drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3328Visninger
AA

16. 15: uro efter stormen

 

Det var dagen inden den store fest. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke glædede mig den mindste smule. Selvom jeg ikke var så god til at feste, så ville jeg stadig glæde mig til at feste sammen med kendte mennesker. Eller kigge på kendte mennesker som festede. Jeg ville nok bare stå i et hjørne og glo og hvis jeg fik øjenkontakt med nogen, ville personen skynde sig videre før jeg åbnede min mund og snakkede. Jeg kunne også være heldig og være i fest humør i morgen, så kunne det være at jeg fik forvildet mig ud på dansegulvet, med en eller enden fyr og glemme alt om at jeg ikke var single.

Men det jeg glædede mig mest til var at se Nathan kopi. Jeg havde heller ikke drømt om Nathan i nat og det var lige ved at dræbe mig, alle de sekunder der gik hvor jeg ikke kunne se ham. Lige siden den dag jeg mødte Nathan kopi, har drømmene bare stoppet med at komme og jeg kan bestemt ikke komme mig over ham nu. Nu tænker jeg næsten mere på ham end før, fordi jeg savner ham.

Jeg må komme mig over Nathan. Han findes ikke. der findes en person som ligner ham på en prik, men han har sikkert ikke hans fantastiske personlighed og desuden ville Frekke ikke blive så glad hvis jeg fik noget kørende med Nathan kopi.

Der var kun en måde at komme sig over en forelskelse og det var at forelske sig i en ny. Mathias var stadig en mulighed, jeg var bare nødt til først at blive gode venner med ham igen, oven på den telefonsamtale jeg havde med ham for et par dage siden.

Det var rart at jeg altid havde Frekke ved min side og i dette tilfælde var jeg taget med hende på arbejde. Jeg sad på en barstol foran disken, hvor hun stod og servicerede kunderne. Jeg havde mit hår løst, et par stramme sorte bukser, som viste perfekt mine kvindelige former frem og en blå, stram top, med en lys lederjakke udover. Det var sådan jeg følte mig bedst tilpas. Når jeg havde brug for at slappe af, så tog jeg altid et fedt outfit på, for jeg kunne ikke slappe af hvis jeg gik rundt i et par jokinbukser i offentligheden, jeg kunne kun slappe af hvis jeg havde tøj på jeg synes er pænt. Det er også mere behageligt.

”slår du ikke snart op med ham? Det er synd for ham…” det var det eneste råd Frekke havde lyst til at gi’ mig. Hun forstod bare ikke at jeg ikke kunne. Det var ikke sikkert at jeg ikke kunne finde nogen bedre end Mathias, nu hvor Nathan ikke fandtes. Hvis Nathan ikke fandtes og jeg ikke kunne få lov at se ham, så var der heller ikke noget der hed kærlighed og forelskelse i mit hjerte. Kærlighed og forelskelse passede kun sammen med Nathan. Mathias var en flink fyr og jeg kunne sikkert ikke finde en fyr, flinkere end ham. Men jeg brugte kun Mathias til at erstatte Nathan, det vidste jeg godt.

”jeg kan bare ikke… du forstår det ikke…” Sagde jeg med mit hoved i mine hænder. Jeg havde ikke sagt et ord til Frekke om mine drømme og hele grunden til at jeg var sammen med Mathias. Hun ville tro at jeg var skør, hvis jeg fortalte hende om Nathan og derfor ville hun aldrig helt kunne forstå min situation.

”nej, det gør jeg ikke… hvorfor er du kærester med ham, hvis du ikke er forelsket i ham? Kan du huske sidst du havde en kæreste? Du var kun kæreste med ham, fordi du ville prøve det og så endte det med at du knuste hans hjerte. Det præcis samme vil ske med Mathias før eller siden.” Hun havde ret. Hvis bare hun vidste at der lå noget dybere i grunden til at jeg var kærester med ham.

”jeg ved det…” hun rystede på hovedet og gik hen til en kunde, som var klar til at bestille. Hun gav ham en kop kaffe og ønskede ham en god dag, før hun gik tilbage til mig.

”hvad har du tænkt dig at gøre?” spurgte hun, mens hun lænede sig hen over disken, ved siden af mig. ”det ved jeg ikke. Jeg skal først tænke over det.” Hun nikkede. Sandheden var at jeg vidste allerede hvad jeg ville gøre og jeg havde i hvert fald ikke tænkt mig at lytte til Frekkes råd.

Mit hjerte hoppede et ekstra slag over, i chok, da min mobil begyndte at ringe højt nede fra min baglomme. Jeg stak en fumlende hånd ned i min lomme og trak hurtigt min mobil ud. ”det er ham…” sagde jeg til Frekke, da Mathias’ navn på min mobilskærm. ”tag den!” sagde hun med et stort smil. Jeg drejede rundt på barstolen, så min ryg var mod Frekke og tog telefonen. ”hej Mathias…” ”Yasmin… jeg er altså virkelig ked af det.” Her kom undskyldningen… ”jeg mente ikke at råbe sådan af dig i søndags…” han fortsatte og jeg sagde ikke et ord. ”jeg burde ikke være sur på dig, for hvem du nu end er gravid med, havde du ikke sex med mens vi var sammen…” jeg overvejede at sige noget, før han sagde mere, men han fortsatte lige som jeg troede at han ville stoppe. ”undskyld… jeg håber ikke du er sur på mig… jeg tror bare at jeg var jaloux…” ”Mathias det er okay…” jeg grinede lidt, fordi han lød så hjælpeløs til sidst. Han havde helt sikkert ikke planlagt hvad han skulle sige til mig. ”du er ikke sur?” ”nej… jeg kan godt forstå dig. Jeg ventede bare på et ’undskyld’” jeg smilede selvom jeg godt vidste at han ikke kunne se det. ”undskyld…” sagde han en sidste gang.

”hvad vil du gøre med babyen?” Spurgte han. ”jeg ved det ikke… jeg skal først finde ud af hvem faren er, før jeg ved hvad jeg vil gøre.” ”kan du godt klare dig alene? Nu hvor Frederikke har et arbejde, kan du så godt passe på dig selv?” jeg rullede med øjnene. ”selvfølgelig, jeg er 18 år, jeg kan godt passe på mig selv. Det skal du ikke tænke på.” ”jeg ville bare ønske at jeg kunne være der for dig.” Hvor mon denne samtale ville føre hen… ”hvor er du sød… men jeg klare mig fint alene. Hotelværelset har roomservice hvis jeg skulle få brug for det” ”jeg ville bare være mindre bekymret hvis jeg var der” jeg fortsatte med at spille med. ”ja, det kunne være hyggeligt hvis du var her… det er ærgerligt at du er helt henne i Manchester.” Jeg kunne næsten fornemme hans store smil, gennem telefonen. ”ja… hvad nu hvis jeg kunne være der?” det lød mere som et spørgsmål til ham selv, end til mig. ”Hvad mener du med det?” spurgte jeg. ”det er lige meget… vi snakkes ved smukke” og med det lagde han på. Jeg sad tilbage der på stolen og undrede mig over hvad han mente.

”hvad så?” hørte jeg Frekke sige bagved mig. Jeg drejede rundt på stolen, så jeg sad ansigt til ansigt med Frekke. ”det ved jeg ikke… men vi er blevet gode venner igen” jeg smilede til hende, mens hun rullede med øjnene. ”selvfølgelig slog du ikke op, selvom jeg stadig ikke forstår hvorfor…” jeg rystede på hovedet med et smørret smil. Hvis bare hun vidste grunden… jeg kunne fortælle hende det. Måske jeg skulle? Men ikke nu… det var ikke det rigtige tidspunkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...