drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3328Visninger
AA

14. 13: erstatte dit hjerte

 

lige en hurtig note til dette kapitel: lyt til Replace your heart med TW mens du læser. Man kan sige at den sang er på en måde titelmelodien til dette kapitel.

 

”Jeg er ikke gravid! Stop med at sige at jeg er!” jeg var stadig i chok over svaret på graviditetstesten. Den måtte lyve! Måske pissede jeg så meget på den at den gik i stykker… ”det står der…” sagde hun og rakte den hen til mig. Der stod rigtigt nok at den var positiv, men… men… det var jeg ikke…

”Hvis jeg er gravid, hvilket jeg stadig ikke kan tro på at jeg er, hvem fanen er jeg så gravid med?” snerede jeg. Hvad hvis jeg gik rundt med en eller anden voldtægtsmands barn i maven og så var jeg nødt til at opfostre det og elske det, selvom barnet var halv voldtægtsmand. ”det må du da vide… hvem har du haft sex med? Mathias?” spurgte hun med et irriterende smil i ansigtet. ”nej! Jeg har ikke lavet noget med Mathias… jeg har ikke lavet noget med nogen…” jeg vendte mig om med graviditetstesten i hånden. Jeg havde ikke lyst til at snakke mere om det. Det var bare helt forkert.

Hvis jeg nu var gravid, hvilket jeg nu var 99% sikker på, så kunne jeg ikke finde på at bruge abort. Der ligger et levende menneske indeni mig og jeg ville ikke nænne at dræbe det. Eller det var nok ikke helt et menneske endnu, men det ville det snart blive. Jeg måtte snakke med en læge om det. De måtte vide hvordan jeg finder ud af hvem faren til barnet er. Det måtte de kunne finde ud af.

”måske du skulle snakke med Mathias. Det kan være han ved noget.” sagde hun. Det kunne være en god idé og desuden ville det nok også være godt at han vidste det. ”men jeg skal nok også gå nu. Nathan venter sikkert” hun sendte mig et varmt smil og skyndte sig forbi mig. Nathan… han ventede ikke på hende, som hun troede. Hvorfor gik han bare sådan? Det var da ikke særlig sødt. ”vent, Frekke!” sagde jeg, inden jeg hørte døren til mit værelse smække. ”Ja?” Hun kom ud på badeværelset til mig igen og sendte mig et bekymret blik. ”Eem… omkring Nathan… Jeg så ham før, men han gik igen. Jeg ved ikke hvorfor…” Sagde jeg forsigtigt for ikke at hentyde til noget der var sket mellem mig og ham. Hendes mund faldt åben i et fladt ’O’, hvilket jeg nok havde gættet på ville være hendes reaktion. ”Hvad… Hvad lavede han så her, hvis han bare gik igen?” jeg ville helst ikke nævne noget om vores øjeblik, i min døråbning, så jeg løj bare. ”em… jeg så ham bare gå tilbage til elevatoren.” Første løgn. ”hvordan ved du det var ham? Du har ikke set ham før…” ”Jo, jeg har tjekket the wanted ud på internettet og kiggede på billeder af dem.” Anden løgn. ”Endelig fik du tjekket dem ud… Bare du holder dig fra Nathan” ”ja ja, han er din…” Tredje løgn…

Hun sukkede dybt og hendes hoved faldt ned på højde med hendes skuldre. ”Jeg tror lige jeg ringer og spørger ham hvorfor han gik” jeg nikkede og kom i tanke om at jeg nok også skulle ringe til Mathias. Hvad skulle jeg sige til ham? Skulle jeg bare sige det som det var, eller skulle jeg komme med en lang udenoms snak og så lige inden jeg lagde på, ville jeg komme med en hurtig kommentar i retningen af ’og for resten så er jeg også gravid’ men den første mulighed ville nok være nemmest.

Frekke forlod mit hotelværelse og gik tilbage til sit eget, for at ringe til Nathan. Jeg tog min mobil frem og fandt Mathias’ nummer i kontakter. Jeg trykkede på ring op knappen og tog den op til øret, for at lytte til de nok 5 bip toner der lød før Mathias’ stemme brød igennem telefonen. ”hej smukke” sagde han. Uugh det er det Nathan plejer at kalde mig. ”Hej Mathias… øøm.. hvordan går det…” Her kom udenoms snakken. ”Det går fint. Det er godt at høre din stemme igen” cheesy… ”i ligemåde… faktisk så er der noget jeg ville snakke med dig om…” yay ingen udenoms snak. Så slap jeg også for at snakke så længe med ham… Ikke at jeg havde noget imod ham, men det var bare underligt at han opførte sig så kæreste agtigt foran mig. Det havde jeg stadig ikke vendt mig til. ”Hvad er det?” spurgte han, med bekymring i hele hans stemme. ”Øømm… altså jeg tror jeg er … gravid…” Der lød en lang pause i telefonen, som faktisk skræmte mig lidt. Eller der ’lød’ ikke ligefrem en pause, for der blev ikke sagt et ord. Han var måske ikke klar til at høre det. ”hvordan er det sket…?” spurgte han endelig. ”Jeg ved det ikke… er du sikker på at vi ikke lavede noget ’den’ aften?” jeg vidste godt at jeg ikke kunne være blevet gravid fra den aften, hvor jeg sov i samme seng som ham, fordi symptomerne var kommet alt for hurtigt efter den dag.

”Nej, jeg er sikker!” Sagde han 100% seriøst. Jeg tænkte nok at vi ikke havde lavet noget. ”Har du være sammen med andre fyre?” spurgte han. ”Nej! Jeg har ikke… der er normalt ikke nogen fyre der vil komme mere end 2 meter tættere på mig. Bortset fra dig” ”Er du blevet voldtaget?” Alle de spørgsmål jeg havde spurgt mig selv, kastede han lige i hovedet på mig igen. ”Nej, det ville jeg nok kunne huske noget om… jeg har ingen idé om hvordan det kan lade sig gøre… jeg tog en graviditetstest i dag og den var positiv.” Nævnte jeg. ”Så du har været sammen med en eller anden fyr?” røg han tilbage til det igen? Jeg havde allerede svaret på det og han skulle virkelig ikke begynde at gå på mig med det spørgsmål. ”nej, det har jeg allerede sagt jeg ikke har været.” ”men det er jo den eneste mulighed. Kan du ikke bare indrømme det, det ville gøre det hele meget nemmere.” Den havde jeg ikke lige tænkt på ville komme… Han beskyldte mig for at ha’ været sammen med andre fyre? Hvis jeg havde været sammen med andre fyre inden ham, havde han ingen grund til at flippe ud på den måde, men det var ikke tilfældet. ”jeg har ikke været sammen med nogen andre! Hvorfor kan du ikke tro på mig?!” råbte jeg gennem telefonen. ”Hvorfor?! Nok fordi at det er den eneste måde at du kan være blevet gravid på!” ”hvorfor er du overhovedet sur på mig?! HVIS jeg havde været sammen med en anden fyr, havde du ingen grund til at være sur på mig, for det var inden vi kom sammen!” Råbte jeg. Hvorfor fanen skulle han være så snappende? Ha’ dog lidt medlidenhed, jeg var muligvis gravid med en voldtægtsmand, som sikkert havde bedøvet mig inden han havde lavet overgrebet, for jeg kunne jo ikke huske noget. ”Jeg er ikke sur! Men jeg ville ønske du kunne stoppe med at lyve overfor mig! Indrøm nu bare at du har været sammen med en anden fyr, så vi kan få den her samtale overstået” ”jeg indrømmer ikke noget!” Jeg nægtede at gi’ ham ret i det. Det var alt for langt ude at han opførte sig sådan. Var det jalousi eller var han sur på mig?

”Fucking møgso…” det var nok. Jeg lagde på med det samme, efter de ord slap ud fra hans mund. Sikke en sød kæreste jeg havde. Glad og støttende… hvorfor var det nu at jeg var kærester med ham? Fordi… han virkede flink ik? Det var som om svaret pludselig kom til mig, da jeg hørte en sang strømme igennem ind til mit værelse. Jeg vidste ikke hvor sangen kom fra, men det var som om den var skrevet om mig. Den beskrev præcist hvordan jeg havde det og jeg indså også noget. …I’m running out of patience, tired of imitations, looking for someone to replace your heart… Det var som om at sangen var svaret på mit spørgsmål. Jeg var blevet kærester med Mathias, fordi jeg ikke kunne få den fyr jeg gerne ville ha’. Jeg kunne ikke få Nathan og derfor var jeg nødt til at finde en til at erstatte ham. En til at erstatte hans hjerte. Men ingen kunne erstatte Nathan, han var uerstattelig og Mathias var i hvert fald langt fra så god som Nathan. Sangen fortsatte gennem mine vægge… Everyone I talk to, its just another not you, makes me wonder how we’re so far apart… Jeg har snakket med mange fyre her I London, til den fest jeg var til I sidste uge. De kedede mig hvis jeg skulle være ærlig. De var alle ens og kunne slet ikke samlignes med Nathan. Og ja, mig og Nathan var langt fra hinanden, selvom det ikke føltes sådan. Han var lige oppe i mit hoved og i mine drømme, men han var der bare ikke når jeg havde brug for ham. Når jeg havde brug for ham og følte mig ensom, føltes det som om han var 10000 meter væk og aldrig ville komme til mig.

Mine tanker var alt for meget. Jeg kunne ikke hamle op med dem. Mit hoved faldt ned i min pude og jeg mærkede min hals snøre sig sammen. Det var som om at jeg først nu havde indset hvad jeg var midt i. Jeg var midt i at komme mig over den mest perfekte fyr jeg kunne forestille mig, men det gik bare ikke godt. Det var umuligt at glemme sådan en perfekt person som Nathan og ovenpå i dag, hvor jeg mødte en som lignede ham på en prik. Måske var han et tegn på at der var håb derude? Eller et tegn på at det var dumt det her og jeg bare skulle glemme ham… Men en ting var sikkert. Jeg kunne ikke glemme ham. Jeg havde ikke lyst til at glemme ham. Han var alt.

Min vejrtrækning blev dybere, mens min hals føltes tykkere og tykkere. Jeg lod alt jeg havde i mig komme ud gennem mine øjne i tåre. Alt skulle ud. Mine fingre krummede sig rundt om hovedpude lagnet og trak mit hoved dybere ned i hovedpuden. Jeg måtte finde ham Nathan igen, slog det mig. Ham Nathan som findes. Den Nathan som lignede drømme Nathan på en prik. Han virkede også selv helt forskrækket over at se mig og måske det var meningen at jeg skulle møde ham, så jeg kunne snakke med ham eller noget. Men det kunne ikke være ham Nathan. Nathan fra mine drømme og rigtige Nathan kunne ikke være den samme person, det var fysisk umuligt.

Lige meget hvad havde jeg bare brug for at stirre ind i de dybe grøn/blå øjne igen og mærke at det var virkeligheden som lod mig gøre det. Jeg havde brug for at mærke ham røre mig. Bare et kram eller noget. så jeg vidste hvordan et kram fra virkeligheden føltes med Nathan kopien. Ja det kunne jeg kalde ham: Nathan kopien.

Jeg lod den sidste tåre spilde over min øjenkrog og lukkede øjnene, for at forberede mig på en stille lur, for at komme mig ovenpå dagens mange oplevelser. Sidste note inden jeg faldt i søvn: Jeg måtte finde ud af hvad den sang hed!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...