drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3395Visninger
AA

4. 3: kysset uden gnist

 

Yasmin’s synsvinkel

”hvor var i denne gang?” spurgte han og kiggede strængt på mig. Jeg slugte en klump som havde samlet sig i min hals og begyndte at forklare. ”vi var udenfor. På en slags bakke, ved et træ” han løftede sine små briller længere op på hans næseryg, med sin pegefinger og foldede hænderne foran sig. ”var der andre til stede?” jeg rystede hurtigt på hovedet. ”nej, kun mig og ham”

Jeg hadede at være hos ham, selvom jeg selv havde bet om det. Han gjorde mig altid nervøs ved at stirre så koldt på mig. Men det var nok det bedste, jeg mener, jeg drømte om en eller anden dreng hele tiden og drømmende var så virkelige. Måske var jeg psykisk syg? Det var derfor jeg havde ringet til ham. Jeg måtte vide hvad der var i vejen med mig, siden jeg blev ved med at drømme de drømme.

Sidst jeg havde en drøm med ham, vågnede jeg op til noget underlig. Efter at jeg havde drømt at vi havde sex, vågnede jeg op til et sugemærke på min hals. Det var det sted Nathan havde givet mig et sugemærke mens vi var i gang, i græsset. Men det kunne jo ikke passe. Det kunne ikke være derfor jeg havde fået et sugemærke. Måske havde min kat slikket mig på min hals mens jeg sov, eller også var det bare et blåtmærke.

”lavede i det sædvandlige? Snakkede?” spurgte psykologen. ”nej.. vi” jeg gik i stå da det gik op for mig hvad jeg skulle til at sige. selvom det var en drøm, så føltes det meget personligt at snakke om. Hvorfor det? ”vi… havde sex” jeg undveg hans blik, efter at ha’ sagt det, fordi jeg mærkede mit ansigt blive varmere og varmere og havde sikkert fået en klar rød farve. ”du har fortalt om det der lys som tager jer væk fra hinanden. Skete det også der?” han begyndte at tromme med den kuldepæn, han sad med i hånden.

Han var præcist så irriterende som psykologer man hører om er. Stram, følelses løs, dum… ”ja, lige da vi var blevet færdige med… du ved nok hvad” jeg mærkede den akavede luft strømme hen over mig, over det emne vi var kommet ind på. ”så du nåede at gøre jeres samleje færdigt?...” jeg nikkede. ”er det sådan at du ikke har haft selvskab fra det modsatte køn i lang tid?” det var som om han bedte om at få det til at være akavet. Det var ikke sådan noget man normalt spurgte fremmede mennesker om, men han var psykolog, så han havde ret til at spørger om hvad som helst, uden at lyde som en idiot. Han kunne bare ikke forvente at få noget svar.

”jeg har ikke haft en kæreste i et par år og…” jeg standsede op og sad bare og kiggede på ham. Han blev ved med at nikke halvinteresseret på hovedet og sige ’hhhmmh’. Han gjorde det svært at få sagt noget, når han blev ved med at distrahere mig.

”hvis det var at du kunne vælge mellem et normalt forhold i virkeligheden og Nathan i dine drømme, hvad ville du så vælge?” han lænede sig lidt fremad og fik mig til at rykke lidt tilbage i sædet. ”…øøm Nathan tror jeg” han nikkede heftigt på hovedet. ”så du har simpelthen forelsket dig så meget i drengen fra dine drømme, så du hellere vil være med ham end at ha’ en kæreste i virkeligheden?” når han sagde det på den måde, fik det mig bare til at tænke på hvor dumt det var. At jeg skulle være forelsket i en fra mine drømme. jeg kan ikke ha’ et forhold med en person som ikke eksistere, så hvorfor skulle jeg vælge Nathan frem for en person fra virkeligheden? ”jeg tror, du har skabt dig en figur af din drømmefyr inde i dit hoved, som du gennemlever gennem dine drømme. Du savner måske kærlighed og har derfor skabt den perfekte fyr for dig.” konkluderede han. Ugh hvor jeg hadede at høre på ham. En gammel mand som tror han ved alt, fordi han gætter sig frem til det og det lyder klogt. ”det er sikkert det” sukkede jeg. Jeg kørte en hånd gennem mit lange mørke hår og stønnede. Hvor ville jeg ønske at tiden snart løbe ud og jeg kunne komme væk fra det gamle mørke kontor.

”ses vi så i morgen igen?” spurgte han og rejste sig op. hvordan skulle jeg sige nej, uden at virke afvisende? På den anden side, hvorfor være venlig over for en jeg ikke kunne li? ”nej… det… det har jeg ikke tid til” fik jeg sagt. Han nikkede og fulgte mig hen til døren. ”hej hej Yasmin” sagde han høfligt. Jeg nikkede og skyndte mig, på en ikke åbenlys måde, ud af døren.

Jeg skyndte mig ud til min bil og kørte hjem til min lejlighed igen. det var godt at slippe ud fra det lille rum, hos psykologen, det gjorde mig altid så syg af at være der.

Da jeg kom hjem kom min kat, Chewie mig i møde. Hun var en tynd, brun kat, som jeg købte da jeg flyttede hjemme fra, så jeg ikke skulle føle mig ensom. Det var ikke fordi jeg havde så forfærdelig mange veninder, eller venner, så det var godt at jeg altid havde Chewie.

Jeg mærkede min mobil vibrere i min lomme og tog den op til at finde ud af at min veninde, Frederikke ringede. ”hej frekke” sagde jeg.

”hej Yasse… kommer du til festen i aften?” festen… det havde jeg selvfølgelig glemt alt om. Jeg havde ellers håbet på at jeg kunne komme tidligt i seng og håbe på at drømme om Nathan. Jeg havde ikke drømt om ham i to dage og det føltes som om mit hjerte var blevet revet ud af min brystkasse. To dage hvor jeg ikke har kunnet se hans smukke ansigt, eller røre ham. Så længe at jeg ikke drømte om ham, var det et mareridt. Det var et mareridt hvis ikke jeg fik chancen for at møde ham i mine drømme.

Måske var det fordi vi havde sex? Og så må jeg ikke se ham mere? Nej, det lyder dumt og hænger slet ikke sammen. Selvfølgelig kommer han tilbage. Skulle jeg nu tage til fest og miste en chance for måske at se Nathan igen. ”Yasse…?” jeg tænkte hurtigt og så røg det hurtigt ud af munden på mig. ”ja, selvfølgelig…”

-

Jeg stod ude foran Frederikkes lejlighed, hvor vi havde aftalt og mødes, inden vi tog videre til fest. I ført en kort sort kjole og et par syrligt høje hæle, kæmpede jeg mig op ad trapperne op til hendes dør. Det næsten før jeg begyndte at svede, ved anstrengelserne. Høje hæle var bare ikke mig. Så hellere bare et par sneakers. Men jeg elskede at gøre noget ud af mig selv hvis jeg skulle til fest, så måtte jeg bare holde ud at vælte rundt i et par stiletter.

”hej” sagde Frederikke i en høj tone, da hun åbnede døren. ”hej! Er du klar?” spurgte jeg. Hun nikkede og smilte stolt over hvad hun havde præsteret at gøre ud af sig selv. 

Vi væltede ud på gaden i vores høje stiletter og jeg var sikker på at vi lignede 2x bambi på glatis. Vi begyndte at gå ned ad gaderne, ned mod de lidt mere travle gader af Manchester. Vi drejede om ved et hjørne og kunne de se hvor festen foregik. ”det skulle være årets fest” sagde hun spændt. ”har du hørt at Mathias vil prøve at score dig i aften?” hun plaprede løs om det ene og det andet, indtil vi nåede hen til indgangen.

Jeg var ikke lige frem den store festabe, hvilket ville gøre denne fest til endnu en kedelig oplevelse for mig. Jeg var det man kalder en svagdrikker og derfor drak jeg ikke så meget, fordi jeg vidste hvad alkoholen gjorde ved mig. ”så skal der festes!” råbte Frekke lige da vi gik ind. Der var allerede fuld gang på dansegulvet og i baren. Det var ret vildt at der var så mange allerede, i forholdet til at klokken kun var 23.22.

Beatet til musikken vibrerede hele vejen fra mine føder og op til min brystkasse og det begyndte allerede at trykke for mine øre. Højtrykket i klubben, fik sveden frem på min pande. ”kom!” råbte Frekke ind i mit øre, hvorefter hun fulgte mig hen til baren. ”en vodka til mig!” råbte Frekke gennem den høje musik. ”og jeg skal bare ha’ en sommersby!” Frekke kiggede underligt på mig, fordi jeg valgte sommersby, men som sagt, jeg var svagdrikker og havde ikke tænkt mig at blive alt for fuld, for hurtigt.

Bartenderen smækkede en sommersby på dæsken og lavede nogle tricks med vodka flasken, før han hælde det i et glas. De begyndte at spille ’rude boy’ med Rihanna og Frekke begyndte at hoppe op og ned. ”det er min sang! Kom vi skal ud og danse” jeg greb fat om min sommersby, men før jeg kunne nå at komme efter hende, var hun forsvundet ud i mængden af de dansende mennesker. ”fedt..” mumlede jeg til mig selv. Jeg satte mig på en barstol og spejdede ud over de dansende mennesker, for at se om jeg kunne finde Frekke igen, men hun var fuldstændig forsvundet. Hvis jeg kendte hende ret, havde hun sikkert allerede fundet en fyr som hun kunne sove med om natten. Og ikke tale om at jeg ville forvilde mig ud på dansegulvet alene, det ville blive til en masse akavethed, noget som jeg ikke havde forberedt mig på i dag. I stedet drejede jeg bare rundt på stolen og drak min sommersby.

”mangler du en dansepartner?” lød en stemme ved siden af mig. Jeg så ud af min øjenkrog, at det var et meget bekendt ansigt. ”Mathias!” råbte jeg gennem den høje musik. Mathias var en af mine gode venner. Der havde været rygter om at Mathias var blevet vild med mig eller noget, men det troede jeg ikke på. Vi var bare venner og det ville vi altid være.

 Jeg slog mine arme ud for at gi’ ham et kram. Hans ansigt forvandlede sig til et stort smil og jeg gengav det. ”hva så?” spurgte jeg, for at undgå noget akavet mellem os. ”kiggede bare efter dig og så at du sad her alene, så jeg gik hen til dig” han blinkede til mig og satte sig tilrette ved barstolen ved siden af. ”ja… Frekke gik fra mig og jeg kunne ikke finde hende” jeg mærkede hurtigt på ham, at han allerede havde fået lidt at drikke, men jeg var stadig tryg ved ham. Han var ikke lige som mig. Han var god til at styre sit alkohol og han havde ikke lavet noget overdrevent med alkohol i blodet.

”skal du ikke med ud på dansegulvet?” spurgte han og holdt en hånd ud. det ville vel blive sjovere end at side på en barstol hele aftenen, så jeg tog fat i hans hånd med et stort smil på læben.

Han førte vej gennem de mange mennesker og stoppede da vi stod foran den store scene, hvorpå der stod en neger-DJ med dreadlocks. Mathias placerede sine hænder omme på min ryg, lige over min røv. Jeg tænkte med det samme på Nathan. Den måde Mathias holdte sine hænder lige over min røv, som om han var genert for at lade dem glide længere ned, var den samme måde som Nathan gjorde det.

Jeg kiggede op på ham med et stort smil, men smilet forsvandt da det eneste jeg så var Nathan. Jeg savnede Nathan så meget at jeg ikke kunne holde det ud, men jeg var nødt til at komme mig over ham. Det var lige som da jeg var lille og forelskede mig i Naruto. Naruto var en tegneseriefigur, han eksisterede ikke, så jeg ville ikke en gang kunne møde ham.

Det samme med Nathan. Lige meget hvor meget det knuste mig at sige det, så ville jeg aldrig komme til at være sammen med ham. Selvom han var perfekt for mig, så fandtes han ikke. Nathan eksisterede kun i mit hoved og i mine drømme.

Så hvad kunne der ske ved at ha’ det lidt sjovt i aften? Der var ingen grund til at gå og være ked af det over en person som ikke eksisterede.

Jeg blev ved med at smile stort op til Mathias, mens vi svingede frem og tilbage til musikken. Jeg lagde mine hænder op på hans skuldre, i stedet for at svinge vildt og kloset med dem i takt til musikken. Mathias’ øjne lyste op og jeg lagde pludselig mærke til at de kom tættere på mig. Hele hans ansigt var på vej tættere på mit, men jeg flyttede mig ikke. Jeg lod ham placere sine læber på mine.

Måske ville det alligevel ikke være så svært at få et forhold til at køre i virkeligheden, selvom jeg var så forelsket i Nathan fra mine drømme. Der var godt nok ikke nogen gnist fra min side i det kys Mathias gav mig, men jeg følte bare at det var værd at prøve. Mathias var rigtig sød og heller ikke det grimmeste menneske. Godt nok var han ikke Nathan, men hvis jeg ikke kunne få det jeg helst ville ha’, så måtte jeg jo tage det som jeg næst helst ville ha’. Hvis jeg ville ha’ det? men det ville jeg, ik? Ellers ville jeg ikke ha’ gjort det.

Mathias flyttede sig væk fra mig og ned til mit øre, hvor han gav sig for at hviske/råbe. ”vil du ikke med ud? der er ret proppet herinde” jeg nikkede og han tog fat i min hånd for at føre mig udenfor.

Da jeg kom udenfor, blev jeg mødt af en kølig brise, som fik mig til at gyse. Jeg havde alt for lidt tøj på til at kunne holde den kulde ud. ”fryser du?” spurgte han. ”lidt..” han tog sin hættetrøje af og gav mig den på. Den var alt for stor, men den varmede godt. ”så hvorfor skulle jeg med ud?” spurgte jeg lidt akavet. Han stod foran mig og stak akavet sine hænder ned i sine bukselommer. ”jeg havde bare lyst til at snakke med dig” det var tydeligt at se at han var nervøs. Det var faktisk lidt sødt. Det hele virkede så akavet, fordi ingen af os vidste hvad vi skulle sige og vi begyndte bare stille og roligt at gå ned ad de mørke gader.

”er der noget i vejen? Du plejer ikke at være så stille” sagde jeg med en munter tone, for ikke at føre en alt for seriøs samtale. ”der er faktisk noget jeg gerne ville sige til dig” sagde han. vi stoppede op på en øde gade, foran en lejlighedsbygning. Mathias vendte sig hen mod mig, så vi kiggede direkte på hinanden. Jeg så frygten skylde op i hans øjne og det var ikke noget godt tegn. Jeg begyndte selv at frygte hvad han ville sige, fordi han så så nervøs ud. ”du ved… de sidste par måneder… siden skoleballet og vi ved et ’uheld’ kyssede” åh nej… hvorfor tænker jeg ’åh nej’? ”jeg har været vild med dig siden dengang. Jeg er ikke sikker på om du har det på samme måde, men det er bedre at få det sagt til dig, end at gå og holde det hemmeligt” det så ud som om han holdt vejret. Det samme gjorde jeg. Holdt vejret. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige. Kunne jeg li’ ham? Det havde jeg aldrig kunnet før. Vi havde altid bare været venner. Ikke bedste venner, men bare venner. Og nu var han forelsket i mig… lige som alle andre sagde.

Vi stod i en akavet stilhed og jeg kunne sige mig selv at Mathias var lige ved at skide i bukserne. Der kom ingen ord ud af min mund. Jeg havde bare et stort chokeret ansigts udtryk plastret i hele fjæset. Jeg lod mit ansigt mildne lidt og trådte tættere på ham. Vores læber mødtes for anden gang den aften, men det var det samme som første gang. Ingen gnist.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...