørt sangen før, men ud fra det jeg kunne høre lød det som et drengeband. Jeg opfangede lige en af sætningerne fra sangen, som lød: but if you know, how do you get up from an all time low.

hvem er det?” spurgte jeg oprigtigt interesseret. Det lød ikke helt dårligt og jeg plejede normalt ikke at være til boybands, men det lød faktisk ret godt. Jeg ventede på at få mit svar, mens hun sang den sidste linje af sangen. Hun blev færdig og åbnede endelig munden for at svare mig. ”The wanted med all time low”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...