drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3310Visninger
AA

20. 19: drømmen i virkeligheden...

 

Nathans synsvinkel

 Havde jeg taget Yasmin med hjem?! Hvad var der lige sket i går? Jeg var klar til at få svar på alle mine spørgsmål nu, men det krævede at jeg skulle vække den smukke sovende Yasmin, som lå med ryggen til mig. Var hun også nøgen? Hvis hun var nøgen så havde vi nok haft sex…

Jeg løftede lidt på dynen og kiggede under. Ja. Hun var helt bestemt nøgen og wow en krop. Så det betyder- ”hvad kigger du på?” lød det fra hende og jeg tabte med det samme dynen. Hun vendte sig rundt, så hun kiggede direkte på mig, med de mørkeblå øjne, som altid fik mine ben til at falde under mig. ”dig…” sagde jeg tørt. Hun kiggede på mig med trætte øjne og smilede lidt. ”hvad skete der i går?” spurgte jeg. Hendes smil faldt med det samme og blev erstattet af et trist blik. ”kan du slet ikke huske det?” jeg rystede tvivlende på hovedet. Efter at bedømme på hendes reaktion, var det ikke godt at jeg ikke kunne huske det. Hun virkede meget såret. ”kan du ikke huske at du kom ind til mig, da jeg sad alene i det bagrum?” det samme bagrum som i drømmen? Men det kunne ikke være rigtigt. Det var en drøm, det kunne ikke være virkelighed. Yasmin fra virkeligheden… kendte hun også til de drømme? I den drøm jeg havde, som Yasmin påstår, er virkelighed, der begyndte hun at græde, som om hun havde savnet mig. Hvordan hænger det overhovedet sammen?

”Det var ikke bare en drøm?” spurgte jeg og lænede mig op på min ene arm. Hun så ud som om hun var lige ved at græde. Hendes øjne blev helt blanke og hendes ansigtsudtryk så trist ud. ”nej…” svarede hun endelig og tvang et smil frem. ”men hvorfor græd du så?” Spurgte jeg, stadig forvirret. Endnu en gang faldt hendes smil og mit hjerte røg med. ”har du ikke haft de samme drømme?” snakkede hun om drømmene om hende? men det var umuligt. Det kunne umuligt være hende. Det kunne ikke lade sig gøre. ”er det dig?” spurgte jeg. Hun var lige på kanten til at græde, det var tydeligt, men hun holdt tårerne tilbage.

Min hånd fandt sin vej hen over hendes ansigt og gled gennem hendes lette, mørke hår, mens hun lukkede øjnene stille. ”har du også drømt om mig?” spurgte jeg. En lille tåre slap ud af hendes lukkede øjne og gled ned til puden. ”ja…” Yasmin fra virkeligheden, var min Yasmin? Jeg havde gået rundt og været trist over at jeg måske aldrig kom til at se hende igen, fordi drømmene var holdt op med at komme, men så i virkeligheden havde hun været lige foran mig hele tiden.

Jeg greb fat om hendes nøgne krop og pressede hende ind mod mig. Hun lagde sit hoved mod min brystkasse og jeg kunne mærke hendes tåre løbe frit ud på min bare hud, uden en lyd. Jeg kunne endelig se hende i lyset. Alle hendes former og nuancer. Hendes blå øjne lyste op i solens skær. Og en sidste ting. Der var ikke længere noget som kunne skille os ad. Ikke en gang lyset.

Men hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at to mennesker som slet ikke kender hinanden, drømmer om hinanden? Det kunne ikke være rigtigt. Følelsen af hendes hjertebanken mod min mave, blev ved med at forsikre mig om at det var virkeligt.

Hun kiggede endelig op på mig, med blodskudte øjne, men hun var stadig smuk som altid. Hendes ansigt var perfekt i lyset. Hendes smil fik min mave til at vende sig, som aldrig før. ”hvordan er det her muligt?” spurgte jeg. Hun rystede på hovedet og kravlede op til mit ansigt. ”jeg aner det ikke. Men lige nu gider jeg ikke tænke over det” sagde hun, med hendes læber lige over mine, så de snittede hinanden og sendte kildende fornemmelser gennem hele min krop. Hendes krop pressede sig tættere på mig, så jeg kunne mærke alle hendes former og nøj hvor det tændte mig. Mit hjerte bankede så hurtigt så jeg var bange for at det ville springe ud af min brystkasse og lande i den anden side af rummet.

Til sidst kunne jeg ikke klare ventetiden og jeg tog en hånd op til hendes hoved, for at føre vores læber sammen. Det sekund hendes læber ramte mine, gik det op for mig hvor meget jeg savnede hende. Jeg elskede hende… med alt hvad jeg havde i min krop. Jeg elskede alt ved hende. Hendes smil. Hendes øjne. Hendes latter. Når hun rødmede. Når hun førte an. Hendes specielle personlighed. Den måde hun rørte mig. Alt. Jeg kunne ikke finde én ting jeg ikke kunne li’ ved hende.

Hendes læber bevægede sig perfekt over mine, som om de hørte til der. Jeg svingede hende om på ryggen og holdt hendes hænder fast, på hver side af hendes hoved, mens jeg fortsatte kysset. ”Nathan..” stønnede hun ind i min mund, men jeg nægtede at gi’ slip på hende, ikke endnu. Jeg havde endelig fundet hende, så ville jeg ikke bare gi’ slip på hende.

Hun drejede sit hoved så jeg ikke længere kunne kysse hende og først der fjernede jeg mig. Hvorfor ville hun ikke kysse mig? ”nath… jeg… jeg har en kæreste…” hun kiggede ikke på mig mens hun sagde det, men kiggede derimod hen mod vinduet, mens hun bed sig i læben. ”hvad?” sagde jeg mens jeg hev efter vejret. Hun havde en kæreste… men hvorfor? Jeg troede hun kunne li’ mig, men man kan jeg gøre alt man vil i sine drømme, så måske hun ikke tænkte over at hun havde en kæreste? Vent… hun er gravid. Er hun gravid med sin kæreste? Og så er hun ham utro?!

”har du en kæreste?! Er det så også ham du er gravid med?!” jeg mærkede vreden boble inde i mig. Jeg havde måske bare været et lejetøj for hende. Jeg havde ikke betydet noget. Jeg- ”før du begynder at råbe af mig så lad mig lige forklare…” sagde hun bestemt. ”jeg er kun kærester med ham, fordi han spurgte og jeg ville gerne komme mig over dig. Jeg troede ikke at jeg ville møde dig i virkeligheden. Jeg vidste at jeg var nødt til at komme videre i mit liv, i stedet for at tænke på dig hele tiden, så jeg troede at det ville være godt for mig at få en kæreste, som kunne erstatte dig. Og nej… det er ikke ham jeg er gravid med…” hun sagde den sidste sætning meget usikkert. Jeg pustede lettet ud og smilede. Jeg smilede over at hun havde haft det på præcis samme måde som mig. Hun havde tænkt på mig lige så meget som jeg havde tænkt på hende og vi havde begge prøvet at komme os over hinanden ved at finde en anden.

Den sang jeg skrev, var virkelig sand. Hun kunne ikke erstattes. Lige meget hvor mange jeg ville møde af smukke og søde piger, ingen ville være lige så gode som Yasmin. Det var præcis derfor jeg skrev den sang replace your heart.

En ting slog mig pludselig. Hvis hun ikke var gravid med hendes kæreste, hvem var hun så gravid med?

-

Yasmins synsvinkel

”jeg har det fint…. Jeg tog bare hjem til en veninde, fordi jeg ikke kunne finde Frekke…” Mathias havde selvfølgelig fundet ud af at jeg var forsvundet, fordi Frekke åbenbart havde ringet til ham og skreget at hun ikke kunne finde mig. Det var bare et dårligt tidspunkt at ringe til mig. Lige på det tidspunkt hvor jeg sad på Nathan skød og kyssede ham i sofaen, lige der ringede min kæreste. Der var akavethed hele vejen igennem samtalen, heldigvis havde han ikke lagt mærke til det.

”En veninde?” Hviske/grinede Nathan, mens hans hænder søgte hen over min krop. ”okay, så længe at du har det fint. Vi var lige ved at tro at du var blevet kidnappet elle noget.” Halv grinede Mathias gennem telefonen.

Nathan lagde sit hoved ned ved min skulder og begyndte at kysse den blødt. Det sendte små chok gennem hele min krop, hver gang hans læber fik kontakt med min hud. ”nej da. Jeg tager også snart tilbage til hotellet, men… Der var faktisk noget jeg gerne ville snakke med dig om…” Mine tanker blev ved med at skifte frem og tilbage fra Nathan og til hvad jeg skulle sige til Mathias.

Nathans hænder fandt vej ind under den bluse han havde lånt mig og pressede mig længere ned mod ham. ”Kan det ikke vente? Jeg har ikke tid nu.” Svarede Mathias. Nathans små kys hele vejen op ad min hals, var lige ved at få mig til at smide telefonen fra mig og plante et sultent kys på hans mund, men jeg holdt mig tilbage lidt endnu. ”…lig på…” hviskede Nathan ind i det øre jeg ikke havde telefonen op til. Jeg glemte næsten at høre efter hvad Mathias sagde til mig, men jeg nåede lige at fange det sidste han sagde. ”…overraskelse” jeg var lige ved at sige hvad, men Nathan fik mine tanker væk fra hvad jeg skulle sige, da han begyndte at kysse min øreflip. ”Yasmin?” sagde Mathias, efter 5 sekunder hvor jeg ikke havde svaret ham. ”ja, det er fint. Hvornår har du tid til at snakke?” spurgte jeg. ”jeg har lige sagt at vi kan snakke senere i dag… hører du efter?” Grinede Mathias. ”nej undskyld, jeg var lige væk i mine tanker” Sagde jeg og fik Nathan til at fnise ind i mit øre, fordi han tydeligvis vidste hvad jeg mente med at jeg var væk i mine tanker.

”du tænker for meget.” grinede Mathias. ”Håber vi snart ses smukke.” Nathans hænder kørte hen over hele min ryg, under blusen og jeg var lige ved at ligge Mathias på. ”…nu” hviskede Nathan ind i mit øre. ”okay… så-” Nathan fjernede langsomt mobilen fra mit øre og lagde på for mig. ”hvorfor gjorde du det?” Han havde et irriterende smil på læben, men det var egentlig ret sødt. Han svarede ikke, men lænede sig i stedet ind mod mig, for at placere sine læber perfekt på mine. Jeg gjorde ikke modstand, men derimod tog jeg fat, med begge hænder i hans hår og kyssede ham igen. Vores tunge åndedræt miksede ind over hinanden, da kysset begyndte at blive vildere.

Det var præcis sådan jeg havde drømt om at det ville være. Han var perfekt og det var perfekt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...