drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3335Visninger
AA

26. 25: tiden løber ud

 

det er godt nok lang tid siden jeg sidst har lagt noget ud. Her er endelig det 25 kapitel! Jeg er bange for at jeg snart ikke gider skrive mere på historien, selvom jeg lovede mig selv at jeg skulle skrive denne historie færdig. Men jeg har fået en ny idé til en fanfiction om Nathan. Så jeg tror kun jeg skriver videre hvis i stadig vil læse det jeg ligger ud. Jeg har stadig mange idéer til denne historie, men jeg har ikke særlig meget tålmodighed. Synes i jeg skal skrive videre? hvis i ikke siger noget, bliver dette muligvis det sidste kapitel jeg skriver... sorry...

 

Jeg vågnede op til den velkendte duft jeg elskede så meget. Lyset bragede ind gennem det åbne vindue, og blendede mig næsten, så jeg var nødt til at knippe øjnene helt sammen. Jeg vendte mig rundt i sengen, og blev med det samme mødt med det ansigt jeg elsker så meget. Han sov stadig. Jeg rykkede mig så tæt på ham som jeg kunne, uden at vække ham, og lyttede til hans stille åndedræt, som pustede ud i mit ansigt. Mine øjne faldt i igen, og jeg sansede kun duften af ham, og hans åndedræt i mit ansigt.

***

”Yasmin…” jeg hørte mit navn blive hviske/råbt i min søvn. Men jeg opdagede hurtigt det ikke var en drøm, da mine øjne sprang åbne og så Nathan lige foran mig. Han sad på kanten af sengen, og selvom jeg ikke havde lyst til at indrømme det, så han lidt bekymret ud. Hans pande rynkede let, og hans mund var lidt åben, med mundvigen tvunget ned på en seriøs måde. ”hvad er der Nathan?” spurgte jeg træt. Han drejede sit hoved, og kiggede hen mod døren til hans værelse. Jeg kiggede det samme sted, og så at døren var åben. Jeg kunne høre stemmer komme fra stuen. En pige stemme. En velkendt pige stemme.

”Frederikke er her…” hissede han ud mellem sammenbidte tænder, for ikke at sige det for højt. Mine blev pludseligt store, og mit hjerte hamrede af sted. Hun måtte under ingen omstændigheder finde ud af at jeg har sovet her. Hun ville flippe ud. Og sikkert aldrig snakke med mig igen. Jeg ved ikke en gang hvorfor jeg sov der. Det var dumt gjort. Jeg skulle bare være gået hjem, efter et par øl… bortset fra at jeg var blevet lidt fuld. Jeg havde umuligt kunne få mig selv til at forlade Nathan, når jeg var fuld. Når jeg var fuld, var det kun mine lyster som styrede mig.

Jeg rejste mig i sengen som et z. ”fuck..” Jeg tvivlede ikke før jeg hoppede ud af sengen, og til min store overraskelse fandt ud af at jeg kun stod i undertøj. ”vi må skynde os at få dig ud herfra” sagde han stille. Jeg kunne ikke lade vær’ at smile til mig selv, da jeg så hans øjne vandre ned over min krop, med et skævt smil på hans læbe. Pervers.

”måske du kunne fortælle mig hvor mit tøj er, i stedet for at savle over mig…” hans øjne fløj tilbage til mine, hvorefter han sprang op fra sengen. Han vandrede stille hen til den modsatte side af rummet, hvor han bukkede sig ned for at samle noget op, som jeg gætter på var mit tøj.

Han gik tilbage til mig, med det samme smil plastret i hans som før. Et skævt smil, som fik hårende til at rejse sig på min bare hud. Det kunne også være kuldens skyld, men jeg tænkte ikke over det. Jeg tænkte kun på Nathans nærvær. Han stillede sig foran mig, og lagde en hånd på min hofte, og med den anden rakte han mig mit tøj tilbage. Han fjernede sig ikke, men lænede sig i stedet forover, så jeg kunne mærke hans varme krop, brande min kolde hud. Han lagde et blødt kys på min kind, som stadig kunne mærkes efter han havde fjernet sine læber. ”jeg kommer til at savne dig” hviskede han mens hans øjne hvilede i mine. Første gang den dag, kom jeg i tanke om at det var i dag. I dag Nathan skulle på tour. I en måned. En hel måned… Mit hjerte sank ved tanken om at undvære hans nærvær så længe.

Jeg sank en klump som havde formet sig i min hals, og sendte ham et halvhjertet smil. ”jeg kommer til at savne dig mest” sagde jeg. Han lænede sig ind mod mig, og plantede et hårrejsende kys på mine læber. ”det er ikke muligt” hviskede han så det næsten ikke kunne høres. Okay, det var nok. Jeg var nødt til at indrømme til mig selv at jeg aldrig ville overleve den måned.

”Nathan?” hørte jeg den velkendte stemme råbe lige bag Nathan, og det fik hele min krop til at stivne. Det måtte ikke ske. Hvorfor havde jeg ikke bare skyndt mig ud af døren, før det her ville ske?

Jeg mærkede Nathans hånd flette sig ind mellem mine rystende hænder. ”det skal nok gå… vi ville jo heller ikke kunne holde det hemmeligt meget længere…” hviskede Nathan beroligende, før han drejede sit hoved, og dermed også lod mig se det overraskede ansigts udtryk i Frederikkes ansigt. Hun var tydeligt såret. Og det var min skyld…

”Yasmin..?” sagde hun i en lav stemme, som næsten knækkede mit hjerte. Jeg forberedte mig mentalt på en forklaring. Kunne jeg sige sandheden, eller ville hun ikke tro mig. Måske jeg bare skulle komme med en løgn, og få straffen for at ha’ scoret hendes crush.

”hvad foregår der?!” sagde hun i en lidt stærkere stemme. Okay… nu skulle det gøres….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...