drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3333Visninger
AA

25. 24: følger sit hjerte...

 

I dette kapitel sker der endelig noget som kan ændre det hele... uuh spændende. Kommenter hvad i synes!:-) xx

En stilhed lagde sig over den store lejlighed, mens Nathan var ude og lave te. Jeg sad spændt og ventede, mens jeg tænkte over hvad jeg skulle sige i Jays selvskab. Jay havde allerede mødt mig med et varmt smil, da jeg kom ind ad døren, og plaprede løs om at det var på tide han mødte mig, og om hvor meget Nathan havde snakket om mig, så Nathan til sidst blev så rød som en tomat i ansigtet.

”hvor er de andre drenge?” spurgte jeg. Endelig et relevant spørgsmål. Hans blik faldt på mig, og jeg kunne se at hans blik lyste op, fordi jeg endelig havde taget mig sammen til at sige noget. Ja, jeg var ikke lige frem en nem person at komme ind på livet af. Det ville som regel tage lidt tid for en person at lære mig at kende… faktisk en hel masse tid.

”De andre drenge besluttede sig for at tage på tredoble-date med deres kærester… så er der så mig outsideren uden en kæreste.” Han grinede lidt og kløede sig i hans skægstubbe. ”og nu hvor Nathan også har fået sig en kæreste, så kommer jeg nok til at tilbringe mange stunder alene med min kælereptil..” Han snøftede for sjov, og blinkede til mig.

”nej nej… mig og Nathan er ikke kærester. Jeg har faktisk en anden kæreste…” Hans smørrede smil svandt pludselig ind, som om det rent faktisk var et chok for ham. ”Du har en anden kæreste?” sagde han, oprigtig overrasket.

”ja…” jeg overvejede om jeg skulle fortælle ham sandheden, eller bare holde det for mig selv. ”mig og Nathan er bare venner” jeg smilede til ham, for at få hans overraskede blik til at forsvinde, før hans kæbe faldt af.

Han gylpede, og sendte et smil til mig. Hvorfor skulle han være så overrasket over det? Nathan havde fortalt om mig til ham, men det betød jeg ikke at vi var kærester af den grund… selvom jeg ville ønske at vi var.

”så er der te.” Sagde Nathan optimistisk, mens han kom gående hen mod os. Af en eller anden grund var stemningen mellem mig og Jay blevet helt underlig, efter vores snak. Godt Nathan kom nu, så kunne de snakke mens jeg fik varmen under et tæppe eller noget, bare de ikke spurgte ind til mig så var det fint.

Nathan satte sig ved siden af mig og rakte mig min kop med varm te. Bagefter gav han Jay hans kop, lænede sig så tilbage i sofaen og lagde en arm tæt rundt om mine skuldre, så jeg kunne ligge mit hoved på hans skulder. Jeg lukkede langsomt mine øjne, og indtog alle de sanseindtryk jeg fik. Mit våde hår som dryppede ned ad min skulder. Nathans varme hånd, som lå perfekt på min overarm og lavede cirkler med tommelfingeren. Hans dejlige duft af cologne. Den varme kop te, som var tæt placeret mellem mine hænder-

”Jeg kan stadig ikke forstå at, i ikke er kærester” lød det ovre fra Jay. Jeg åbnede mit ene øje og smilede til ham. Jeg mærkede Nathans tommelfinger stoppe midt i sin handling, med at køre cirkler på min overarm. ”Hvis jeg ikke vidste det, så ville jeg tro at, i er kærester…” fortsatte Jay. Jeg åbnede mine øjne helt op, og så et stadig overrasket blik, men med en smule dril i smilet.

”lad det ligge Jay…” Sagde Nathan, med lidt skuffelse i stemmen. ”…hvor blev de andre af?” spurgte Nathan, og fortsatte med at køre cirkler på min overarm. Jeg lukkede mine øjne igen, og slappede helt af i armene på Nathan. Det var alt hvad jeg havde brug for i det øjeblik; ham.

”tredoble-date du ved… jeg sværger at du lever i din egen verden en gang imellem, lige siden de drømm- du mødte Yasmin.” min øjne skød op. Var han lige ved at sige ’de drømme’? Han kendte vel ikke til drømmene om mig?

”nej… jeg havde bare lige glemt det.” fniste Nathan. Jeg rullede mentalt mine øjne, ved Nathans dårlige undskyldning.

”måske jeg snart skulle finde mig en kæreste, så kan jeg tage med næste gang på en firdoble-date” jeg kunne lige forestille mig Jays store smil, inde i mit hoved.

”Tak homie… du er ikke den eneste single…” jokkede Nathan, men det fik mig alligevel til at stivne i min krop. Jeg bragte stille, og forhåbentlig ubemærket, tekoppen op til min mund. Jeg åbnede mine øjne og opdagede at Nathan sad og kiggede ned på mig, med et nærmest beundrende smil.

”er du træt?” spurgte han. jeg kiggede hurtigt hen på Jay, og så at han kiggede tilbage på mig. Mit blik faldt tilbage på Nathans, og det gav næsten et chok gennem min krop, da mine øjne connectede med hans. Jeg var sikker på at der måtte være flere dimensioner gemt i de dybe grønne øjne, men den diskussion måtte jeg debattere med mig selv senere, for jeg kom i tanke om at Nathan lige havde spurgt mig om noget.

”lidt… det er hårdere end man skulle tro at gå rundt med en baby i maven.” Jeg smilede op til Nathan, men det øjebliks øjenkontakt blev hurtigt afbrudt af et gisp. ”baby? Er du gravid?” Mit blik vandrede tilbage på Jay som igen havde smurt sit overraskede blik på. Det var ikke lige det emne jeg mest havde lyst til at komme ind på men… ”ja, åbenbart.”

Jay løftede et øjenbryn. ”når, den havde jeg ikke lige set komme” Jeg skulle lige til at svare igen, men min mobil ringede og forhindrede mig i det. Fedt, det var Mathias. ”fedt…” sagde jeg sarkastisk til mig selv, men jeg vidste godt at de hørte det.

Jeg kiggede op på Nathan, og ud efter hans ansigtsudtryk, vidste jeg at han havde set på min skærm hvem det var. ”undskyld mig et øjeblik….” jeg rejste mig, og gik hurtigt ud i køkkenet, for at tage den.

”Hej Mathias” sagde jeg med den gladeste stemme jeg kunne.

”hej smukke! Er du blevet færdig på hospitalet? Du har været væk i længere tid end jeg troede.” sagde han.

”jeg er på vej tilbage nu…” jeg skævede ud af køkkenvinduet, og så at regnen havde taget lidt af.

”okay. Venter på dig i lobbyen. Så kan vi gå ud og tage noget at spise, hvis det ikke regner for meget.” yay…

”det lyder godt” svarede jeg, lige inden vi sagde farvel og lagde på.

Det betød at jeg var nødt til at forlade Nathan, og det var det jeg havde mindst lyst til. Efter alle de drømme jeg havde haft om Nathan, hvor jeg vidste at jeg ville blive taget fra ham når lyset kom, så havde jeg bare udviklet en frygt for at forlade ham, for jeg vidste ikke hvornår jeg ville se ham igen. Men jeg havde ikke noget valg lige nu.

 Jeg gik ind til de andre igen, og så at de var gået i gang med at kaste nødder på hinanden… så nogen børn.. Hvad havde overhovet startet en nøddekrig?

”hey drenge…” jeg viftede med min ene hånd for at få deres opmærksomhed, og de kiggede med det samme hen på mig. ”jeg er nødt til at gå nu”

”hvorfor det?” spurgte Nathan som den første.

”Kæresten…” sagde jeg. Mit blik faldt hen på Jay, og jeg kunne ikke gøre andet end at smile lidt af hans forvirrede udtryk. Der var så meget han ikke vidste om mit liv…

Nathan rejste sig og gik hen til mig, for at slynge sine arme om mig, i et varmt kram. Han gav slip på mig, efter et par sekunder, og kiggede mig dybt i øjnene. Det var som om han stod og læste mig, som en åben bog.

”hej hej Yasmin, vi ses nok anden gang” jeg vågnede af min trense, og kiggede bag Nathan for at se Jay sidde og prøve at få vores opmærksomhed. ”farvel Jay” små grinede jeg.

Nathan fulgte mig ud i entreen, og kiggede utålmodigt på, mens jeg tog sko på. ”du kan da ikke gå udenfor i vådt tøj. Du bliver syg” sagde han. Jeg kiggede op på ham, og så hans bekymrede blik gennem det halvmørke lys i gangen. ”jeg klare mig Nathan. Der er ikke så langt” Jeg smilede til ham, og det ville forhåbentligt få hans blik til at ændre sig. Men nej. ”har du ikke stadig ondt efter operationen?”

Jeg havde faktisk fået det bedre. Smerterne var næsten væk, og takket være Nathan havde jeg også glemt næsten alt om det. Indtil nu. ”Jeg har det bedre, det skal nok gå” jeg rejste mig op, da jeg var blevet færdig med at binde mine sko, og kiggede stadig ind i hans bekymrende øjne. Hans borede sig nærmest igennem det svage lys, og ind i mine øjne.

Det blik i hans øjne var umuligt at vende ryggen til, og jeg kunne allerede mærke frygten komme op i mig. Han rakte sine arme ud, og trak mig ind til ham, i endnu et varmt kram. ”Du behøver ikke at gå endnu” hviskede han i mit øre, så han efterlod sig gåsehud hele vejen op ad min nakke.

”jo… Jeg har en aftale med Mathias” svarede jeg. Han gik langsomt fremad og fik mig til at bakke ind mod væggen på den anden side af døren. Jeg mærkede hans læber placere sig blidt på siden af min hals, mens han stadig holdt om mig i et varmt kram. Mine hænder gled hen over materialet af hans t-shirt, til de nåede op til hans nakke. Jeg kunne ikke lade vær’ med at lade et lille støn glide ud mellem mine læber, da han bevægede sig længere op mod mit øre, og begyndte at bide blidt i min øreflip. Mine hænder bevægede sig længere op ad hans hals, og placerede sig på hver side af hans ansigt.

”Du gør det så meget svære at sige farvel” sagde jeg stille. ”Det var det jeg håbede på…” hviskede han ind i mit øre. Mine hænder kørte ned ad hans nakke igen, og landede til sidst på hans brystkasse, hvor mine fingre krummede sig sammen om hans t-shirt, for at bringe ham tættere på mig.

Han afsluttede med at give mig et langt blidt kys på munden, som jeg stadig kunne mærke i luften efter han havde lænet sig væk. ”Vil du gerne blive her?” sagde han lavt i en mystisk stemme, som fik min mave til at slå knuder.

”Ja” jeg smilede dumt, helt uforberedt på det næste spørgsmål. ”Vil du gerne tilbage til Mathias…?” Hans fingre gled langsomt frem og tilbage på min kind, og samlede gåsehud med sig på vejen, mens hans øjne ledte efter svaret i mit blik. Jeg kunne sige mig selv at han allerede havde fundet svaret, men han tiggede nærmest om at høre ordet fra min egen mund.

”nej…” sagde jeg stille. Et stort smil bredte sig i hans ansigt, og han dykkede igen ind efter et kys. Jeg tog imod hans kys, og uddybede det. Vi stod tæt nok på hinanden til at jeg kunne mærke hans hjerterytme matche mit. Det eneste jeg kunne høre var vores matchende hjerterytmer, og lyden af vores læber som bevægede sig i takt med hinanden, indtil…

”Nath, er hun gået?” Det var Jay som råbte inde fra stuen, og det fik Nathan til at trække sig hurtigt tilbage, men uden at gi’ slip på min hånd. ”nej…”

”jeg må hellere gå nu…” sagde jeg, og flyttede mig væk fra væggen. ”nej” sagde Nathan, lidt for højt efter min mening. ”du behøver ikke at tage hen til Mathias, hvis du ikke har lyst.” fortsatte han, med et fast greb på min hånd. ”Jeg kan ikke bare lade vær’ med at dukke op. Det ville være synd for ham.”

”Det er også synd for dig at du er nødt til at spille forelsket i ham.”

”du er bare jaloux” grinede jeg. Han rynkede sin pande, og lod som om han var uenig.

”nej… jeg er ikke den jaloux type. Jeg-”

”HA, jo du er.” afbrød jeg ham.

”så siger vi det…” Han kiggede næsten tiggende på mig. Han vidste hvor lidt der skulle til for at overtale mig. Sandheden var at jeg bare ikke kunne sige nej til hans perfekte ansigt. ”bliv hos mig... Jeg tager på tour i morgen, så ses vi måske ikke i en hel måned.”

Hans fingre lejede med mine fingre spidser, og sendte gnister gennem min krop. Jeg havde et eller andet med mine fingerspidser. Hver gang han rørte dem, så var det som om der kom gnister. ”okay… men kun fordi du har sådan et nuttet ansigt.” grinede jeg.

Jeg vidste godt at nu hvor jeg sagde ja, så ville Mathias sikkert blive bekymret, og i værste tilfælde ringe til politiet, og sætte en eftersøgning op. Jeg kendte ham, og det ville faktisk være noget han godt kunne finde på. Men det værste var at, nu ville jeg nok ikke kunne holde mit forhold til Nathan hemmeligt meget længere. Det ville snart blive opdaget. Og det var kun et spørgsmål om få dage…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...